1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Kvist, Hanne
  3. Dyr med pels – og uden

Dyr med pels – og uden

 
Citat
”- Måske skulle vi tjekke forældre-intra? siger far. – Det kan du da godt, men jeg har ingen bøger, siger jeg. – Kommer du ikke bagud? – Hvis jeg alligevel skal flytte skole, kan det være lige meget. – Hvad er det nu kodeordet er, er det noget med fisk? – Piratfisk med lille, siger jeg.”
”Dyr med pels – og uden”, s. 84.

I 2016 udkom romanen ”Dyr med pels – og uden”, som Hanne Kvist modtog Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris for i 2017.

Bogen handler om Freddy, der har prøvet at flytte flere gange, end han kan huske. Hver gang hans mor, Ditte, bliver uvenner med en kæreste, begynder Freddy, hans bror Jonas og Ditte forfra et nyt sted. Ny by, ny kæreste og ny klasse.

Så da Ditte kaster endnu en kærestes porcelæn, håndvægte og forstærker ud af vinduet, gør Freddy sig klar til at flytte igen. Men denne gang er det svært, for Freddy har fået en ven, Eskild, som deler hans interesse for dyr. Sammen har de en dyreklub, hvor de drømmer om at købe slanger, reptiler og en hårløs hund. Den hårløse hund er til Freddy, for Ditte kan ikke tåle dyr med pels.

Mens Ditte damper af og finder ud af, hvor de nu skal bo, tager Freddy op til sin far, der bor i en campingvogn i Kulhuse. I sin lomme har han en afskedsgave fra Eskild – en lille hamsterunge, som Freddy kalder for Clinton.

52182182

Til Freddys store overraskelse bliver Ditte og kæresten Torsten gode venner igen, og i stedet for at flytte, skal Freddy til at finde ud af, hvordan man gør, når man bliver boende et sted. Og det er svært. Torsten og Ditte er nyforelskede, papsøstrene Liva og Sille går op i Livas nonfirmation, og Jonas passer sig selv. Freddy har kun Eskild og Clinton, og da Liva ved et uheld kommer til at slå Clinton ihjel, bryder Freddys verden sammen, og han stikker af.

"Dyr med pels - og uden" kredser tematisk om ensomhed og rodløshed. Freddy er vant til ikke at binde sig til nogen eller noget. Han passer på sig selv ved ikke at knytte venskaber. Freddys højeste ønske er en hund. En ven, der følger med ham, uanset hvilke indfald Ditte får.

Hanne Kvist benytter genrebrud som fortællemæssigt greb. Første halvdel af romanen er almindelig kapitelinddelt tekst, mens anden halvdel overvejende er tegneserie. Skiftet til tegneserie sker, da Freddy stikker af, og markerer dermed, at Freddy befinder sig udenfor sine kendte rammer – i en slags ingenmandsland. Da Freddy til slut vender hjem, bliver tegneserie atter til tekst. Selve romanens grafiske udtryk kommer således til at understøtte fortællingen om Freddys udvikling.