Sonya Hartnett

cand. comm. Charlotte Holm Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Main image
Hartnett, Sonya
Foto: Mats Andersson / Scanpix

Indledning

Den internationalt anerkendte, australske forfatter Sonya Hartnett er svær at sætte i bås. Ofte kaldes hun børne- og ungdomsforfatter, men hun mener ikke selv, at hendes forfatterskab er forbeholdt nogen bestemt læsergruppe. Hartnetts romaner er udgivet i Storbritannien, USA, Canada, Tyskland, Italien, Norge og Danmark. Skrivestilen er dyster og kompromisløs, og temaerne kredser ofte om både børns og voksnes til tider dyriske grusomhed.

 

 

 

26443997

Blå bog

Født: 23. februar 1968, Boxhill, Victoria, Australien.

Uddannelse: B.A. i medievidenskab.

Debut: Trouble all the Way. Rigby, 1984.

Litteraturpriser: Guardian Children's Fiction Prize, 2002. Children's Book Council of Australia Book of the Year: Older Readers, 2002. The Age Book of the Year, 2003. Brisbane Courier Mail award for young readers, 2005. ALMA (Astrid Lindgreen Memorial Award), 2008.

Seneste udgivelse: The Midnight Zoo. Candlewick Press, 2010.

Inspiration: Den amerikanske forfatter og journalist Robert Cormier.

Artikel type
boern

Baggrund

”Mor skal gå med den samme gamle kjole, og hun giver Caffy halvdelen af sin aftensmad, så han får mad nok til at vokse. Så gå du bare ud og brug dine penge, Devon, og jeg håber, du vil nyde det. Men du skal bare ikke fortælle os om det. Den tjeneste kan du gøre mig.”
”Tin og tunnelerne”, s. 55.

Sonya Hartnett var barn i en søskendeflok på seks børn, og alle hendes søskende var støjende, udadvendte og venlige. Hun selv derimod var genert og følte ikke, at hun forstod, hvordan verden fungerede. Sonya Hartnett tog sin grundskole på en katolsk skole, men fortæller, at hun allerede fra en meget ung alder begyndte at tvivle på kristendommen troslære. (Interview på iwww.achuka.co.uk).

Sonya Hartnett fandt tidligt ud af, at det eneste hun var god til, var at skrive:

”Jeg var sådan et slags barn, der ikke var særlig god til noget. Jeg var ikke god til sport eller matematik – den eneste ting, jeg var god til, var kunst. Det var i omkring niårsalderen, det gik op for mig, at jeg kunne finde ud af at skrive en historie og jeg tror, at jeg dykkede ned i det, fordi det var en af de sjældne ting, som jeg rent faktisk kunne finde ud af rimeligt godt.” (interview på www.careerfaqs.com.au).

Sonyas familie tog ud at køre hver sommerferie, først ind i det australske kontinent og i slutningen af ferierne ud til Surfer’s Paradise ved stranden. Det var et sted med masser af surfere og glade stranddage, men Sonya Hartnett forelskede sig ikke i strandlivet – tværtimod elskede hun livet på landet og den australske natur.

Som årene gik, og Sonya Hartnett blev teenager, opdagede hun, at skriveriet gav hende en følelse af kontrol over sit liv. Allerede som trettenårig skrev hun sin første roman, ”Trouble all the way” (1984), som hun fik udgivet i en alder af femten år.

Senere kom hun på universitetet og tog en bachelorgrad i medievidenskab. Men hun fortsatte med at skrive. I dag har hun et samlet værk på nitten udgivelser bag sig, og hun skriver en ny roman hvert år.

Hartnett bor i Melbourne, Australien, sammen med sin hund, Shilo, og sine to katte, Marcus og Morgan.

I 2008 vandt Hartnett verdens største børnelitteratur-pris, Astrid Lindgren Memorial Award, der lyder på 5 mio. svenske kroner. Juryens begrundelse var bl.a., at Hartnett er en af den moderne teenageromans fremmeste fornyere. Juryen mener, at hun skildrer unges vilkår med psykologisk dybde og et underliggende, vibrerende raseri – uden at vige for livets mørke sider. (www.alma.se).

