Bent Haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Bent Haller (børn og unge)

Bente Strand. 1998. Senest opdateret af Nicoline Siebken Skandov, Bureauet, februar 2019.
Top image group
Bent Haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard
Main image
Haller, Bent
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Indledning

Med mere end 100 bøger og flere litteraturpriser bag sig er Bent Haller en af mastodonterne inden for dansk børne- og ungdomslitteratur. Hans bøger er mest af alt bare fantastisk gode historier, som sætter sig hos enhver læser, barn som voksen. Haller lægger ikke fingre imellem, når han gennem dyr og mennesker åbner vores øjne for verdens uretfærdigheder og fortæller om de skæbner, der mister livet i dette forfald. I Hallers univers anerkendes de unge generationer netop som dem, der har den fantasi, forståelse og videbegærlighed, der skal til for at gøre verden til et bedre sted.

 

46046307

Blå bog

Født: 5. juni 1946 i Bangsbostrand i Nordjylland.

Uddannelse: Billedkunstner.

Debut: Katamaranen. Borgen, 1976.

Priser: Kulturministeriets børnebogspris, 1978. BMF's Børnebogspris, 1982. Skriver Prisen, 1996. Nordisk Skolebibliotekarforenings Pris, 2000. Silas-prisen, 2005. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 2011. Ordkraft-prisen 2012.

Seneste udgivelse:  At blive set. Høst, 2019. illustrator: Cato Thau-Jensen. Noveller.

Inspiration: Haller har ikke en yndlingsforfatter, men vender tilbage til forfattere som Thomas Mann, Hemingway, Lampedusa og Marcel Proust.

 

Se filmen Havet sangFilmstriben

 

Artikel type
boern

Baggrund

Citat:
”Han kom hele tiden til at tænke på Gylte … og ligesom dengang han havde mistet lydkontakten med sin mor, undrede han sig over, at bølgerne stadig kunne rulle, at vinden kunne hyle, som om intet var sket. Nej, tænkte han, jeg vil ikke tænke på det. Han ville drømme/ om kaskelotterne/ om stjernernes lys/ hemmeligheden/ sangene. Han gled op i bølgerne for at overgive sig til søvnen. Meget ensom og meget træt.
”Kaskelotternes sang”, s. 85.

Bent Haller er født i Bangsbostrand ved Frederikshavn den 5. juni 1946. Han skulle egentlig som alle andre have arbejdet på skibsværftet i Frederikshavn, men han begyndte i stedet at uddanne sig som maler og grafiker på Det Jyske Kunstakademi, og han har også læst ved universitetet i Aarhus. Ingen af delene blev gjort helt færdige, og i stedet begyndte han at skrive.

Haller beskriver flere steder sig selv som indadvendt og drømmende. Han er ikke glad for store forsamlinger og optræder kun sjældent i medierne. ”Det er selve processen, der er vigtig. Sådan er det også lidt med bøgerne. Derfor holder jeg aldrig foredrag. Jeg gider ikke snakke om dem [bøgerne, red.], de interesserer mig ikke. Når de udkommer, er jeg i gang med tre andre ting. At skulle tale om en bog, der er udkommet, er som at blive trukket tilbage, i forhold til der hvor jeg er nu,” siger han i et interview med Information (Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud. Information, 2009-05-22).
De mere end 100 bøger, hans forfatterskab rummer, er måske netop produktet af denne isolerede tilværelse. Som han selv siger: ”Jeg kender kolleger, der oplever, at når de har skrevet en bog, så er brønden tømt, så skal den fyldes op igen. Det er vist meget almindeligt. Så kan man være menneske i pauserne, være social, være tilstede. Men det skvulper hele tiden over i mig.” (Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud. Information, 2009-05-22).
I erindringsbogen ”Det man husker” (2015) fortæller han om et liv, hvor kun få har fået lov at komme helt indenfor, om konen Alice og vennen Uffe, som han ikke længere ser.

Bent og Alice Haller er gift og har fire børn sammen. De boede i mange år sammen i Thisted, hvor Haller også skrev fast i den lokale avis. Ironisk nok var det i Thisted, hans bøger i 1970'erne fik en ublid medfart af presse og politikere, og det var herfra, en debat om Bent Hallers bøger, og hvad børnebøger måtte – eller snarere ikke måtte – indeholde, bredte sig til det ganske land. Børnene er voksne nu, og Alice og Bent er flyttet til Hasseris i Ålborg.

Katamaranen

Bent Hallers romandebut kom med ”Katamaranen” i 1976, da han vandt forlaget Borgens børne- og ungdomsbogskonkurrence. Bent Haller boede i slutningen af 1970’erne i et stort betonbyggeri i Aalborg og beskrev livet i betonslummen som både voldeligt og afstumpet, og for bogens to hovedpersoner nytter det ikke meget at flygte på en katamaran for at søge efter et bedre eller i hvert fald et anderledes liv.

Den ubarmhjertige afdækning af velfærdssamfundets skyggeside blev fulgt op i ”Sabotage” (1977), hvor nogle unge udvikler sig fra fredelige demonstranter og protestgrupper til bypartisaner, der bruger vold for at nå et politisk mål. Så var der lagt i kakkelovnen til Bent Haller. En heftig debat og en følelsesladet offentlig diskussion udsprang fra disse to bøger, ikke mindst da de blev forvist fra Thisted Biblioteks børneafdelinger, og adskillige politikere ønskede dem hen, hvor peberet gror.

