Hanne Kvist
Foto: Thomas Dohn

Hanne Kvist

cand.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Opdateret af Charlotte Hitzner, Bureauet, september 2019.
Top image group
Hanne Kvist
Foto: Thomas Dohn
Main image
Kvist, Hanne
Foto: Robin Skjoldborg

Indledning

Hanne Kvist skriver for store og små, for børn og for voksne. Hun beskæftiger sig i sine bøger med relationer mellem mennesker og mellem mennesker og dyr. Hun kredser om ensomhed og om det at være udenfor fællesskabet eller samfundet, og hun taler oftest med den mindstes stemme. Dygtigt fanger hun en stemning, en følelse og formår at formidle den sprogligt. Hun skriver med andre ord, så det rammer i hjertet – både det der er sørgeligt, det der næsten ikke kan bæres og det der er befriende komisk.

 

 

46960149

Blå bog

Født: 1961 i Skjern.

Uddannelse: Grafisk designer i 1983 ved Den Grafiske Højskole.

Debut: Alle tiders rejse. Historien om den længste dag i Oskars og Alvildas liv (sammen med Ida Toldbod). Gyldendal, 1997 (børnebog). Det snakker vi ikke om. Gyldendal, 2011 (voksenbog).

Litteraturpriser: Vandt konkurrence udskrevet af forlaget Forum med Drengen med sølvhjelmen, 1997. Danmarks Skolebibliotekarers børnebogspris, 2005. Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur, 2017.

Seneste udgivelse: Blomsten der elsker mig. Kunstner: Signe Parkins. Gyldendal, 2019.  

Inspiration: Inger Christensen, Henrik Nordbrandt, Christina Hesselholdt og Einar Már Guðmundsson.

Se også illustratorportrættet af Hanne Kvist

 

 

 

Artikel type
boern

Så kalder atter de lange veje...

Der er nogle lange og seje omveje i Hanne Kvists bøger. Hovedpersonerne må rejse langt og vidt omkring, for til sidst at finde ud af, at der var en løsning på alle problemer næsten lige ved hånden. Bager Svendsen havde knap nok lagt mærke til frk. Julie, men måtte ud på en lang rejse (og omvej) for at finde sig selv og sin kærlighed.

Hendes Kongelige Højhed Museprinsessen (1998) må også ud på en lang, lang rejse for at finde lykken. Bogen er Hanne Kvists gennembrud som børnebogsillustrator, og den er forsynet med en pragtfuld og morsom tekst af Louis Jensen. Undertiden er teksten dog så detaljeret og anarkistisk, at tegningerne knap kan rumme den. Teksten presser sig i den grad på, at den næsten tager pusten fra de meget smukke opslag i vandfarve.

Museprinsessen vil finde sig en kæreste og har allerede et ’guldbillede’ af ham i sit hjerte. Hun tror, at hun skal rejse langt for finde ham og tager af sted med den Kgl. Musefamilie på et fint sejlskib.

De kommer på skift til Havkongen, Luftkongen, Ildkongen og Jordkongen, der alle præsenterer deres sønner for prinsessen. Men disse flotte fyre har ikke den fuldkommenhed, som prinsessen søger, så hun må videre på farten. Til sidst har musefamilien opbrugt al proviant, og Museprinsessen er nødt til - i alle ordets betydninger - at droppe hjertet, der ryger udenbords sammen med hendes drømme.

Men netop i det ’øjeblik’ får hun øje på rorsmanden, og han indeholder alle de elementer, som de rigtige elementers sønner kun havde delvist. Man kalder nemlig vand, luft, ild og jord for ’elementer’ eller grundstoffer.

Jo, denne mus har det hele:
Og prinsessens guldhjerte smeltede. Så tæt holdt han om hende, at guldet strømmede ud i hendes blod og blev til lys. Det dejligste lys, og det skinnede fra hendes øjne og lige ind i ’hans’ sorte museøjne”.

