Med et omfattende livsværk af både romaner, essays, skuespil og filmmanuskripter bliver Peter Handke fejret som en af Europas allerstørste nulevende forfattere. Peter Handke er i dag bosiddende lidt uden for Paris, men han blev født i Østrig under Anden Verdenskrig i 1942. Her boede han en stor del af sin barndom med sin mor og sin alkoholiske stedfar Bruno i den lille provinsby Griffen. I sin tale i forbindelse med modtagelsen af Nobelprisen i litteratur i 2019 fortæller Peter Handke om, hvordan moren i hans barndom fortalte ham eventyrlige anekdoter om personer fra deres slægt, og at de små historier var det, der sendte ham ud på hans ”livslange skriverlivrejse” (Peter Handke: Peter Handkes nobelpristale: Fra disse kilder udspringer mit litterære værk. Information, 2019-12-10).
Peter Handkes mor begik selvmord i 1971, hvilket fik Handke til at skrive den semi-autobiografiske kortroman ”Ulykkelig og uden ønsker” fra 1976 (”Wunschloses Unglück”, 1972).
I 1961 begyndte han at læse jura på universitetet i Graz, men da forlaget German Suhrkamp Verlag antog hans debutroman ”Die Hornissen” i 1965, droppede han studierne for at skrive på fuld tid.
Det var dog ikke romaner, som i første omgang satte gang i hans karriere. Sidst i 1960'erne gjorde han sig bemærket ved at skrive avantgardistiske skuespil, som hverken havde kulisser eller egentlig handling, men som kun gjorde brug af skuespillernes stemmer og enkle hverdagslige rekvisitter. Udover teaterstykker har han skrevet en række filmmanuskripter, blandt andre skrev og instruerede han i 1978 filmen ”Die linkshändige Frau”, som blev nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes.
På trods af sin succes som kunstner er Peter Handke samtidig en stærkt kontroversiel figur. I 1990'erne blev han kendt for sin støtte til Serbien under den jugoslaviske borgerkrig, som han blandt andet har udtrykt i essayet og rejsebeskrivelsen ”Eine winterliche Reise zu den Flüssen Donau, Save, Morawa und Drina oder Gerechtigkeit für Serbien” fra 1996. I essayet sætter han blandt andet spørgsmålstegn ved folkemordet på de muslimske bosniere. I hans optik har Vesten været partisk i deres fortælling om den jugoslaviske borgerkrig, og den fortælling er derfor kun én del af sandheden. Hans politiske holdninger vakte for alvor forargelse, da han i 2006 holdt tale ved begravelsen af Serbiens tidligere præsident Milošević. Det har gjort ham til en højst kontroversiel figur – også uden for hjemlandets grænser – og da han i 2014 modtog Ibsen Prisen og i 2019 Nobelprisen i litteratur mente nogen, at han ikke var berettiget til æren.