Krybskytten

22043714

Bent Haller har skrevet mange noveller, og en del af dem er samlet i ”Krybskytten” (1985). Det er meget forskellige noveller. Nogle er sjove, andre er barske og uhyggelige. De har det tilfælles, at de beskriver en voksenverden, som børn som regel kan gennemskue og gøre noget ved.

Fornøjelig er historien om den gamle Holger Danske, der vågner op til dåd i ”De fire vægges verden”, hvor han kommer til kort over for nogle unge ved pølsevognen. Noget mere dyster i tonen er ”Ispigen og andre fortællinger” fra 1998, hvor de fleste handler om børn, der bliver mobbet, er ensomme, usynlige eller syge. Bent Haller bruger et realistisk udgangspunkt, hvorefter fantasien tager over.

Tankevækkende er historien om bedstefaren, der ikke vil dø, og som ender med at komme på museum i ”Den stædige gamle mand”.