Martin A. Hansens novellesamling ”Agerhønen” fra 1947 blev også udgivet kort efter Anden Verdenskrig. Hele samlingens tredelte komposition kan ses som bygget op omkring kristendommens mytiske grundskema liv-død-opstandelse/nyt liv.
F.eks. handler den første novelle ”Agerhønen” om en fattig families dødtriste og sparsommelige hverdagsliv, hvor faren blot sidder og læser den samme avisside igen og igen, mens moren syr og pigerne kigger i gamle ugeblade. Pludselig hører de et kraftigt bump på yderdøren, og foran den finder faren en død agerhøne. Det giver anledning til, at de går i gang med at tilberede et for dem uhørt kosteligt ”Håbets Festmaaltid”. Til måltidet bruger de alt, hvad de egentlig – fornuftigvis – burde spare på med henblik på morgendagen. Desuden overskrider den realismens prosaiske grænser, idet familiens søn udenfor vinduet ser en spøgelsesagtig skikkelse bevæge sig ud af deres have. Således får novellen en overnaturlig dimension, idet den slår over i den fantastiske genre.
I 2. del synes døden at være det overordnede tema, f.eks. i novellerne ”Offer” og ”Høstgildet”. De handler begge om nogle uskyldige børns tragiske og brutale død pga. af den onde og uansvarlige behandling af dem.
Endelig finder man i 3. del temaet om genopstandelse eller nyt liv i den groteske historie ”Manden fra jorden”, der også bygger på myten om skabelsen i nordisk mytologi. I novellen vandrer en mand uforstående rundt i et ukendt ingenmandsland, mens hans fornuft og viden langsomt opløses. Pludselig ser han en anden mand grave sig op af jorden og overfalder derpå denne opstandne mand. Men den primitive jordmand er stærkest og vinder over hovedpersonen, der efterfølgende graver sig ned i samme hul, som jordmanden kom fra. I denne mytiske fortælling vinder de underjordiske urkræfter altså over den hovmodige, der ikke kan klare sig uden sin viden.
Novellesamlingen bygger i vid udstrækning på kristendommens temaer om f.eks. opstandelse, men flere af fortællingerne indeholder også fantastiske elementer, hvis de læses i lyset af litteraturteoretikeren T. Todorovs begreb om det fantastiske. I ”Agerhønen” og ”Manden fra jorden” blandes realismen med elementer fra det overnaturlige – med en vis undren eller tøven til følge hos læseren. Sprogstilen og tonen synes også hentet fra myten, sagnet og eventyret, mens stoffet til sprogbillederne ofte hentes fra naturen.