Egentlig burde prinsessen have lagt mærke til, at ekspeditionsskibet havde en lang hale, der stak ud af skibets køl. Måske kunne hun have sparet sig den lange vej ved at lægge mærke til hvad og hvem, der styrede farten?

Man siger, at kærlighed gør blind, men i denne bog åbner den blikket...

Baggrund

”Jons lillesøster havde vinger da hun blev født. Jon så det selv. Små bitte benede vinger med tynd hud imellem, sammenfoldede og rynkede som flagermusevinger.”
”Drengen med sølvhjelmen”, s. 5.

Hanne Kvist blev født i 1961 i Skjern, men voksede op i Århus. Hun voksede op i et hjem fuld af bøger, og det smittede af på Hanne Kvist. Hun siger selv, at Om sommeren var jeg solbrændt på ryggen og helt hvid på forsiden, fordi jeg altid skulle læse.(Hanne Kvist: Hanne Kvist. Litteratursiden, 2000-12-06).

Hun fik arbejde som bogopsætter på et bibliotek, og familien spåede, at hun ville uddanne sig til bibliotekar. 

I 1980 blev hun student fra Århus Statsgymnasium og flyttede efterfølgende til København. Hanne Kvist vidste, at hun gerne ville beskæftige sig med bøger og bogstaver, men hun ville ikke lade familien få ret og i stedet for at uddanne sig til bibliotekar blev hun i 1983 grafisk designer fra Den Grafiske Højskole. I en årrække arbejdede Hanne Kvist med det grafiske og med illustrationer og begyndte først sent at tænke på at arbejde med at skabe sine egne tekster. I perioden 1989-1993 arbejdede hun på Experimentarium i Hellerup. Det var sammen med en kollega herfra, Ida Toldbod, at hun i 1995 skrev bogen ”Alle tiders rejse. Historien om den længste dag i Oskars og Alvildas liv”.

Hendes gennembrud som forfatter kom dog først, da hun i 1997 vandt den danske afdeling af en børnebogskonkurrence udskrevet af forlaget Forum med bogen ”Drengen med sølvhjelmen”.

Ved siden af sin virksomhed som forfatter og illustrator skriver Hanne Kvist også skuespil for børn, hun holder foredrag og underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Endvidere har Hanne Kvist været medredaktør på værket ”Børnenes Ænsyklopædi”, og hun har skrevet digte til percussionisten Marilyn Mazurs Trommekaravane i 2002.

I perioden 2011-2015 var hun medlem af Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Hanne Kvist er bosiddende i Espergærde. 

Drengen med sølvhjelmen

”Der var tomt i hans hovede og hjerte. Han kunne køre mod nord, syd, øst eller vest. Det gjorde ikke den store forskel. En ny dag var ved at vokse frem over træernes toppe, og der var ikke en sky på himlen. Det så ud til at blive en smuk dag.”
”Drengen med sølvhjelmen”, s. 142.

I 1999 udkom ”Drengen med sølvhjelmen”, som Hanne Kvist havde vundet den danske afdeling af Forums nordiske børnebogskonkurrence med i 1997.

Drengen Jon bliver storebror til en lille pige, der får navnet Liv. Liv er født med vinger. Sorte, grove, flagermuseagtige vinger. Mens Jons forældre ikke magter at håndtere deres datters anderledeshed, elsker Jon hende overalt på jorden.

En dag, han kommer hjem fra skole, er Liv væk. Forældrene har overladt hende til en mystisk organisation kaldet Børnetjenesten. Børnetjenesten ledes af Greven, en videnskabsmand, der hævder at hjælpe børn født med vinger, men som i virkeligheden laver grusomme eksperimenter med dem.

Jon sætter ud på en fantastisk rejse for at få Liv tilbage fra Greven. Undervejs møder han Michum, der er chauffør for Børnetjenesten, men som bliver Jons ven og allierede i kampen for Liv. Michum er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han har hjertet på rette sted og sammen lykkes det de to at befri ikke kun Liv, men alle de tilfangetagne og uønskede vingebørn.

