Den store væver fra Kashmir

Citat
”Kærligheden, kærligheden, det guddommeligste i livet, tænkte hun. Nej, min Gud, det kan da ikke passe, at livet er så fuld af synd.”
”Den store væver fra Kashmir”, s. 68.

Halldór Laxness måtte selv stå for udgivelsen af ”Vefarinn mikli frá Kasmir” (”Den store væver fra Kashmir”, 1975), for intet forlag ville udgive den unge forfatters lange, fragmentariske fortælling om den rastløse islænding Steinns konvertering til katolicismen. Derfor udkom romanen i otte dele i 1927.

Fortællingen er modernistisk i sin form. Synsvinkel og stil skifter i historien, der foregår i Europa i årene efter Første Verdenskrig. Hovedpersonen er den omkringfarende islænding Steinn Ellidi, som fordyber sig hovedkulds i den ene beskæftigelse efter den anden og forkaster ideer og bekendtskaber for et godt ord. Før han som helt ung rejser fra Island til England, betror han sig til sin sjælesøster, familiens plejedatter Dilja. Hun er forelsket i ham, og de to kunne have dannet et smukt par, men Steinn har forført husets tjenestepige, og nu, da han har fået afprøvet sine drifter, længes han mod åndelighed og askese.

I Europa møder han ved et tilfælde en katolsk munk i en togkupe. Steinn, der på dette tidspunkt er overbevist kommunist, holder en lang, kritisk monolog for munken, der lytter tålmodigt til den belæste digterspire. Steinn vil være forfatter og skriver på en serie digte, som mod hans vilje bliver udgivet og gør ham kendt i sit hjemland, selvom ingen rigtig forstår den kryptiske lyrik. Senere opsøger han munken, konverterer og går selv i kloster. Han vender kort tilbage til sin familie på Island, der har svært ved at forstå den nu fåmælte katolik. Dilja er i mellemtiden blevet gift, da hun modsat digteren ikke ønsker at leve et dydigt liv i afholdenhed.

Bogen igennem er Steinn forvirret, og kaos fremstår som et grundvilkår i hans liv. Han svinger mellem katolske og kommunistiske sympatier, men vælger til sidst at dyrke askesen. Historien er kronologisk, selvom de otte dele skifter perspektiv. Der er både beskrivelser af familielivet på Island fortalt af en 3. personsfortæller og personlige breve skrevet i første person af Steinn, Dilja og Steinns mor. Flere af brevene fungerer som en slags skrifte om syndsforladelse, og endelig udgør flere passager Steinns bønner og religiøse diskussioner.