Bent Hallers forfatterskab kan ses som en del af en nyere modernistisk og kompleks børne- og ungdomslitteratur, som opstod omkring 1980'erne. En litteratur, der i særlig grad kan udvikle det unge publikums evne til at reflektere over tilværelsen, mener lektor Bodil Kampp, som har forsket børnelitteratur fra den periode (Bodil Kampp: Læsningens magi, 2005). Disse forfattere skriver ikke om barndommen som en idyllisk og romantisk periode, hvor historien altid har en god slutning. Tværtimod skal man ofte selv forestille sig, hvad der videre sker efter sidste side, og fortællingerne kredser uden at blinke om temaer som død og ensomhed.
Hos disse forfattere tager fortællingen udgangspunkt i virkelighedens dramaer og udfoldes dernæst med sære karakterer og fantasifulde rejser. Mest af alt er det ikke børnebøger, der er skrevet med et pædagogisk sigte, hvor børnene skånsomt belæres og tages i hånden gennem fortællingen. I stedet anerkender denne børnelitteratur sin læser som værende ligeså kritisk og kræsen som den voksne læser, når det kommer til, hvad den spændende historie skal rumme.
Eksempler på andre børnebogsforfattere fra den moderne og komplekse børnelitteratur er en forfatter som Kim Fupz Aakeson, hvis historier både udstiller de voksnes uduelighed og anerkender, hvor meget af den børnene faktisk forstår. Nogle paralleller kan også drages til Louis Jensens eventyrlige universer, selvom hans skrivestil er meget anderledes end Hallers. Men i fortællinger som ”Den frygtelige hånd” og ”Den strandede mand” mærker man, hvordan han, ligesom Haller, er i stand til at kombinere fantastiske universer med meget alvorlige og direkte tragiske hændelser i en medrivende fortælling.
En anden forfatter, der på samme måde som Bent Haller møder børnene i øjenhøjde i fortællingerne om en indimellem grum og uforståelig virkelighed, er Ole Dalgaard, der skriver under navnet Oscar K. I hans serie ”Forbudt for børn” tager Dalgaard fat på historier, der ligesom Bent Hallers rummer samfundets udsatte minoriteter og tager fat på de spørgsmål om livet, som voksne måske ofte desværre ”skåner” børnene for.
Den indre idé, man fornemmer i disse forfatterskabers værker, er, at børnene ikke kun tager del i verden gennem deres forældre, men også søger deres egne svar og allerede som små kan reflektere og undre sig over verdens uretfærdighed og tage stilling til den uden at bukke under.