 

Kaskelotternes sang

”Efter et stykke tid med jævn god fart lagde han sig til at sove og lyttede til regnens gnitren. Det føltes godt i hans sår. Han syntes et øjeblik, at han kunne høre nogle hvaler springe. Men det var en drøm … det gamle billede af hvalerne, der tumler sig i det månebeskinnede hav.”
”Kaskelotternes sang”, s. 120.

I 1981 udkom ”Kaskelotternes sang”, der er en af Bent Hallers mest vellykkede og populære bøger. Det er en smuk og velskrevet bog, der er rørende, fuld af lune og fantasi, selv om den handler om hvaler, der jages af spækhuggere, hvalfangere og ikke mindst trues af menneskenes grådighed. Truslen om overfiskning og forurening er reel nok, men det er sammenhold og venskab også.
Samme tema som i ”Kaskelotternes sang” slås an i ”Blåfolket” (1986), hvor jorden er ødelagt af forurening, og hvor det lille blåfolk lever under jordens overflade på flugt fra rotter og andre grimme væsener. Takket være den lille Strit og den kejtede Stumme lykkes det en lille gruppe overlevende at slippe op til jordens overflade, hvor de mødes af lyset og håbet om en ny fremtid.

I ”Fredsaberne” (1981) fortæller Bent Haller om, hvordan krige kan opstå, og om hvordan magten korrumperer. Forholdene kan også her hurtigt overføres fra dyr til mennesker. Ofte går det ud over de fredelige og rolige individer, men de er selv lidt skyld i, at det går som det går.

Man smider da ikke børn i skraldespanden

En del af Bent Hallers bøger kredser om fremtiden og om de forhold, børn kan komme til at leve under, hvis vi ikke passer på jorden. Der er vitterlig ikke meget håb at hente i ”Man smider da ikke børn i skraldespanden” (1984). Her skildres en barsk fremtidsversion af et Danmark i forfald, hvor omstrejfere og glubske hunde udgør en konstant fare for de få beboere i øde boligområder. To børn hutler sig igennem og finder en baby i en skraldespand, som de prøver at holde liv i. Viktoria kalder de barnet. Opgaven vokser dem over hovedet, og de ender med at overlade hende til et tilfældigt par de møder – måske hendes forældre.

”Man smider da ikke børn i skraldespanden” følges op af ”En grøn plet i himlen” (1987), hvor Victoria (nu skrives hendes navn med c) er stukket af hjemmefra. Sammen med David prøver hun at skabe sig et fristed og noget, der ligner en fremtid, på toppen af en forladt bygning. De får skabt en grøn plet, hvor der efterhånden kommer planter, fugle og dyr. Det grønne symboliserer i høj grad håbet. Victoria er gravid, formentlig misbrugt af sin stedfar, men selv om barnet er et resultat af et overgreb, symboliserer det fremtiden. Det optimistiske i tonen, der støttes af børnenes ømhed og livsglæde, har hårde odds imod sig i form af en rå og afstumpet verden uden for deres lille paradis.

Haller arbejder videre med temaet fra ”Man smider da ikke børn i skraldespanden” og ”En grøn plet i himlen”, da han i ”Forbudt for børn” (1989), fortæller historien om to børn, der får nok af livet i parcelhuset. Det er et kvælende overbeskyttet liv, som Frederik og lillesøsteren Margrete forlader. De drager ud i verden og oplever sult, krig, flykapring og flygtningelejre. Det er en anden form for fattigdom, de møder, men de vælger livets uforudsigelighed i stedet for den åndelige fattigdom og ligegyldighed, deres liv i parcelhuset var bygget på. En barsk anklage mod samfundsudviklingen og ikke mindst mod forældrenes omklamrende omsorg. Spørgsmålet er, om børnene overhovedet kan vende tilbage til den lilleputverden, de forlod, og hvor virkeligheden var ”forbudt for børn” ligesom på fjernsynet.

Englens spor

Døden er altid nærværende i Bent Hallers bøger. I ”Englens spor” (1988) erfarer Just, at det er svært at leve videre uden Rebecca. Livet giver ingen mening, mørket er sort og farligt, og kroppen gør knuder. I en drøm møder Just Rebecca igen, og sammen rejser de igennem sorgens univers, så Just kan få bearbejdet sin sorg og komme videre. Der er store følelser på spil.

Det er der også i ”Neondrengens profeti”, der udkom i 1993, hvor en gipsengel står og vakler på Saras reol. Sara skubber den i sikkerhed, mens hun tænker på sin drøm om neondrengen, der bringer bud om, at hun skal føde en søn. Den 10-årige pige føder vitterlig en søn, som hun kalder Sølnvan (=Navnløs). Den lille fyr spreder næstekærlighed, fred og livsglæde omkring sig blandt de narkomaner, pushere, alkoholikere og plattenslagere, der befolker storbyens slum. Der er undervejs mange henvisninger til Bibelen, og Sølnvan er en slags Jesus-skikkelse, der til sidst må dø for måske at genopstå. Det rå samfund er for en kort bemærkning præget af hans indflydelse, og en næsten paradisisk tilstand hersker.