22401459

”Drengen med sølvhjelmen” er en fantastisk fortælling. Rammen om fortællingen er realistisk, det vil sige, at handlingen på overfladen udspiller sig i en verden, der til forveksling ligner den verden, læseren kender. Inden for denne ramme udspilles en alt andet end realistisk handling f.eks. en pige født med vinger og en Børnetjeneste, som køber børn af utilfredse forældre.

Fortællingen er bygget op omkring en figur, der indledningsvis skildrer en orden, dernæst en forstyrrelse af denne orden og endelig genoprettelse ordenen (i dette tilfælde en helt ny orden). Jon foretager nemlig en rejse fra det, der indtil forældrenes forræderi, salget af Liv, havde været en sikker base, hjemmet, ud i den farlige verden, for til sidst at stå i morgengryet sammen med Liv, klar til at starte en ny tilværelse sammen.

De centrale temaer i historien er tab, både Jons tab af Liv og hans tab af tillid til forældrene, betydningen af venskab og endelig tolerance af forskellighed. Alle relevante tematikker, der kan danne grobund for videre samtale og eftertanke.

Bogen blev i 2006 filmatiseret af Wikke & Rasmussen med titlen ”Der var engang en dreng – der fik en lillesøster med vinger”.

 

Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning

”- Sagde jeg det ikke nok, mumlede hr. Lykke mens han ledte i lommen efter nøglen. – Er der først blæsevejr, så bliver det såmænd også regnvejr. Man skal ikke vente sig for meget, sådan er det. Jeg ved hvad jeg taler om.”
”Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning”, s. 14.

I 2004 udkom ”Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning”, illustreret af Lillian Brøgger.

Hr. Lykke er en pessimistisk og ordentlig mand. Han er indehaver af en kitteludlejningsforretning, hvor dagene går med at vaske, folde og udbringe kitler. Af og til synger hr. Lykke til arbejdet en sørgelig sang, han har lært af sin mor.

Hr. Lykkes eneste ven er grisen Perle. Perle er optimistisk og ikke spor bange for verden. Han ser muligheder og eventyr, hvor hr. Lykke kun ser bøvl og besvær. De to er med andre ord hinandens modsætninger.

En dag blæser alle bogstaverne på skiltet udenfor butikken ned, og da Perle, der ikke er så god til at stave, har sat dem på plads igen, står der hr. Kittels lykkeudlejning. Kunderne strømmer til butikken, hvor hr. Lykke intetanende udlejer kitler til folk, på jagt efter lykken. Nogle kommer også bare for at høre hr. Lykke synge sin sang.

25179293

Hr. Lykkes sang bliver så populær, at han, noget ufrivilligt, deltager i og vinder melodi grand prixet. Nu følger koncerter og berømmelse. Hr. Lykke og Perle rejser fra by til by, men selv om hr. Lykke nu er en syngende superstjerne, har intet ændret sig. Han er stadig en ukuelig pessimist.

Humøret bliver ikke bedre, da Perle uventet møder kærligheden og forlader hr. Lykke. Hr. Lykke mister sin ven og sit livsmod. For uden Perle er der ingen mening med det hele. Hr. Lykke er dog ikke alene, for damen fra osteforretningen overfor kitteludlejningen opmuntrer og hjælper hr. Lykke, til han igen kan ordne kitlerne i sin butik.

Bedst som hr. Lykke har affundet sig med den nye orden, dukker Perle op igen. Perle er blevet stjerne. Han optræder med hr. Lykkes sang, og folk er ellevilde. De to venner genforenes og finder ud af, at hvad der er lykken for en ikke nødvendigvis er det for den anden.

Man kan kalde historien for en tragisk forvekslingskomedie, det vil sige en historie, der rummer megen smerte forårsaget af tilfældige, men oftest morsomme misforståelser.

