Magnolia af Skagerrak

Citat
”Et tordenskrald fik hende til at lukke øjnene og trække skuldrene lidt op, men hun rørte sig ikke ud af stedet, for nu fik hun en stærk fornemmelse af, at hun ville kunne få alting til at ske, hvis hun blev stående. Heller ikke da den næsten varme regn faldt, så hun i løbet af få sekunder var gennemblødt, overvejede hun at løbe tilbage.”
”Magnolia af Skagerrak”, s. 142.

I ”Magnolia af Skagerrak” (2015) blander Bent Haller magi, dyrefabel og sommerhusidyl. Som mange af hans andre bøger er det en medrivende fortælling for både store og små.

Magnolia er med sin storebror og sine to kusiner i sommerhus ved Skagerrak sammen med mormor og morfar. Den bagende sol afløses af regn og blæst, mens dagene falder sammen og børnene sover på hemsen og fisker på stranden. Storebror bestemmer, og som den mindste glemmes Magnolia måske lidt i den lille børneflok. Ved stranden fisker de en underlig fisk op af vandet. Storebror vil slå den ihjel, men Magnolia får medlidenhed med den og går på egen hånd ned til vandet for at slippe den fri. Her tager historien en drejning fra den realistiske danske sommer til et magisk univers, da den lille fisk pludselig taler til hende. Hun bliver først bange for at være blevet skør, men ender med at høre hele dens historie og lærer, at hun slet ikke er så lille endda. Fisken viser sig nemlig at være en helt særlig ”klumphval”, der kommer et sted fra, som hverken hende eller morfar og mormor havde regnet med.

51722140

Haller fremkalder sanselige erindringer og følelser fra barndommens sommerhusudflugter og lange skoleferier: dufte af danske blomster og følelsen af regndråber på huden. Samtidig trækker han sin læser med ind i sit blå univers i verdenshavene, som han før har gjort det i ”Kaskelotternes sang” og ”Silke: en forvandlingshistorie”. Midt i denne enorme blå verden føles en lille skabning blot endnu mindre.

I fortællingen opleves de voksnes problemer fra barnehøjde, med hvis øjne Haller ser så godt. For hvad Haller ved er, at børnene ofte er langt mere med i, hvad der foregår, end mange voksne ellers går og tror. Som mor, der er syg selvom man ikke kan se det og mormor, der er lidt træt af en drømmende morfar.

I ”Magnolia af Skagerrak” ses familierelationerne fra ellers skjulte vinkler, og hovedpersonens udvikling i sin egen stille ensomhed indrammes billedligt i den magiske fortælling om den lille klumphval. Sproget veksler mellem barnlige betragtninger om verden, indlevende beskrivelser af naturen og snedige ordspil, som når fisken beder om en søforklaring, eller havskildpadden belærer om almindelig maritim omgangstone.