Silke – en forvandlingshistorie

07240104

Længslen er en rød tråd i Bent Hallers forfatterskab. Det kan være ønsket om at leve rigtigt, at finde sig selv, at ændre på omgivelserne eller at være i fred.

I ”Silke – en forvandlingshistorie” (1991) længes Silke uendeligt efter havet. Hun lider af allergi og har en voldsom kløe over hele kroppen. Kun én ting hjælper hende, nemlig vand, og snart er vandpytter, badekar og svømmehal ikke nok. Da Silke endelig oplever det store hav, svømmer hun længere og længere ud og bliver til sidst til en havfrue og finder svaret på sin længsel. Hendes forvandlingshistorie er samtidig en udviklingshistorie om at komme overens med sig selv, selv om det gør ondt.

Mig littel ponni

I ”Mig littel ponni” fra 1994 er hestene og ponyerne godt trætte af pigernes pylren om dem. Altid strigler og børster de hestene og pludrer om ridelærere, halm og konkurrencer. Hestene vil væk fra al den omsorg. De længes kort og godt efter friheden i form af andre græsgange og galop over store vidder, og en nat lykkes det for en lille gruppe at slippe væk fra den lune stald. I starten er de forsigtige og går lidt på må og få, og først da den mindste og stædigste pony overtager føringen, finder de friheden. Men i friheden er der koldt, og maden smager ikke nær så godt som hjemme i stalden. Ikke alle egner sig til livet i friheden, og de fleste vender da også mulen hjemad igen – ganske frivilligt. Bent Haller viser her, at han med et blink i øjet kan se den samme sag fra flere sider.

Sammen med Alice Haller har Bent Haller skrevet en fornøjelig serie om tvillingerne Mette og Marie. Der er foreløbig kommet fem bind i serien, som alle udkom mellem 1994 og 1996 og begynder med bogen ”Hvem gider heste?”, hvor Mette og Marie keder sig på en ferie i Sverige og derfor slæbes med på en rideskole af deres far. Marie kan ikke lade være med at kysse krikken, og så får de jo ikke lagt sadlen på de små ponyer, men det lærer de i løbet af de næste bøger.
Det er vitterlig ”kærlighed ved første hest”, det drejer sig om. Problemet er bare, at heste, rideskole og ridelejre koster penge, og far og mor har ikke mange af dem. Serien om Mette og Marie indeholder udover ”Hvem gider heste?” også ”Lige ved og hesten”, ”Hyp, alle mine heste” og ”Alle disse hestekræfter” og er letlæste. Haller har en god fornemmelse for småpigers længsel efter heste og ikke mindst deres stædighed for at opnå, hvad de har sat sig i hovedet. Samtidig viser han, at det kan lade sig gøre at skrive letlæste bøger af høj kvalitet, både hvad angår sprog og indhold.

Mest for unge

Kammerater og kærlighed er noget, der især hører ungdomsbogens univers til. I 1982 skrev Bent Haller ”Balladen om Janne og Valde”. I 1990 kom ”Hjertebogen”, hvor Johan og Frederik tager på charterferie til Dolomitterne. Det går over stok og sten i den gamle bus, og i Johans dagbog blander virkeligheden sig med fantasi og ønsketænkning. Sommerferiens lette stemning får dog et skud for boven undervejs.

I ”Kærligheden at føle” (1992) er det Ruben, der drager ud i sommer-Europa for at møde pigerne. Han spejler sig i pigerne, men glemmer følelserne, der skal til, for at kærligheden kan give resultat. Til sidst går det galt, og på et hospital i Barcelona ligger han til sidst og spekulerer over, hvorfor det gik, som det gik. Det er svært at finde ud af det med kærligheden, og endnu sværere at finde ud af, hvem man selv er.

I ”Det glade vanvid” (1994) går turen for den unge hovedperson Thorkild til Paris, hvor han boltrer sig i den løsslupne 1968’er stemning, mens han læser den franske filosof Jean-Paul Sartre og oplever sanselig kærlighed med Selene. Kærligheden er i bogstaveligste forstand ikke til at styre, og ofte udarter det sig til det rene vanvid.

Tossernes kærlighed

I ”Tossernes kærlighed” (1997) drejer det sig også om kærligheden. Benjamin bliver forelsket i naboens Sabina, og han har svært ved at forstå, hvad folk mener, når de siger, at han er ramt af ”Amors pil”. Det må være en rigtig pil, det drejer sig om. Han går helt bogstaveligt ”gennem ild og vand” for at vise sin kærlighed, og ligeledes når det drejer sig om ”kærlighed og kildevand” og ”helten på den hvide hest” sætter Benjamin reel handling bag ord.

Ordene er de klicheer om kærligheden, som især hans søster er leveringsdygtig i. Problemet er bare, at Benjamin er autist, og derfor tager ordene for pålydende. Omverdenens reaktioner er til at forudse, og for Benjamin bliver kærligheden både en smertelig og udviklende oplevelse. Han må erkende, at han er anderledes, og at hans kærlighed ikke bliver gengældt. Bent Haller giver en glimrende indsigt i et særligt barns forståelsesverden, og for læseren bliver Benjamin en bro mellem det normale og det anderledes.

