Fuglen

Citat
”Hun børsted dem af sig / men de kom tilbage / Hun bad dem forsvinde: / Gå væk! / Skrub af! / Men ordene sneg sig tilbage og lagde sig / lette som skygger, og pludselig en dag / så vågnede Alba og så på sin fugl / Den var slet ikke gylden / ik' engang gul / den var nærmere grå / det var det, Alba så / Den var grå”
”Fuglen”, s. 21.

Munterheden er ikke mange steder at finde i Marianne Iben Hansens poetiske fortælling ”Fuglen” fra 2015. Historien handler om Alba, der fra sin fødsel får en fugl som livsledsager. Fuglen er ikke en almindelig fugl, for den kan flyve gennem lukkede vinduer, ”som om den var lavet af måneskin” (s. 9) og bliver mest af alt til ”et spørgsmål / der landede / uden et svar” (s. 9). Fuglen følger Alba vokse, og Alba er glad i dens selskab, lige indtil en fremmed pige med sorte øjne sætter spørgsmålstegn ved fuglens værdi: ”Hvem gider eje et kedeligt dyr som dit?” (s. 19).

51625315

Selvom Alba kæmper imod de nye følelser af fornægtelse, pigens ord har fremkaldt i hende, ender det med, at Alba sender fuglen bort. Men fuglens forsvinden gør Alba ulykkelig, og hun beslutter sig for at gøre skaden god igen og tager ud for at lede efter fuglen. Beslutningen fører mange anstrengelser og overvindelser med sig, men de mange fysiske og mentale prøvelser gør hende kun stærkere i viljen på at få fuglen tilbage.

”Fuglen” behandler tematikker som svigt, tab, tilgivelse, håb og værdien af et venskab, og fortællingen er sammenlignet med mange af forfatterens andre udgivelser en meget alvorlig beretning.

Formmæssigt er fortællingen udtryk for forfatterens flirten med en løs form for rimet skrivestil, som hun blev bekendt med gennem arbejdet med sin oversættelse af svenske Gunilla Bergströms bog ”Lille Lulu Lykkepot”.

Det er Tea Bendix, der har stået for illustrationerne. Holdt i nedtonede nuancer og med brug af forskellige grafiske, male- og tegnetekniske metoder har Bendix skabt et dramatisk visuelt univers, der afspejler det ligeledes dramatiske handlingsforløb. Måden, hvorpå illustration og fortælling understøtter hinanden, er i følge Marianne Iben Hansen et resultat af et tæt samarbejde mellem illustrator og forfatter: ”I mit samarbejde med Tea Bendix var bølgelængden helt fantastisk. Vi inspirerede hinanden både med de store linjer og med cirka en million meget, meget vigtige detaljer.” (Karen Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, maj 2015).