Venskabet mellem hr. Lykke og Perle er historiens kerne. Deres forskelle til trods har de fundet en måde at være sammen på, hvor de begge trives. Da den orden forstyrres, bliver deres venskab udfordret. Og kun fordi de kommer overens med deres forskelligheder kan de fortsætte med at være venner.    

Jeg er Frede

”Jeg kan mærke hvordan jeg skrumper ind til en meget mindre størrelse, en dum, lille, latterlig Mini-Frede, mine arme er visne og mine ben er som gummi under mig. Hvor dum kan man være? Tænkte jeg ikke lige at det hele gik så godt? Jeg ved jo at det er mig der gør de dumme ting.”
”Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)”, s. 31-33.

I 2004 udkom ”Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)”, illustreret af Cato Thau-Jensen.

Frede er en overvægtig dreng, der tit kommer til at stikke ud. For som han tørt konstaterer ”Der er altid én i en klasse der gør dumme ting, hos os er det desværre mig.” Frede skal med sin klasse på koloni og plages i dagene op til af drømme, hvori han på alle mulige måder kommer til at gøre sig uheldigt bemærket.

Mod forventning går det godt på koloniens første dage. Frede passer på ikke at lave fadæser. Men så på kanoturen går det galt. Frede sætter sig ved et uheld på posen med sandwich, og klassen er hurtig til at pege fingre og råbe Fede Frede.

25546040

Frede mister modet og vil bare hjem. Men så sker der noget, der vender op og ned på det hele. En kano kæntrer, og Frede redder en pige op fra bunden af søen.

Frede oplever således det meget mærkelige både at være skurk og helt på en og samme dag.

Historien er inddelt i korte kapitler, der består af korte sætninger, suppleret af farverige illustrationer. Det betyder, at bogen trods sit tunge indhold er forholdsvis let at læse. 

Historiens centrale temaer kredser omkring ensomhed, mobning og ikke mindst om, hvordan ord bliver til virkelighed. Frede skaber et billede af sig selv, der stemmer overens med det billede, hans klassekammerater gennem deres sårende ord og hånlige drillerier tegner af ham. Deres ord bliver til Fredes virkelighed.

Gennem det at handle tager Frede magten tilbage over sit eget liv, sin egen virkelighed og bryder dermed ud af den rolle, som han er blevet givet af fællesskabet, det vil sige klassen.

”Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)” udkom som en del af Dansklærerforeningens billedromanserie. Bøgerne er beregnet til mellemtrinnet og kan fungere både som oplæsning, selvlæsning og som udgangspunkt for samtale på klassen.

 

Dyr med pels – og uden

”- Måske skulle vi tjekke forældre-intra? siger far. – Det kan du da godt, men jeg har ingen bøger, siger jeg. – Kommer du ikke bagud? – Hvis jeg alligevel skal flytte skole, kan det være lige meget. – Hvad er det nu kodeordet er, er det noget med fisk? – Piratfisk med lille, siger jeg.”
”Dyr med pels – og uden”, s. 84.

I 2016 udkom romanen ”Dyr med pels – og uden”, som Hanne Kvist modtog Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris for i 2017.

Bogen handler om Freddy, der har prøvet at flytte flere gange, end han kan huske. Hver gang hans mor, Ditte, bliver uvenner med en kæreste, begynder Freddy, hans bror Jonas og Ditte forfra et nyt sted. Ny by, ny kæreste og ny klasse.

Så da Ditte kaster endnu en kærestes porcelæn, håndvægte og forstærker ud af vinduet, gør Freddy sig klar til at flytte igen. Men denne gang er det svært, for Freddy har fået en ven, Eskild, som deler hans interesse for dyr. Sammen har de en dyreklub, hvor de drømmer om at købe slanger, reptiler og en hårløs hund. Den hårløse hund er til Freddy, for Ditte kan ikke tåle dyr med pels.

Mens Ditte damper af og finder ud af, hvor de nu skal bo, tager Freddy op til sin far, der bor i en campingvogn i Kulhuse. I sin lomme har han en afskedsgave fra Eskild – en lille hamsterunge, som Freddy kalder for Clinton.

