Lykkelige Kristoffer

Citat
”’Det lyder klogt, maaske fordi jeg ikke forstaar det’, sagde Kristoffer. Da de kom hjem, og han havde lagt sig, tilføjede han: ’Men bare een Gang vil jeg have Lov at leve fuldt og vældigt, Broder Martin!’”
”Lykkelige Kristoffer”, s. 279.

Efter debuten i 1935 med ”Nu opgiver han” fulgte ”Kolonien” (1937), der begge er kollektivromaner og handler om landbrugskrise og ideologiske betragtninger i forbindelse hermed. Derefter kommer eventyrromanen ”Jonatans rejse” i 1941, hvor Martin A. Hansen bl.a. har ladet sig inspirere af Cervantes’ ridderroman ”Don Quixote” (1605-15) og Jens Baggesens ”Labyrinten” (1792-93). Men det er i 1945, at hans første hovedværk udgives, nemlig ”Lykkelige Kristoffer”.

29051682

Romanen er komponeret som en rammefortælling, hvor den tidligere klerk og nuværende kræmmer Broder Martin under den nordiske syvårskrig fortæller om den unge, fattige, men adelige idealist Kristoffer, 32 år efter at begivenhederne foldede sig ud. Broder Martins fortælling lægger ud i 1534 på den fattige herregård Skrokhult, der ligger gemt dybt inde i Hallands skove. Her bor bl.a. Kristoffer og hans huslærer, klerken Broder Martin. På sin 18-års fødselsdag får Kristoffer en åbenbaring fra skovdybet, hvorefter han beslutter sig for at drage ud i verden som St. Jørgens ridder og de svages beskytter. Selvom Broder Martin mener, at Kristoffers ”kald” er falsk, så opfordrer han alligevel Kristoffer til at følge det. Efter ophold i klostre og på f.eks. borgen Våbenhøj og dramatiske begivenheder med flugt, kampe og romancer når Kristoffer (og lidt senere) Broder Martin til sidst det befæstede København. Her dør Kristoffer i kampen for sine idealer, men på siderne i romanen afslutter Broder sine personlige bekendelser om ”ædlingen” Kristoffer. Mens han skriver de sidste linjer i sin fortælling om idealisten Kristoffer i Varbergs fæstning, der snart vil blive overmandet af fjenden, erkender han, at hans liv i modsætning til Kristoffers har været uden kerne i form af idealer eller handlingskonsekvens som hos den både mere enfoldige, men også mere modige Kristoffer.

Dermed er det Broder Martin, der er romanens egentlige hovedperson. Med sin moderne, tvivlende antiheroisme skaber han spændingen mellem sit eget handlingslammede og tomme jeg og den fuldbyrdede idealistiske Kristoffer, der tør dø for sine idealer. Romanen kan dermed læses som et stykke bekendelseslitteratur, som man kan finde i Rousseaus ”Bekendelser”. Samtidig er der selvfølgelig også tale om en historisk roman, der balancerer mellem at sige lige så meget om den fortid, den er henlagt til, som den samtid den er skrevet i, dvs. Martin A. Hansens samtid i 1945.

Disse store og måske lidt tunge emner formidler Martin A. Hansen i en frisk kombination af livlige og samtidig arkaiske ordvalg og sætningskonstruktioner, hvori især hans naturmetaforer blomstrer ligeså levende som i f.eks. skælmeromanen.