Elíassons novellesamling ”Milli trjánna” fra 2009 (”Mellem træerne”, 2011) blev i 2011 tildelt Nordisk Råds Litteraturpris med begrundelsen ”Det drejer sig om stilistisk højtstående ordkunst som skildrer indre og ydre trusler i dialog med verdenslitteraturen.” (Gyrðir Elíasson vinner Nordisk råds litteraturpris 2011. Norden.org, 2011-04-12).
Samlingen består af 47 små noveller, der både i form og indhold ligner hinanden indbyrdes. I en humoristisk ramme fremskriver novellerne situationer, der balancerer på kanten mellem liv og død, mellem drøm og vågen. Udgangspunktet for alle novellerne er en velkendt hverdagsscene, der i mange tilfælde krydser over i det ukendte, det usynlige.
28900694
Indledningsnovellen ”Inferno” skildrer humoristisk en mand, der af sin kone bliver tvunget med i IKEA for at købe en ny stol. Stolen er udsolgt, og da de kommer ned i cafeteriet for at få en omgang köttbullar, sidder selveste August Strindberg bøjet over en øl ved et bord ved vinduet. På bare fem og en halv side laver Elíasson hvas kritik af forbrugersamfundet, afslører ubalancerne i et ægteskab, laver sjov med sure koner og hilser på et af litteraturhistoriens største koryfæer.
Titelnovellen rummer mange af samlingens karakteristika. En jeg-fortæller sidder bøjet over avisen, alene og mistrøstig over verdens tilstand. Der er et mat lysskær fra vinduet og et røgslør fra hans cigaret. Manden har været ude for en bilulykke og går derfor med stok, da han går en tur ud i det øde landskab med udsigt til en hastigt vigende gletscherrand og det blygrå hav; han går forbi en kyllingefarm med en mærkelig graffiti på muren og ind i et skovdyrkningsområde. Inde mellem træerne opdager han en død hund, der ligger forladt. På vej tilbage ser han, at graffitien netop er malet over.
Novellen er et katalog over samlingens mange fællestræk: karakteren har været udsat for en ulykke, der er en hilsen fra det hinsides, der sker uforklarlige ting, der er mange træer, mat lys i vinduer, kommentarer til klimakrise, finanskrise og andet tidstypisk stof. Personen er ensom, og historien foregår i en af døgnets overgange – i daggry eller skumring.
Livets forgængelighed er undertone i alle novellerne, der udforsker grænselandet mellem kendt og ukendt, liv og død. Samtidig med den tunge alvor og de eksistentielle emner er der en lethed og en humor, der får novellerne til at blomstre.
Selv sagde Elíasson om bogen: ”Den blev til som en ensartet novellesamling, teksterne er tænkt til at høre sammen, som en helhed. Jeg er ikke sikker på, at det faktisk er noveller, man kan måske mere beskrive dem som skitser, nogle er mere digte end noveller.” (Elin Viksten/TT Spektra: ”Nordens prestigepris till Eliasson.” Dagens nyheter, 2011-04-12.)