Rasmus Halling Nielsen har primært skrevet digte, og i sine tekster udfordrer han – og bryder til tider – genrekonventionerne og skriver både prosa, poesi og drama. Blandingen kommer blandt andet til udtryk i ”Mörkhall”, hvor alle tre former er repræsenteret i den samme bog. Nogle kritikere har kaldt det ”modernistisk digtning”, andre ”konceptuel poesi”. For forfatteren selv handler det meget om at finde den rette form til teksten: ”Indholdet kører som regel vanligt gennem en slags ’sprogmaskine’. Det handler mere om at ramme en form” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).
Et værktøj, som han bruger til at finde den rigtige form, er internettet, som samtidig udgør et selvstændigt tema i hans forfatterskab. Han bruger det blandt andet til organisering og samling af forskellige tekster med henblik på at trække kronologien ud af indholdet og skabe en anden sammenhæng. Internettet er som en mere eller mindre synlig medpassager i teksterne; somme tider i form af hurtig computerskrift i versaler, andre gange eksplicit til stede i indholdet med internetord som ”dropbox” og ”uploade” eller skærmbilleder fra en internetblog. For forfatteren er det en selvfølge at inddrage internettet i sine bøger: ”For mig føles det ikke eksperimenterende, det føles naturligt. Internettet er gud.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).
Et andet tema, som optager forfatteren både i og uden for sine tekster, er spørgsmålet om, hvad en bog er. Denne metaundersøgelse kommer til udtryk i digtene, hvor spørgsmålet problematiseres og udforskes. Fascinationen af dette forhold bunder blandt andet i, at Rasmus Halling Nielsen udover at skrive bøger også laver video og lydinstallationer til sine tekster. Han rejser derfor spørgsmålet om, hvor grænsen går, og om de andre medier også er en del af bogen.
Også ”klassiske” kernetemaer som kærlighed og sorg udspiller sig i hans tekster. Sorg er eksempelvis omdrejningspunkt i ”Mörkhall” med afsæt i farfarens kræftsygdom og død. En anden universel følelse, der undersøges og tages op til bearbejdelse, er vrede: ”Jeg prøver at finde en rigtig god plads til vreden, så den ikke behøver at være så markant i virkeligheden. Det er ikke en vrede mod én bestemt ting, men alle mulige ting; der er ikke hierarki i vrede, uanset om det er vrede mod samfundssystemet eller små, hverdagsagtige ting,” fortæller Rasmus Halling Nielsen. (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).