 

Sovende hunde

”Grace fik tre børn og tre aborter, men Griffin ville have en stor familie, fordi han ikke selv var vokset op i en, og det var ikke, før det blev svært at mætte alle mundene, at han syntes, at det var ved at være nok.”
”Sovende Hunde”, s. 79.

Sonya Hartnetts ”Sleeping dogs” fra 1995 (”Sovende hunde”, 1997) er en ungdomsroman om den forarmede familie Willow. Familien bor på en gård langt fra alfarvej ude i Australiens outback og ernærer sig både ved dyr, afgrøder og en campingplads for forbipasserende turister.

Familien består af et forældrepar og fem børn; Edward, Oliver, Jordan, Michelle og Speck, hvoraf et par stykker for længst er gamle nok til at kunne være flyttet hjemmefra. Men et bånd, der virker uforståeligt på omgivelserne, binder familien sammen.

Læseren fornemmer hurtigt, at der er noget galt – moren Grace har simpelthen givet op og sidder hele sit liv væk inde i den mørke dagligstue. Faren Griffin er et dominerende og patriarkalsk familieoverhoved, som på et tidspunkt har vendt samfundet ryggen for at definere sig selv igennem opbygningen af en stor familie, der lever sit eget liv uden udefrakommende indblanding. Et identitetsprojekt der indebærer, at Griffin opfatter sig selv som alfahan og sin familie som sin flok, som han enerådigt kan dominere.

Familien har flere gange rykket alt op med rod og forladt deres bosted uden at kigge sig tilbage, og denne roman er således en skildring af livet som sociale nomader.

I ”Sovende hunde” beskrives de fem børns forskellige overlevelsesstrategier – to af de voksne børn har indledt et decideret kærlighedsforhold til hinanden, og børnene holder sammen indbyrdes og holder af hinanden. Alle har de hemmelige drømme om andre liv, mens virkeligheden står på hårdt arbejde, forarmede boforhold og farens systematiske vold mod den ene af sønnerne, Jordan, der ikke er ligesom de andre – han er lyshåret og ferm til at tegne fugle.

En dag dukker der en ung fyr fra storbyen op ved navn Bow Fox. Han beslutter sig for at campere et stykke tid hos familien Willow og dyrker familiens fattigdom, mangel på sociale evner og den undertrykkende stemning med samme afstumpede distance, som en tilskuer ville dyrke en gyserfilm. Med andre ord: Uden medmenneskelighed.

Denne roman handler om et dysfunktionelt familieliv, formet og reguleret ned til mindste detalje af en megalomanisk patriark, der ikke kan se sin familie som jævnbyrdige individer, men kun som en forlænget del af sig selv. Tunge temaer som omsorgssvigt, voldeligt misbrug og incest og en grundlæggende mangel på menneskelighed er romanens omdrejningspunkt.

Djævelens discipel

”Hans stemme er bedende. Paul har ikke hørt det tonefald, siden hans sønnesøn var lille. Kitten presser stønnende knoerne ind i øjnene; tvillingerne er ved at få hans hoved til at eksplodere.”
”Djævelens discipel”, s. 77.

”The Devil Latch” fra 1996 (”Djævelens Discipel”, 1997) er en ungdomsroman, som foregår i 1990'ernes Australien et sted i forstæderne, og som handler om den 18-årige fyr Kitten Latch. Kitten er vokset op hos sin bedstefar, Paul Latch, fordi hans forældre forlod ham, da han var helt lille. Dog har hans opvækst hos bedstefaren båret præg af groft omsorgssvigt. Også Agatha, Kittens grandtante, bor i huset.

