Lazarus

Citat
”Han ville ikke skrige, det havde han besluttet, men hvem var det så der skreg så forfærdeligt? Et øjeblik så han nordlys flamme op på væggen, afløst af to regnbuer, der flettede sig ind i hinanden og eksploderede som en raket, der sendte skrigende fugle, som ikke var andet end papirtynde skeletter, op over hans hoved.”
”Lazarus”, s. 186

Bent Hallers ”Lazarus” (2012) fortæller historien om tvillingerne Aurora og Alvin, der er omgivet af et mørke, som de knapt selv forstår. De kan noget særligt hver for sig, men i særdeleshed sammen og slæber en duft af overlegenhed og exceptionalitet efter sig på skolen, og når de færdes i byen i almindelighed. De kommer fra et velstillet hjem, hvor mor er toppolitiker og far apoteker. Hvor kendte kunstnere både hænger på væggene og er med ved husets mange middage. De er hinandens, udelukkende, og er uløseligt forbundne, til hverdag, efter skole og i tankerne.

29567239

Så dukker Lazarus op, eller, det kalder de ham i hvert fald. En fodbolddreng fra et middelklassehjem. Men han har noget over sig, et lys som Aurora ser og forelskes i, og som bryder den boble af tosomhed og intimitet, som hende og Alvin deler. Fra det øjeblik, hvor lyset samler sig om den unge Lazarus, starter en uophørlig følelseskrig mellem de tre, hvor Lazarus, der før var en rolig, vellidt og typisk teenager indfanges i tvillingernes mørke og mystik for måske ikke at kunne slippe fri igen.

I ”Lazarus” tager Bent Haller os helt ind i de unge års dybe fortvivlelse og vilde forestillinger. Hvor identiteter vælges og fravælges, opbygges og nedbrydes i forsøget på at komme tættere på et jeg, som hele tiden fornys. Romanen er skrevet i tre dele, hvor dramaet anskues fra henholdsvis Aurora, Alvins og Lazarus' perspektiv med en personbunden tredjepersonsfortæller. Replikkerne er hurtige og korte, men fyldte med al den dybde som karaktererne rummer, og socialrealismen bliver så virkelig, at man selv i deres hallucinerende feberdrømme er med hele vejen.

Imens Haller får os helt tæt på det personlige i mødet mellem middelmådigheden og det elitære, skildres også dette møde mellem to miljøer. Bogen bliver på den måde også en kommentar til et udsnit af klassesamfundet i det danske provinsliv. Vi ser både for- og bagside af begge medaljer, den middelmådige og den velhavende, og mærker, hvordan skellet møver sig ind i de unge hjerter, der slet ikke selv har valgt det.