52182182

Til Freddys store overraskelse bliver Ditte og kæresten Torsten gode venner igen, og i stedet for at flytte, skal Freddy til at finde ud af, hvordan man gør, når man bliver boende et sted. Og det er svært. Torsten og Ditte er nyforelskede, papsøstrene Liva og Sille går op i Livas nonfirmation, og Jonas passer sig selv. Freddy har kun Eskild og Clinton, og da Liva ved et uheld kommer til at slå Clinton ihjel, bryder Freddys verden sammen, og han stikker af.

"Dyr med pels - og uden" kredser tematisk om ensomhed og rodløshed. Freddy er vant til ikke at binde sig til nogen eller noget. Han passer på sig selv ved ikke at knytte venskaber. Freddys højeste ønske er en hund. En ven, der følger med ham, uanset hvilke indfald Ditte får.

Hanne Kvist benytter genrebrud som fortællemæssigt greb. Første halvdel af romanen er almindelig kapitelinddelt tekst, mens anden halvdel overvejende er tegneserie. Skiftet til tegneserie sker, da Freddy stikker af, og markerer dermed, at Freddy befinder sig udenfor sine kendte rammer – i en slags ingenmandsland. Da Freddy til slut vender hjem, bliver tegneserie atter til tekst. Selve romanens grafiske udtryk kommer således til at understøtte fortællingen om Freddys udvikling.

 

 

Pigen der hed Djamesbond

”De store drenge følger efter ham et stykke forbi Netto, de rækker deres cigaretter frem, men Lasse går bare, og til sidst gider de ikke mere. Det vigtige er IKKE at kigge tilbage. Han kigger ikke tilbage. Han går op ad trappen til skolen og står et øjeblik med panden mod glasruden, mens hans hjerte falder til ro.”

”Pigen der hed Djamesbond”, s. 15-16.

I 2019 udkom Hanne Kvists bog ”Pigen der hed Djamesbond”. Den er illustreret af Lilian Brøgger.

Hullet i hækken og Netto. Det er de to vigtigste steder på Lasses vej til skole. Inde i hækken er der godt. Her bor Lasses eneste ven nemlig. Han har selv fundet på hende. Hun hedder Djamesbond, og selvom hun er lille, er hun ikke bange for noget som helst. Ude foran Netto er der farligt. Der står de store knallertdrenge. De råber ”Kylling” efter Lasse og spørger, om han ikke skal have en smøg.

En dag er drengene rykket næsten helt hen til hækken. Lasse bliver bange og glemmer at sige sin farvelremse til Djamesbond. Remsen får hende normalt til at forsvinde ind i hækken igen, men fordi Lasse har glemt den, sker det modsatte. Djamesbond forlader hækken og træder ud af Lasses fantasi.

Pludselig sidder hun lyslevende i Lasses klasse. Hun er frygtløs og modig, ligesom Lasse har forestillet sig hende. Men hun er ikke så medgørlig, som hun plejer at være. Djamesbond er træt af kun at skulle gøre det, som Lasse finder på. Hun vil have sit eget liv og selv bestemme, om hun skal kysse skurke og kæmpe mod Den Onde.

46417593

Lasse har svært ved at forholde sig til den nye, levende Djamesbond. Hun kaster sig ud fra hustage og opsøger det farlige. Det er slet ikke noget for Lasse. Helt galt går det på vej hjem fra skole, da Djamesbond takker ja til de store drenges tilbud om cigarer og luftgeværsskydning. Det er slet, slet ikke noget for Lasse.

Slukøret efterlader han Djamesbond sammen med drengene. Men om natten kan han ikke sove. I ly af mørket lister han sig hen til Netto. Djamesbond er der ikke, men det er en af drengenes knallerter til gengæld. Lasse bliver ramt af en pludselig indskydelse og triller knallerten ned ad en trappe, så den vælter. I et splitsekund er han ligeså modig som Djamesbond.

