I 2017 udgav Bent Haller den illustrerede børnebog ”Hegnet. Historien om Albino og Ooz”. Remus er en dreng, og Ooz er en chimpanse, men trods deres forskelligheder har de en følelse til fælles – de længes begge efter friheden på den anden side af hegnet. Ooz er kommet til Aalborgs zoologiske have fra Afrika og trives ikke blandt de andre dyr, der kun opfører sig som ”vilde” i åbningstiden, fordi det kræves af havens dyrepassere – der alle har hestehale og hængerøv – og af direktøren, der kun har øje for profit og sin egen skiferie. Så snart fløjten lyder og arbejdsdagen er slut, hører Orangutangen opera og 5. generationsindvandrerløven hygger sig med endnu en børnebog fra biblioteket.
Ooz stikker af over hegnet og ud i byens kaos. Her oplever han Jomfru Ane Gades vilde bodegaliv med drukkenbolten Torden Thomas, der byder på lakridspiber og kærnemælk, må flygte fra politiets vandkanoner og flyver med en drage, der med vindens uforudsigelighed bærer ham tilbage til zoo. Her møder han Remus, der gerne vil ind, og med resten af flokkens hjælp kommer det lille menneskebarn over hegnet, hvor der tages godt imod ham. Hurtigt bliver han havens nye sensation, den hvide menneskeabe ”Albino”.
53411207
Ordet spredes i byen om, at man kan tage til zoo og bo med sine mere eller mindre beslægtede artsfæller, ”hvis man som baggårdskat er træt af at blive hundset med” (s. 100). Snart er der et rend af gravhunde, marsvin og slagtegrise, der søger tilflugt i haven og da ”grænseoverskriderne” bliver for mange, besluttes det, at der må bygges et nyt sikkerhedshegn. I alt tumulten gnistrer nye længsler i Albino. Igen må han over hegnet, og efter en tid følger både Ooz og aben Aase med ham. Hvem der er abe og hvem der er menneske, bliver snart svært at se, men ved historiens slutning er det klart, at det heller ikke er så vigtigt.
”Hegnet” taler i øjenhøjde til det unge publikum om, hvordan vores omgivne miljø former os som individer, og hvordan disse omgivelser igen er skabt af langt større kræfter som ordensmagt og storkapital. Kræfter som vi ofte ikke har den store indflydelse på, men kan bryde med ved at tage vores liv i egne hænder. Undervejs udfoldes disse alvorlige dilemmaer med et utal af vittige udtryk og sprogblomster, som når det er ”logisk,” at Ooz skal bo bag et hegn, ”… altså zoologisk” (s. 7).