Kaskelotternes sang

Citat
”Efter et stykke tid med jævn god fart lagde han sig til at sove og lyttede til regnens gnitren. Det føltes godt i hans sår. Han syntes et øjeblik, at han kunne høre nogle hvaler springe. Men det var en drøm … det gamle billede af hvalerne, der tumler sig i det månebeskinnede hav.”
”Kaskelotternes sang”, s. 120.

I 1981 udkom ”Kaskelotternes sang”, der er en af Bent Hallers mest vellykkede og populære bøger. Det er en smuk og velskrevet bog, der er rørende, fuld af lune og fantasi, selv om den handler om hvaler, der jages af spækhuggere, hvalfangere og ikke mindst trues af menneskenes grådighed. Truslen om overfiskning og forurening er reel nok, men det er sammenhold og venskab også.
Samme tema som i ”Kaskelotternes sang” slås an i ”Blåfolket” (1986), hvor jorden er ødelagt af forurening, og hvor det lille blåfolk lever under jordens overflade på flugt fra rotter og andre grimme væsener. Takket være den lille Strit og den kejtede Stumme lykkes det en lille gruppe overlevende at slippe op til jordens overflade, hvor de mødes af lyset og håbet om en ny fremtid.

I ”Fredsaberne” (1981) fortæller Bent Haller om, hvordan krige kan opstå, og om hvordan magten korrumperer. Forholdene kan også her hurtigt overføres fra dyr til mennesker. Ofte går det ud over de fredelige og rolige individer, men de er selv lidt skyld i, at det går som det går.