Sonya Hartnett var barn i en søskendeflok på seks børn, og alle hendes søskende var støjende, udadvendte og venlige. Hun selv derimod var genert og følte ikke, at hun forstod, hvordan verden fungerede. Sonya Hartnett tog sin grundskole på en katolsk skole, men fortæller, at hun allerede fra en meget ung alder begyndte at tvivle på kristendommen troslære. (Interview på iwww.achuka.co.uk).
Sonya Hartnett fandt tidligt ud af, at det eneste hun var god til, var at skrive:
”Jeg var sådan et slags barn, der ikke var særlig god til noget. Jeg var ikke god til sport eller matematik – den eneste ting, jeg var god til, var kunst. Det var i omkring niårsalderen, det gik op for mig, at jeg kunne finde ud af at skrive en historie og jeg tror, at jeg dykkede ned i det, fordi det var en af de sjældne ting, som jeg rent faktisk kunne finde ud af rimeligt godt.” (interview på www.careerfaqs.com.au).
Sonyas familie tog ud at køre hver sommerferie, først ind i det australske kontinent og i slutningen af ferierne ud til Surfer’s Paradise ved stranden. Det var et sted med masser af surfere og glade stranddage, men Sonya Hartnett forelskede sig ikke i strandlivet – tværtimod elskede hun livet på landet og den australske natur.
Som årene gik, og Sonya Hartnett blev teenager, opdagede hun, at skriveriet gav hende en følelse af kontrol over sit liv. Allerede som trettenårig skrev hun sin første roman, ”Trouble all the way” (1984), som hun fik udgivet i en alder af femten år.
Senere kom hun på universitetet og tog en bachelorgrad i medievidenskab. Men hun fortsatte med at skrive. I dag har hun et samlet værk på nitten udgivelser bag sig, og hun skriver en ny roman hvert år.
Hartnett bor i Melbourne, Australien, sammen med sin hund, Shilo, og sine to katte, Marcus og Morgan.
I 2008 vandt Hartnett verdens største børnelitteratur-pris, Astrid Lindgren Memorial Award, der lyder på 5 mio. svenske kroner. Juryens begrundelse var bl.a., at Hartnett er en af den moderne teenageromans fremmeste fornyere. Juryen mener, at hun skildrer unges vilkår med psykologisk dybde og et underliggende, vibrerende raseri – uden at vige for livets mørke sider. (www.alma.se).