Brage Kongesøns saga

”Et brag af en bog – Mesterligt fortalt – Et fremragende tidsbillede – Hallers sprog er fantastisk ...” er blot nogle af de flotte ord, anmelderne fandt frem, da ”Brage Kongesøns saga” udkom i 1993. Det er kimbrernes og teutonernes store togt mod romerne, som Bent Haller tager fat på. Et stykke Danmarkshistorie fra en fjern oldtid, hvor kongesønnen Brage på den lange rejse fra Jylland til Rom bliver vidne til, at guderne forlader hans folk, som til sidst udslettes, og Brage selv bliver solgt som slave.

Hos Homer lærer Brage at tegne og skrive, og langsomt kan han sætte ord på sit folks historie. Han vender tilbage til Norden for at fortælle, hvad der skete på det lange togt. Brage bliver bindeleddet mellem fortid og nutid, for uden kendskab til historien kan man ikke forholde sig til nutiden. ”Brage Kongesøns saga” er Danmarkshistorie for fuld udblæsning med drama, lærdom og god underholdning.

Lille Lucifer

27941060

Da Bent Haller nu med ”Brage Kongesøns saga” var kommet godt i gang med Danmarkshistorien, fortsatte han med ”Lille Lucifer” (1996), der har drengen Ludvig som hovedperson. Ludvig kaldes også Lucifer og viser sig at være både djævel og engel. Lucifer/Ludvig begiver sig ud på en Danmarksrejse, som går geografisk gennem landet, og hvor fortidens og sagntidens kendte og ukendte personer deltager i de enkelte kapitler. Da Danmark trues af onde kræfter, må alle gode kræfter kaldes til hjælp.

Kapitlerne er fulde af kampen mellem det gode og det onde. Virkeligheden blandes med historie. Nutid med fortid. Lucifer er somme tider mere djævel end engel, og hvis ikke pigen Liv kom ham til undsætning og fulgte med ham på den dramatiske tur, var det ikke godt at sige, hvordan det var gået med Lucifer – og med Danmark. Bent Hallers Lille Lucifer er overdådig i sin idérigdom, og man er ganske forpustet, når man er ved vejs ende.

Krybskytten

22043714

Bent Haller har skrevet mange noveller, og en del af dem er samlet i ”Krybskytten” (1985). Det er meget forskellige noveller. Nogle er sjove, andre er barske og uhyggelige. De har det tilfælles, at de beskriver en voksenverden, som børn som regel kan gennemskue og gøre noget ved.

Fornøjelig er historien om den gamle Holger Danske, der vågner op til dåd i ”De fire vægges verden”, hvor han kommer til kort over for nogle unge ved pølsevognen. Noget mere dyster i tonen er ”Ispigen og andre fortællinger” fra 1998, hvor de fleste handler om børn, der bliver mobbet, er ensomme, usynlige eller syge. Bent Haller bruger et realistisk udgangspunkt, hvorefter fantasien tager over.

Tankevækkende er historien om bedstefaren, der ikke vil dø, og som ender med at komme på museum i ”Den stædige gamle mand”.

Nisse von Gårdbos kalender

24352404

I sine julefortællinger blander Bent Haller også virkeligheden med fantasien samtidig med, at han bruger løs af den nordiske mytologi og de gamle juletraditioner og folkeoverleveringer. I ”Nisse von Gårdbos kalender” (1991), vågner den søvnige og sultne nisse op den 1. december og går i gang med at vække de underjordiske, samtidig med at han sørger for, at alle juletraditioner overholdes. Den 24. december kan der takket være hans indsats holdes en rigtig jul, samtidig med at solhverv fejres behørigt.

I 1997 rejste nissen sydpå til det hellige land i 24 radioudsendelser, som blev sendt på en række lokalradioer. Historierne udkom som bog i 1998 under titlen ”Legenden om nissen og drengen med det lange hår”. Nissen oplever 24 dage i december sammen med drengen, der blev født juleaften i en stald, og som har forunderlige evner. Inden nissen drager tilbage til norden, har han lært en masse nye skikke, som han tager med sig, og som fremover blandes med de gamle. Der er saft og kraft i Bent Hallers julehistorier, og Jens Okkings indlæsning af ”Legenden om nissen og drengen med det lange hår”, der udkom samtidig med bogen, er meget vellykket.

 

Lazarus

”Han ville ikke skrige, det havde han besluttet, men hvem var det så der skreg så forfærdeligt? Et øjeblik så han nordlys flamme op på væggen, afløst af to regnbuer, der flettede sig ind i hinanden og eksploderede som en raket, der sendte skrigende fugle, som ikke var andet end papirtynde skeletter, op over hans hoved.”
”Lazarus”, s. 186

Bent Hallers ”Lazarus” (2012) fortæller historien om tvillingerne Aurora og Alvin, der er omgivet af et mørke, som de knapt selv forstår. De kan noget særligt hver for sig, men i særdeleshed sammen og slæber en duft af overlegenhed og exceptionalitet efter sig på skolen, og når de færdes i byen i almindelighed. De kommer fra et velstillet hjem, hvor mor er toppolitiker og far apoteker. Hvor kendte kunstnere både hænger på væggene og er med ved husets mange middage. De er hinandens, udelukkende, og er uløseligt forbundne, til hverdag, efter skole og i tankerne.

