Marianne Iben Hansen viser med sin omfattende bibliografi, at hun kan skrive til flere målgrupper. Mens størstedelen af hendes rim og vers er skrevet til børn i varierende aldre, er hendes novellesamling om sex målrettet et ældre klientel, nemlig teenagere. Ud over enkeltbøger og novellesamlingen har hun også skrevet julekalenderen ”Julens Helte” og produceret materiale til brug i undervisningsøjemed.
At værklisten også tæller undervisningsmateriale understreger et pædagogisk sigte i forfatterskabet, og om hendes bidrag til underviseres mission om at sprede glæden ved beherskelse af sproget har hun udtalt: ”Det må ikke gå hen og blive en frygtelig alvorlig sag, at man skal lære at læse.” (Marianne Iben Hansen: Sproget i kroppen. Skolestart nr. 4, 2014). En udtalelse, hun følger til dørs gennem sine bøger, der netop gør deres for at mindske læringens alvorlige side.
I Marianne Iben Hansens rimfortællinger er der en helt klar strategi for arbejdsprocessen: ”Rytme og omkvæd er altid det første, jeg skal have på plads, når jeg begynder på en ny historie.” (Marianne Iben Hansen: Sproget i kroppen. Skolestart nr. 4, 2014). Den måde, rytmen varierer fra værk til værk viser, hvor central en position, rytmen har i forfatterens bevidsthed. Eksempelvis er ”Violinspilleren” skrevet på valsetakt, mens ”Av, det gør nas” holder sig i en firefjerdedelstakt, der, inspireret af forfatteren selv, indbyder til at læse historien op som rap.
Når det på Youtube netop er muligt at opleve Marianne Iben Hansen læse sine rim op som rap, er det ikke en tilfældighed. For hende er der en uomgængelig musikalitet forbundet med ord, der rimer: ”Rim og remser befinder sig i krydsfeltet mellem sprog og musik, mellem betydning og sludder, mellem stram struktur og boblende begejstring, og når det er rigtig godt, koncentrerer det en hel masse energi på et meget lille sted. Vibrerende og spændstigt. Som forfatter elsker jeg at balancere lige der.” (Marianne Iben Hansen: Sproget i kroppen. Skolestart nr. 4, 2014).
Helt tydelig er forfatterens kærlighed til rimene og legen med sproget, der flytter læserens fokus fra sprogets indhold til dets form og lyd. Om rimformen, der udgør langt størstedelen af forfatterskabets værker, siger Marianne Iben Hansen: ”I den rimede form er der plads til sproget i alle dets former: Skønhed og vrøvl, lækre lyde og elektriske ordsammensætninger.” (Karen Pontoppidan: Interview til Forfatterweb, maj 2015).