Kammerater og kærlighed er noget, der især hører ungdomsbogens univers til. I 1982 skrev Bent Haller ”Balladen om Janne og Valde”. I 1990 kom ”Hjertebogen”, hvor Johan og Frederik tager på charterferie til Dolomitterne. Det går over stok og sten i den gamle bus, og i Johans dagbog blander virkeligheden sig med fantasi og ønsketænkning. Sommerferiens lette stemning får dog et skud for boven undervejs.
I ”Kærligheden at føle” (1992) er det Ruben, der drager ud i sommer-Europa for at møde pigerne. Han spejler sig i pigerne, men glemmer følelserne, der skal til, for at kærligheden kan give resultat. Til sidst går det galt, og på et hospital i Barcelona ligger han til sidst og spekulerer over, hvorfor det gik, som det gik. Det er svært at finde ud af det med kærligheden, og endnu sværere at finde ud af, hvem man selv er.
I ”Det glade vanvid” (1994) går turen for den unge hovedperson Thorkild til Paris, hvor han boltrer sig i den løsslupne 1968’er stemning, mens han læser den franske filosof Jean-Paul Sartre og oplever sanselig kærlighed med Selene. Kærligheden er i bogstaveligste forstand ikke til at styre, og ofte udarter det sig til det rene vanvid.