Det unge par Aimee og Curtis flytter ind i huset ved siden af familien Latch. Curtis er IT-programmør og Aimee sekretær. Men Kitten, som er meget tiltrækkende og intelligent, begynder hurtigt at interessere sig for Aimee. Og eftersom han er god til at manipulere med sine omgivelser, vinder han også hurtigt Aimees interesse. Der opstår jalousi imellem Kitten og Curtis, og Aimee står over for valget mellem en fremtid i et trygt og forudsigeligt forstadsliv med mand og børn eller den underlige, tiltrækkende og filosofiske fyr i huset ved siden af. Hvad hun ikke ved endnu er, at Kitten som konsekvens af sin opvækst hos bedstefaren, har taget skade i et omfang, der gør ham aldeles utilregnelig.

Kitten Latch er, hvad læseren selv må slutte, psykotisk og skizofren og har igennem sin barndom og ungdom opbygget en alternativ virkelighedsopfattelse, hvori han selv er en årtusind gammel djævel og er beboet af to onde tvillinger, der manifesterer sig som stemmer, og som beordrer ham til at udføre onde gerninger.

Denne horror/gothic-roman for de yngste teenagere udforsker grusomhed og sindslidelser samt det at skulle til at træffe de første identitetsdefinerende valg i livet. Historien udspiller sig set gennem skiftevis Aimees og Kittens øjne – det ene par øjne henholdsvis sunde, raske og naive – det andet par øjne præget af vrangforestillinger, lidelse og had.

Romanens øvrige persongalleri er spændt ud over hele det tyvende århundrede og over personernes forskellige livsopfattelser og ideologier. Et underliggende tema er således kontrasterne mellem den gamle generation repræsenteret af Kittens bedstefar, Paul Latch, hvis personlighed er blevet formet og afstumpet af hans egen opvækst under den store depression i 1930'erne, og den unge generation, hvis fremtid handler om IT og internet.

 

Tin og tunnelerne

”Tin var mindre menneske nu end så meget andet. Han var ikke en dreng, men et frit og enerådigt dyr. Han havde kløer og tænder og et territorium, han måtte forsvare, og jeg var faret vild i det.”
”Tin og tunnelerne”, s. 167.

”Thursday's Child” fra 2000, (”Tin og tunnelerne”, 2002), er Sonya Hartnetts første internationale succes. Heri møder vi en fattig familie i 1930'ernes Australien. Foruden forældrene Court og Thora er de fem børn; Devon, Audrey, Harper, Caffy og Tin. Hovedpersonen og jeg-fortælleren er den unge pige Harper.

Faren, Court Flute, er krigsveteran fra 1. Verdenskrig og familien bor på et udpint stykke land, der før familien Flutes' ankomst var blevet gennemgravet af en gammel mand på forgæves jagt efter guld. Grunden har de fået gratis af den australske regering som tak for farens krigstjeneste, men der kan ikke gro afgrøder på den.

Harper og hendes lillebror Tin går udenfor den dag, Thora skal til at føde det femte barn i søskendeflokken. De går ned til bækken og står og kigger på de små fisk i vandet, da Tin pludselig bliver begravet under jord af en sammenstyrtende jordskråning. Panisk henter Harper sin far, og Tin kommer mod alle odds fri af mudderet. Ikke fordi det lykkes hans familie at grave ham ud – det er ham selv, der den dag opdager sit talent for at grave.

26443997

Til trods for at familien Flute sidder hårdt i det, holder de sig oven vande og overlever af kærlighed samt de vilde kaniner, som faren fanger.

Selv om Harper er hovedperson og fortæller, kredser fortællingen i høj grad om hendes lillebror, Tin. For da han har opdaget sit talent for at grave, begynder han at grave sig ned under familiens hus og gradvist længere og længere ned i jorden. I begyndelsen tror omgivelserne, at dette blot er en fase i Tins barndom, og at han er misundelig på den nye baby, over at han ikke selv er den mindste længere. Men det viser sig, at det ikke bare er en fase, og eftersom den store depression bider sig fast i samfundet og langsomt får tag i familien Flutes hverdag og liv til en grad, hvor de lever i ekstrem fattigdom, graver Tin sig længere og længere væk fra livet ovenpå jorden og sin menneskelighed.

Denne meget smukke, skæve roman er en hybrid af en rystende realisme og overnaturlige elementer. