Hanne Kvist
Foto: Thomas Dohn

Hanne Kvist

cand.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Opdateret af Charlotte Hitzner, Bureauet, september 2019.
Top image group
Hanne Kvist
Foto: Thomas Dohn
Main image
Kvist, Hanne
Foto: Robin Skjoldborg

Indledning

Hanne Kvist skriver for store og små, for børn og for voksne. Hun beskæftiger sig i sine bøger med relationer mellem mennesker og mellem mennesker og dyr. Hun kredser om ensomhed og om det at være udenfor fællesskabet eller samfundet, og hun taler oftest med den mindstes stemme. Dygtigt fanger hun en stemning, en følelse og formår at formidle den sprogligt. Hun skriver med andre ord, så det rammer i hjertet – både det der er sørgeligt, det der næsten ikke kan bæres og det der er befriende komisk.

 

 

46960149

Blå bog

Født: 1961 i Skjern.

Uddannelse: Grafisk designer i 1983 ved Den Grafiske Højskole.

Debut: Alle tiders rejse. Historien om den længste dag i Oskars og Alvildas liv (sammen med Ida Toldbod). Gyldendal, 1997 (børnebog). Det snakker vi ikke om. Gyldendal, 2011 (voksenbog).

Litteraturpriser: Vandt konkurrence udskrevet af forlaget Forum med Drengen med sølvhjelmen, 1997. Danmarks Skolebibliotekarers børnebogspris, 2005. Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur, 2017.

Seneste udgivelse: Blomsten der elsker mig. Kunstner: Signe Parkins. Gyldendal, 2019.  

Inspiration: Inger Christensen, Henrik Nordbrandt, Christina Hesselholdt og Einar Már Guðmundsson.

Se også illustratorportrættet af Hanne Kvist

 

 

 

Artikel type
boern

Så kalder atter de lange veje...

Der er nogle lange og seje omveje i Hanne Kvists bøger. Hovedpersonerne må rejse langt og vidt omkring, for til sidst at finde ud af, at der var en løsning på alle problemer næsten lige ved hånden. Bager Svendsen havde knap nok lagt mærke til frk. Julie, men måtte ud på en lang rejse (og omvej) for at finde sig selv og sin kærlighed.

Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen (1998) må også ud på en lang, lang rejse for at finde lykken. Bogen er Hanne Kvists gennembrud som børnebogsillustrator, og den er forsynet med en pragtfuld og morsom tekst af Louis Jensen. Undertiden er teksten dog så detaljeret og anarkistisk, at tegningerne knap kan rumme den. Teksten presser sig i den grad på, at den næsten tager pusten fra de meget smukke opslag i vandfarve.

Museprinsessen vil finde sig en kæreste og har allerede et ’guldbillede’ af ham i sit hjerte. Hun tror, at hun skal rejse langt for finde ham og tager af sted med den Kgl. Musefamilie på et fint sejlskib.

De kommer på skift til Havkongen, Luftkongen, Ildkongen og Jordkongen, der alle præsenterer deres sønner for prinsessen. Men disse flotte fyre har ikke den fuldkommenhed, som prinsessen søger, så hun må videre på farten. Til sidst har musefamilien opbrugt al proviant, og Museprinsessen er nødt til - i alle ordets betydninger - at droppe hjertet, der ryger udenbords sammen med hendes drømme.

Men netop i det ’øjeblik’ får hun øje på rorsmanden, og han indeholder alle de elementer, som de rigtige elementers sønner kun havde delvist. Man kalder nemlig vand, luft, ild og jord for ’elementer’ eller grundstoffer.

Jo, denne mus har det hele:
Og prinsessens guldhjerte smeltede. Så tæt holdt han om hende, at guldet strømmede ud i hendes blod og blev til lys. Det dejligste lys, og det skinnede fra hendes øjne og lige ind i ’hans’ sorte museøjne”.

Egentlig burde prinsessen have lagt mærke til, at ekspeditionsskibet havde en lang hale, der stak ud af skibets køl. Måske kunne hun have sparet sig den lange vej ved at lægge mærke til hvad og hvem, der styrede farten?

Man siger, at kærlighed gør blind, men i denne bog åbner den blikket...

Baggrund

”Jons lillesøster havde vinger da hun blev født. Jon så det selv. Små bitte benede vinger med tynd hud imellem, sammenfoldede og rynkede som flagermusevinger.”
”Drengen med sølvhjelmen”, s. 5.

Hanne Kvist blev født i 1961 i Skjern, men voksede op i Århus. Hun voksede op i et hjem fuld af bøger, og det smittede af på Hanne Kvist. Hun siger selv, at Om sommeren var jeg solbrændt på ryggen og helt hvid på forsiden, fordi jeg altid skulle læse.(Hanne Kvist: Hanne Kvist. Litteratursiden, 2000-12-06).

Hun fik arbejde som bogopsætter på et bibliotek, og familien spåede, at hun ville uddanne sig til bibliotekar. 

I 1980 blev hun student fra Århus Statsgymnasium og flyttede efterfølgende til København. Hanne Kvist vidste, at hun gerne ville beskæftige sig med bøger og bogstaver, men hun ville ikke lade familien få ret og i stedet for at uddanne sig til bibliotekar blev hun i 1983 grafisk designer fra Den Grafiske Højskole. I en årrække arbejdede Hanne Kvist med det grafiske og med illustrationer og begyndte først sent at tænke på at arbejde med at skabe sine egne tekster. I perioden 1989-1993 arbejdede hun på Experimentarium i Hellerup. Det var sammen med en kollega herfra, Ida Toldbod, at hun i 1995 skrev bogen ”Alle tiders rejse. Historien om den længste dag i Oskars og Alvildas liv”.

Hendes gennembrud som forfatter kom dog først, da hun i 1997 vandt den danske afdeling af en børnebogskonkurrence udskrevet af forlaget Forum med bogen ”Drengen med sølvhjelmen”.

Ved siden af sin virksomhed som forfatter og illustrator skriver Hanne Kvist også skuespil for børn, hun holder foredrag og underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Endvidere har Hanne Kvist været medredaktør på værket ”Børnenes Ænsyklopædi”, og hun har skrevet digte til percussionisten Marilyn Mazurs Trommekaravane i 2002.

I perioden 2011-2015 var hun medlem af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Hanne Kvist er bosiddende i Espergærde.