29567239

Så dukker Lazarus op, eller, det kalder de ham i hvert fald. En fodbolddreng fra et middelklassehjem. Men han har noget over sig, et lys som Aurora ser og forelskes i, og som bryder den boble af tosomhed og intimitet, som hende og Alvin deler. Fra det øjeblik, hvor lyset samler sig om den unge Lazarus, starter en uophørlig følelseskrig mellem de tre, hvor Lazarus, der før var en rolig, vellidt og typisk teenager indfanges i tvillingernes mørke og mystik for måske ikke at kunne slippe fri igen.

I ”Lazarus” tager Bent Haller os helt ind i de unge års dybe fortvivlelse og vilde forestillinger. Hvor identiteter vælges og fravælges, opbygges og nedbrydes i forsøget på at komme tættere på et jeg, som hele tiden fornys. Romanen er skrevet i tre dele, hvor dramaet anskues fra henholdsvis Aurora, Alvins og Lazarus' perspektiv med en personbunden tredjepersonsfortæller. Replikkerne er hurtige og korte, men fyldte med al den dybde som karaktererne rummer, og socialrealismen bliver så virkelig, at man selv i deres hallucinerende feberdrømme er med hele vejen.

Imens Haller får os helt tæt på det personlige i mødet mellem middelmådigheden og det elitære, skildres også dette møde mellem to miljøer. Bogen bliver på den måde også en kommentar til et udsnit af klassesamfundet i det danske provinsliv. Vi ser både for- og bagside af begge medaljer, den middelmådige og den velhavende, og mærker, hvordan skellet møver sig ind i de unge hjerter, der slet ikke selv har valgt det.

Magnolia af Skagerrak

”Et tordenskrald fik hende til at lukke øjnene og trække skuldrene lidt op, men hun rørte sig ikke ud af stedet, for nu fik hun en stærk fornemmelse af, at hun ville kunne få alting til at ske, hvis hun blev stående. Heller ikke da den næsten varme regn faldt, så hun i løbet af få sekunder var gennemblødt, overvejede hun at løbe tilbage.”
”Magnolia af Skagerrak”, s. 142.

I ”Magnolia af Skagerrak” (2015) blander Bent Haller magi, dyrefabel og sommerhusidyl. Som mange af hans andre bøger er det en medrivende fortælling for både store og små.

Magnolia er med sin storebror og sine to kusiner i sommerhus ved Skagerrak sammen med mormor og morfar. Den bagende sol afløses af regn og blæst, mens dagene falder sammen og børnene sover på hemsen og fisker på stranden. Storebror bestemmer, og som den mindste glemmes Magnolia måske lidt i den lille børneflok. Ved stranden fisker de en underlig fisk op af vandet. Storebror vil slå den ihjel, men Magnolia får medlidenhed med den og går på egen hånd ned til vandet for at slippe den fri. Her tager historien en drejning fra den realistiske danske sommer til et magisk univers, da den lille fisk pludselig taler til hende. Hun bliver først bange for at være blevet skør, men ender med at høre hele dens historie og lærer, at hun slet ikke er så lille endda. Fisken viser sig nemlig at være en helt særlig ”klumphval”, der kommer et sted fra, som hverken hende eller morfar og mormor havde regnet med.

51722140

Haller fremkalder sanselige erindringer og følelser fra barndommens sommerhusudflugter og lange skoleferier: dufte af danske blomster og følelsen af regndråber på huden. Samtidig trækker han sin læser med ind i sit blå univers i verdenshavene, som han før har gjort det i ”Kaskelotternes sang” og ”Silke: en forvandlingshistorie”. Midt i denne enorme blå verden føles en lille skabning blot endnu mindre.

I fortællingen opleves de voksnes problemer fra barnehøjde, med hvis øjne Haller ser så godt. For hvad Haller ved er, at børnene ofte er langt mere med i, hvad der foregår, end mange voksne ellers går og tror. Som mor, der er syg selvom man ikke kan se det og mormor, der er lidt træt af en drømmende morfar.

I ”Magnolia af Skagerrak” ses familierelationerne fra ellers skjulte vinkler, og hovedpersonens udvikling i sin egen stille ensomhed indrammes billedligt i den magiske fortælling om den lille klumphval. Sproget veksler mellem barnlige betragtninger om verden, indlevende beskrivelser af naturen og snedige ordspil, som når fisken beder om en søforklaring, eller havskildpadden belærer om almindelig maritim omgangstone.

Hegnet

”Nu måtte Ooz lære at tage sig i agt, for hver gang han begyndte på sine oprørske taler om frihed og kaldte de andre chimpanser for slaver, så trampede de ham langt ned i mudderpølen. Da han så beklagede sig til dyrepasser Lone, fordi mobning var imod reglementet, sagde hun bare, at så kunne han opføre sig ordentligt.”

”Hegnet”, s. 15.

I 2017 udgav Bent Haller den illustrerede børnebog ”Hegnet. Historien om Albino og Ooz”. Remus er en dreng, og Ooz er en chimpanse, men trods deres forskelligheder har de en følelse til fælles – de længes begge efter friheden på den anden side af hegnet. Ooz er kommet til Aalborgs zoologiske have fra Afrika og trives ikke blandt de andre dyr, der kun opfører sig som ”vilde” i åbningstiden, fordi det kræves af havens dyrepassere – der alle har hestehale og hængerøv – og af direktøren, der kun har øje for profit og sin egen skiferie. Så snart fløjten lyder og arbejdsdagen er slut, hører Orangutangen opera og 5. generationsindvandrerløven hygger sig med endnu en børnebog fra biblioteket.

Ooz stikker af over hegnet og ud i byens kaos. Her oplever han Jomfru Ane Gades vilde bodegaliv med drukkenbolten Torden Thomas, der byder på lakridspiber og kærnemælk, må flygte fra politiets vandkanoner og flyver med en drage, der med vindens uforudsigelighed bærer ham tilbage til zoo. Her møder han Remus, der gerne vil ind, og med resten af flokkens hjælp kommer det lille menneskebarn over hegnet, hvor der tages godt imod ham. Hurtigt bliver han havens nye sensation, den hvide menneskeabe ”Albino”.

53411207

Ordet spredes i byen om, at man kan tage til zoo og bo med sine mere eller mindre beslægtede artsfæller, ”hvis man som baggårdskat er træt af at blive hundset med” (s. 100). Snart er der et rend af gravhunde, marsvin og slagtegrise, der søger tilflugt i haven og da ”grænseoverskriderne” bliver for mange, besluttes det, at der må bygges et nyt sikkerhedshegn. I alt tumulten gnistrer nye længsler i Albino. Igen må han over hegnet, og efter en tid følger både Ooz og aben Aase med ham. Hvem der er abe og hvem der er menneske, bliver snart svært at se, men ved historiens slutning er det klart, at det heller ikke er så vigtigt.

”Hegnet” taler i øjenhøjde til det unge publikum om, hvordan vores omgivne miljø former os som individer, og hvordan disse omgivelser igen er skabt af langt større kræfter som ordensmagt og storkapital. Kræfter som vi ofte ikke har den store indflydelse på, men kan bryde med ved at tage vores liv i egne hænder. Undervejs udfoldes disse alvorlige dilemmaer med et utal af vittige udtryk og sprogblomster, som når det er ”logisk,” at Ooz skal bo bag et hegn, ”… altså zoologisk” (s. 7).

Genrer og tematikker

Bent Haller er en alsidig forfatter, og hans store produktion spænder vidt. Som få formår han at skildre et afstumpet og goldt samfund, hvor menneskene ødelægger naturens balance og hinanden. I mange af hans bøger er der også håb og livsglæde, og en underfundig humor og ironi slår igennem de mest uventede steder og kan løse op for en intens spænding og uhygge. Han har et sikkert greb om sproget og kan skildre lammende vrede og hjertegribende sorg og angst. Samtidig er han mester udi rørende og poetiske historier – både i de stærke socialrealistiske fortællinger og i hans dyrefabler.

Hallers indignation gælder i høj grad snæversyn og uforstand, som i hans øjne er medvirkende årsag til et ødelagt samfund, hvor der ikke er plads til naturen, dyrene, følelser og hele mennesker. Samfundskritikken henter han også i oplevelser fra sit eget liv. Som i ”Rakkerpakhuset” (2009), der skildrer et arbejderboligkompleks i 1950'ernes Frederikshavn og dets eksistenser. Herom fortæller han: ”Det er jo del af min egen historie. Og så er det en kultur, der er gået tabt, selv om det ikke er ret lang tid siden. Et arbejdermiljø, du ikke ser mere, det er spredt ud i middelklassen. Altså, man skal jo skrive om det, man ved noget om, ikke?” (Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud. Information, 2009-05-22).

Når man som voksen læser Bent Hallers fortællinger, bliver man klar over, hvor ærgerligt det er at afgrænse hans læserskare til en bestemt aldersgruppe ved at kalde ham børnebogsforfatter. Alle aldersgrupper kan få noget ud af hans bøger. Når det alligevel giver mening, er det fordi hans bøger er så særligt ærlige og derfor kan åbne en verden for børn og unge, som meget børnelitteratur ellers afskærmer dem fra. Bent Haller forsøder ikke verdens skræmmende realiteter eller menneskets eksistentielle ensomhed. Han taler til børnene ud fra den erkendelse, at barnet er klogt og reflekteret og er i stand til at udforske litteratur og sprog på et højt niveau. Samtidig kan han skrive sig ind i børnenes forestillingsverden og fange følelser og stemninger, som mange voksne med årene måske har glemt.

Bent Haller kommer i de emner, han tager op, vidt omkring i sit forfatterskab, og hans greb om det store historiske og mytologiske stof er med til at sætte det øvrige forfatterskab i relief. Men trods hans brede litterære spændvidde er der en rød tråd i hans forfatterskab. Han fortæller også i et interview til Information, at samfundets udsatte, dem folk ikke bryder sig om, ofte bliver hovedpersonerne i hans værker. Gennemgående er også, at hans bøger bearbejder samfundets undertrykkelsesmekanismer og at de personlige historier sættes ind i en større kontekst (Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud. Information, 2009-05-22).

Men stadig er Bent Haller svær at sætte i bås. Han er dermed en god repræsentant for det, man kalder ”enhedslitteraturen”, da hans bøger henvender sig til alle uanset alder og køn. Han er en forfatter for alle, der kan lide en god historie.

Beslægtede forfatterskaber

Bent Hallers forfatterskab kan ses som en del af en nyere modernistisk og kompleks børne- og ungdomslitteratur, som opstod omkring 1980'erne. En litteratur, der i særlig grad kan udvikle det unge publikums evne til at reflektere over tilværelsen, mener lektor Bodil Kampp, som har forsket børnelitteratur fra den periode (Bodil Kampp: Læsningens magi, 2005). Disse forfattere skriver ikke om barndommen som en idyllisk og romantisk periode, hvor historien altid har en god slutning. Tværtimod skal man ofte selv forestille sig, hvad der videre sker efter sidste side, og fortællingerne kredser uden at blinke om temaer som død og ensomhed.

Hos disse forfattere tager fortællingen udgangspunkt i virkelighedens dramaer og udfoldes dernæst med sære karakterer og fantasifulde rejser. Mest af alt er det ikke børnebøger, der er skrevet med et pædagogisk sigte, hvor børnene skånsomt belæres og tages i hånden gennem fortællingen. I stedet anerkender denne børnelitteratur sin læser som værende ligeså kritisk og kræsen som den voksne læser, når det kommer til, hvad den spændende historie skal rumme.

Eksempler på andre børnebogsforfattere fra den moderne og komplekse børnelitteratur er en forfatter som Kim Fupz Aakeson, hvis historier både udstiller de voksnes uduelighed og anerkender, hvor meget af den børnene faktisk forstår. Nogle paralleller kan også drages til Louis Jensens eventyrlige universer, selvom hans skrivestil er meget anderledes end Hallers. Men i fortællinger som ”Den frygtelige hånd” og ”Den strandede mand” mærker man, hvordan han, ligesom Haller, er i stand til at kombinere fantastiske universer med meget alvorlige og direkte tragiske hændelser i en medrivende fortælling.

En anden forfatter, der på samme måde som Bent Haller møder børnene i øjenhøjde i fortællingerne om en indimellem grum og uforståelig virkelighed, er Ole Dalgaard, der skriver under navnet Oscar K. I hans serie ”Forbudt for børn” tager Dalgaard fat på historier, der ligesom Bent Hallers rummer samfundets udsatte minoriteter og tager fat på de spørgsmål om livet, som voksne måske ofte desværre ”skåner” børnene for.

Den indre idé, man fornemmer i disse forfatterskabers værker, er, at børnene ikke kun tager del i verden gennem deres forældre, men også søger deres egne svar og allerede som små kan reflektere og undre sig over verdens uretfærdighed og tage stilling til den uden at bukke under.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Haller, Bent:
Katamaranen. Borgen, 1976.
Haller, Bent:
Sabotage. Borgen, 1977.
Haller, Bent:
Indianeren. Borgen, 1978.
Haller, Bent:
Fuglekrigen. Borgen, 1979.
Haller, Bent:
Griseøjet. Borgen, 1980.
Haller, Bent:
Fredsaberne. Høst, 1981.
Haller, Bent:
Kaskelotternes sang. Høst, 1981.
Haller, Bent:
Balladen om Janne og Valde. Høst, 1982.
Haller, Bent:
Våbenlegen. Høst, 1983.
Haller, Bent:
Man smider da ikke børn i skraldespanden. Høst, 1984. 1. del af serie.
Haller, Bent:
Krybskytten – Udvalgte noveller. Høst, 1985.
Haller, Bent:
Blåfolket. Høst, 1986.
Haller, Bent:
En grøn plet i himlen. Høst, 1987. 2. del af serie.
Haller, Bent:
I englens spor. Høst, 1988.
Haller, Bent:
Forbudt for børn. Høst, 1989.
Haller, Bent:
Hjertebogen. Høst, 1990.
Haller, Bent:
Nisse von Gårdbo´s kalender – 24 højtlæsningshistorier op til jul. Høst, 1991.
Haller, Bent:
Silke – en forvandlingshistorie. Høst, 1991.
Haller, Bent:
Kærligheden at føle. Høst, 1992.
Haller, Bent:
Brage Kongesøns Saga. Høst, 1993.
Haller, Bent:
Neondrengens profeti. Høst, 1993.
Haller, Bent:
Det glade vanvid. Høst, 1994.
Haller, Bent:
Mig littel ponni. Høst, 1994.
Haller, Bent:
Lille Lucifer. Høst, 1996.
Haller, Bent:
Tossernes kærlighed. Høst, 1997.
Haller, Bent:
Ispigen og andre fortællinger. Høst, 1998.
Haller, Bent:
Kaskelotternes sang – en letlæsningsbog. 1998.
Haller, Bent:
Legenden om drengen og nisserne med det lange hår – 24 fortællinger i december. Høst, 1998. Lydbog på cd.
Haller, Bent:
Halte Idla – en fortælling om tro, håb og kærlighed. Høst, 1999.
Haller, Bent:
Odysseen. Sesam, 1999.
Haller, Bent:
Alfa Beta – en fortælling om begyndelsen. Høst, 2000.
Haller, Bent:
Iliaden. Sesam, 2000.
Haller, Bent:
Ispigen. Høst, 2001 (bi) Ill. Dorte Karrebæk.
Haller, Bent:
Jason, jagten på det gyldne skind. Sesam, 2001.
Haller, Bent:
Skallagrims søn – fortælling efter en islandsk saga. Høst, 2001
Haller, Bent:
Kevin Kujon og andre fortællinger. Høst, 2002.
Haller, Bent:
Mig og Fanden. Høst, 2002.
Haller, Bent:
Hævnen – historien om Elektra og Orestes. Sesam, 2003.
Haller, Bent:
Det første juleeventyr. Santa Claus of Greenland Foundation, 2004.
Haller, Bent:
Historien om Julemanden. Santa Claus of Greenland Foundation, 2004.
Haller, Bent:
Historien om hønsepigen. Høst, 2005.
Haller, Bent:
Det roterende barnekammer i 60 omdrejninger. Høst, 2005.
Haller, Bent:
Kun. Høst, 2006.
Haller, Bent:
Ildalf og andre fortællinger fra Kongsgården. Høst, 2006. 2. del af Historien om Julemanden.
Haller, Bent:
Ba-bels bog: fortællingen om Gilgamesh. Aschehoug, 2006.
Haller, Bent:
Vølvens sang. Aschehoug, 2007.
Haller, Bent:
Knut og køter. Høst, 2007.
Haller, Bent:
Grænsebørn. Høst & Søn, 2008.
Haller, Bent:
Wildsvin. Høst, 2008.
Haller, Bent:
Skyld. Gyldendal, 2011. Ungdomsroman.
Haller, Bent:
Lazarus. Høst, 2012. Ungdomsroman.
Haller, Bent:
Den dag skyggen med den høje hat –. Høst, 2013.
Haller, Bent:
Wenni i spejlet. Høst, 2014. Ungdomsbog.
Haller, Bent:
Magnolia af Skagerrak. Høst, 2015. Illustreret af Lea Letén.
Haller, Bent:
En barnlig komedie og andre fortællinger : jubilæumsantologi. Høst & Søn, 2016.
Haller, Bent: Hegnet : historien om Albino & Ooz. Høst & Søn, 2017.
Haller, Bent: Hundeliv. Alinea, 2018. Billedbog.
Haller, Bent: At blive set. Høst, 2019. illustrator: Cato Thau-Jensen. Noveller.
Haller, Bent: Kusinerne. Alinea, 2019. Billedbog.

