Bent Haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Bent Haller (børn og unge)

Bente Strand. 1998. Senest opdateret af Nicoline Siebken Skandov, februar 2019. Blå bog opdateret april 2023.
Top image group
Bent Haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Med mere end 100 bøger og flere litteraturpriser bag sig er Bent Haller en af mastodonterne inden for dansk børne- og ungdomslitteratur. Hans bøger er mest af alt bare fantastisk gode historier, som sætter sig hos enhver læser, barn som voksen. Haller lægger ikke fingre imellem, når han gennem dyr og mennesker åbner vores øjne for verdens uretfærdigheder og fortæller om de skæbner, der mister livet i dette forfald. I Hallers univers anerkendes de unge generationer netop som dem, der har den fantasi, forståelse og videbegærlighed, der skal til for at gøre verden til et bedre sted.

62581948

Blå bog

Født: 5. juni 1946 i Bangsbostrand i Nordjylland.

Uddannelse: Billedkunstner.

Debut: Katamaranen. Borgen, 1976.

Priser: Kulturministeriets børnebogspris, 1978. BMF's Børnebogspris, 1982. Skriver Prisen, 1996. Nordisk Skolebibliotekarforenings Pris, 2000. Silas-prisen, 2005. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 2011. Ordkraft-prisen 2012. Ordkraft-prisen, 2023.

Seneste udgivelse: Hyler med ulve. Dansklærerforeningen, 2022. illustrator: Cato Thau-Jensen. Biografi.

Inspiration: Haller har ikke en yndlingsforfatter, men vender tilbage til forfattere som Thomas Mann, Hemingway, Lampedusa og Marcel Proust.

 

Se filmen Havet sangFilmstriben

 

Artikel type
boern

Baggrund

Citat:
”Han kom hele tiden til at tænke på Gylte … og ligesom dengang han havde mistet lydkontakten med sin mor, undrede han sig over, at bølgerne stadig kunne rulle, at vinden kunne hyle, som om intet var sket. Nej, tænkte han, jeg vil ikke tænke på det. Han ville drømme/ om kaskelotterne/ om stjernernes lys/ hemmeligheden/ sangene. Han gled op i bølgerne for at overgive sig til søvnen. Meget ensom og meget træt.
”Kaskelotternes sang”, s. 85.

Bent Haller er født i Bangsbostrand ved Frederikshavn den 5. juni 1946. Han skulle egentlig som alle andre have arbejdet på skibsværftet i Frederikshavn, men han begyndte i stedet at uddanne sig som maler og grafiker på Det Jyske Kunstakademi, og han har også læst ved universitetet i Aarhus. Ingen af delene blev gjort helt færdige, og i stedet begyndte han at skrive.

Haller beskriver flere steder sig selv som indadvendt og drømmende. Han er ikke glad for store forsamlinger og optræder kun sjældent i medierne. ”Det er selve processen, der er vigtig. Sådan er det også lidt med bøgerne. Derfor holder jeg aldrig foredrag. Jeg gider ikke snakke om dem [bøgerne, red.], de interesserer mig ikke. Når de udkommer, er jeg i gang med tre andre ting. At skulle tale om en bog, der er udkommet, er som at blive trukket tilbage, i forhold til der hvor jeg er nu,” siger han i et interview med Information (Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud. Information, 2009-05-22).
De mere end 100 bøger, hans forfatterskab rummer, er måske netop produktet af denne isolerede tilværelse. Som han selv siger: ”Jeg kender kolleger, der oplever, at når de har skrevet en bog, så er brønden tømt, så skal den fyldes op igen. Det er vist meget almindeligt. Så kan man være menneske i pauserne, være social, være tilstede. Men det skvulper hele tiden over i mig.” (Trisse Gejl: Jeg er en vulkan i udbrud. Information, 2009-05-22).
I erindringsbogen ”Det man husker” (2015) fortæller han om et liv, hvor kun få har fået lov at komme helt indenfor, om konen Alice og vennen Uffe, som han ikke længere ser.

Bent og Alice Haller er gift og har fire børn sammen. De boede i mange år sammen i Thisted, hvor Haller også skrev fast i den lokale avis. Ironisk nok var det i Thisted, hans bøger i 1970'erne fik en ublid medfart af presse og politikere, og det var herfra, en debat om Bent Hallers bøger, og hvad børnebøger måtte – eller snarere ikke måtte – indeholde, bredte sig til det ganske land. Børnene er voksne nu, og Alice og Bent er flyttet til Hasseris i Ålborg.

Katamaranen

Bent Hallers romandebut kom med ”Katamaranen” i 1976, da han vandt forlaget Borgens børne- og ungdomsbogskonkurrence. Bent Haller boede i slutningen af 1970’erne i et stort betonbyggeri i Aalborg og beskrev livet i betonslummen som både voldeligt og afstumpet, og for bogens to hovedpersoner nytter det ikke meget at flygte på en katamaran for at søge efter et bedre eller i hvert fald et anderledes liv.

Den ubarmhjertige afdækning af velfærdssamfundets skyggeside blev fulgt op i ”Sabotage” (1977), hvor nogle unge udvikler sig fra fredelige demonstranter og protestgrupper til bypartisaner, der bruger vold for at nå et politisk mål. Så var der lagt i kakkelovnen til Bent Haller. En heftig debat og en følelsesladet offentlig diskussion udsprang fra disse to bøger, ikke mindst da de blev forvist fra Thisted Biblioteks børneafdelinger, og adskillige politikere ønskede dem hen, hvor peberet gror.