Tematisk kredser ”Pigen der hed Djamesbond” om ensomhed. Lasse har ingen venner, men skaber i sin fantasi den bedste ven. En ven der kan, siger og gør alt det, Lasse ikke selv tør. Gennem Djamesbond får han mulighed for at gøre op med hverdagens bøller og forsvare sig selv over for deres drillerier. Da Djamesbond bliver levende, tvinger det Lasse til at være modig i den rigtige verden og ikke kun i sin fantasi.

Genrer og tematikker

Hanne Kvists forfatterskab spænder vidt, lige fra billedbøger, romaner (både for voksne og for børn), ungdomsbøger og til billedromaner. Det er dog muligt at spore nogle gennemgående tematikker, eller problemstillinger, der dukker op i hendes bøger.

Hanne Kvist kredser i sit forfatterskab ofte omkring det at høre til, at passe ind i de normer og rammer, som omgivelserne har dikteret. Dette gælder f.eks. i tilfældet med Liv, Jons lillesøster med vinger. Hun bliver solgt af sine egne forældre, fordi hun skaber uorden i deres ordnede verden. Det gør sig også gældende i forhold til Frede, der ekskluderes fra klassens fællesskab, fra dens orden, fordi han er tyk og kluntet.

Ordentlighed er også utrolig vigtig for hr. Lykke, som styrer sin kitteludlejning med stor punktlighed og akkuratesse. Hr. Lykke skiller sig dog en kende ud, derved at han er noget så uordentligt som ven med en gris.

De stemmer, Hanne Kvist giver lyd, er nok sære og små, men de er langt fra stakler. De handler på tidspunkter, hvor det havde været nemmere at lade være. De er antihelte, der trods hårde vilkår klarer sig og på deres egne måder formår at finde lykken. ”Jeg kan godt se, at det virker som om, jeg skriver bøger om forsømte børn, men egentlig tror jeg mere, at mit fokus er på børn, som klarer sig på trods.”

(Bent Rasmussen: Børn er meget alene i verden! EMU Skolebiblioteket).

Hanne Kvist lader ofte venskab spille en central men også dobbelt rolle. For venskabet er det, der gør det muligt for karaktererne at overkomme næsten umulige opgaver, og netop derfor er venskabets prøvelse forbundet med stor fare og usikkerhed. Det gælder for hr. Lykke og Perle, da Perle stikker af med soen Lise, og det gælder for Jon, da Michum drikker sig fuld og tilsyneladende svigter Jon til fordel for Greven.

Venskab er en søgen efter tilhørsforhold, og det etableres i Hanne Kvists bøger ofte på tværs af alder, køn og race (her i betydningen dyr og menneske).

Om venskaber siger Hanne Kvist selv: “Jamen, er det ikke indlysende, at det er vigtigt at have venner? Nogen, der ser en, nogen, der ser, at man bliver uretfærdigt behandlet, holder med en imod overmagten. Og nogen, man kan give det samme tilbage. Der er vel ingen forskel på børn og voksne på det område.” (Bent Rasmussen: Børn er meget alene i verden! EMU Skolebiblioteket)

Beslægtede forfatterskaber

Hanne Kvists fantastiske fortælling om ”Drengen med sølvhjelmen” har genremæssige og indholdsmæssige lighedspunkter med Louis Jensens ”Skelettet på hjul” og Tina Sakura Bestles ”Papirdrengen”.

”Skelettet på hjul” handler om drengen Martin, der finder en hundehvalp. Hvalpen, der får navnet Trofast, bliver slået ihjel af Martins forældre, der ikke deler deres søns begejstring for det nye kæledyr. Da en lysende engel samme nat viser sig for Martin, instruerer den ham i, hvordan han skal koge Trofasts lig og montere skelettet på et bræt med hjul. Sammen må de to, drengen og skelettet, begive sig ud på en lang og farefuld rejse, hvor Martin skal finde Trofasts sjæl og gøre ham levende igen.

”Papirdrengen” er ligeledes en fantastisk fortælling og handler om drengen Cairo. Cairo har set sin linedansermor styrte i døden og blev i sin sorg forvandlet til papir. For igen at blive til en rigtig dreng og kunne hjælpe sin mor ind i himlen, må han begive sig ud på en rejse fuld af farer. For hvad der synes svært, når man er af kød og blod, er næsten umuligt, når man er lavet af papir.

Cairo kæmper både mod de ydre farer i form af store sakse, der vil klippe ham i småstykker og mod de indre farer, i form af den sandhed, han har begravet dybt indeni sig selv. For nok er Cairos rigtige mor død, men Cairos store sorg og tab er, at hans adoptivmor gav ham tilbage til børnehjemmet, da hun fik en mand, der ikke kunne lide Cairo.

For alle tre bøger gælder det, at hovedpersonerne, børnene, står alene i en fjendtlig verden, og at de må kaste sig ud i noget nær umulige missioner for at genskabe en vis form for orden i det liv, der pludselig er blevet kaotisk.

Fælles er også, at de tre hovedpersoner trods et ensomt udgangspunkt undervejs får hjælp af og knytter bånd til andre ofte sårede eller sære eksistenser. Vigtigheden af fællesskabet og venskabets betydning for overvindelsen af den modgang hovedpersonerne møder, betones således i alle tre bøger.

 

Bibliografi

Børnebøger

Kvist, Hanne og Ida Toldbod:
Alle tiders rejse. Gyldendal, 1995.
Kvist, Hanne og Ida Toldbod:
Der er krummer i bager Svendsen. Gyldendal, 1996.
Kvist, Hanne:
Drengen med sølvhjelmen. Forum, 1999.
Kvist, Hanne:
Fandens fødselsdag. Gyldendal, 2000.
Kvist, Hanne:
Hund i himlen. Forum, 2001.
Kvist, Hanne:
Hr. Lykke – Kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning. Forum, 2004.
Kvist, Hanne:
Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig). Dansklærerforeningens forlag, 2004.
Kvist, Hanne:
Osvald og gåden om ketchup. Gyldendal, 2004.
Kvist, Hanne:
Lille Nø. Gyldendal, 2005.
Kvist, Hanne:
Os to (uden sutsko). Gyldendal, 2005.
Kvist, Hanne:
To af alting. Gyldendal, 2013. Billedbog.
Kvist, Hanne:
Charterferie. Carlsen, 2014. Illustrationer: Cato Thau-Jensen. Billedbog.
Kvist, Hanne:
Dyr med pels - og uden. Gyldendal, 2016.
Kvist, Hanne: Træet, dyrene og os. Gyldendal, 2017.
Kvist, Hanne: Pigen der hed Djamesbond. Illustrator: Lilian Brøgger. Gyldendal, 2019.
Kvist, Hanne: Blomsten der elsker mig. Kunstner: Signe Parkins. Gyldendal, 2019. Billedbog.

Ungdomsbøger

Kvist, Hanne og Martin Glaz Serup:
Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget. Dansklærerforeningens forlag, 2007.
Kvist, Hanne:
Hiphop på en slumtop. Forlaget Danida, 2009.
Kvist, Hanne:
Ørkenland. Gyldendal, 2012.

Voksenbog

Kvist, Hanne:
Det snakker vi ikke om. Gyldendal, 2011.

Om forfatterskabet

Kilder

Sønsthagen, Kari og Torben Weinreich:
Leksikon for børnelitteratur. Branner og Korch, 2003.
Sønsthagen, Kari og Torben Weinreich:
Værker i børnelitteraturen. Høst & Søn, 2010.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Hanne Kvist

Kilder citeret i portrættet

Rasmussen, Bent: Børn er meget alene i verden! EMU Skolebiblioteket.
Tidligere tilgængelig på EMU-portalen.

Kilder

Kvist, Hanne: Hanne Kvist. Litteratursiden, 2000-12-06.