Mette og Marie-serien af Alice og Bent Haller

Haller, Alice:
Hvem gider heste? 1994. 1. del af serie.
Haller, Alice:
Heste er det bedste. 1994. 2. del af serie.
Haller, Alice:
Lige ved og hesten. 1995. 3. del af serie.
Haller, Alice:
Hyp, alle mine heste. 1995. 4. del af serie.
Haller, Alice:
Alle disse hestekræfter. 1996. 5. del af serie.

Andet

Bent Haller har desuden skrevet billedbøger, manuskripter til film og noveller til antologier.

Om forfatterskabet

Artikler og bøger

Drøm, digt og virkelighed. 1986 (81.67) Side 76-86.
Boas Pedersen, Erik:
Bent Haller. 1993 (99.4 Haller, Bent).
Larsen, Steffen:
Vilde veje. 1995 (81.67) Side 131-145.
Mangfoldighedens veje. 1997 (81.67).
Årbog for børnelitteratur. 1998 (81.01) Side 49-55.
Juncker, Beth:
Ordet og stenen – linier i Bent Hallers forfatterskab. 2001 (99.4 Haller, Bent).
Jensen, Eiler:
Bent Haller – et forfatterskabsportræt: forfatter eller fortæller? 2001 (99.4 Haller, Bent).
På fantasiens vinger 2002 (81.09).
Fritzner, Nanna Bækholm:
Fortællinger om fortællinger – metafiktion i børnelitteratur. 2003.
Christensen, Nina:
Barnesjælen: børnelitteraturen og det romantiske barn. 2005.
Jensen, Eiler:
Bent Haller – et forfatterskabsportræt: forfatter eller fortæller? 2005 (Ny udgave).
Andersen, Carsten:
Jeg er sgu ikke pædagog – jeg er digter. I: Politiken. – 2005-11-27. – Sektion 2, s. 5: ill. Interview med Bent Haller.
Steens, Jørgen:
Den lille dreng inden i Haller. Kristeligt Dagblad, 2012-10-27. Interview med Bent Haller.
Funch, Anne:
Derfor er Bent Haller bange for at blive mærkelig. Berlingske, 2015-09-05. Interview med Bent Haller.
Brask Rasmussen, Anita:
'Når du kommer fra arbejderklassen, skal du arbejde. Ellers er du færdig'. Information, 2015-09-12. Interview med Bent Haller.

Film

Havets sang Baseret på ”Silke – en forvandlingshistorie” Se filmen på Filmcentralen.
Manuskript af Bent Haller.

Andet

Bent Haller er også behandlet i en række andre bøger, tidsskrifter og aviser. Spørg bibliotekaren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bent Haller

Kilder citeret i portrættet

Information, 22-05-2009.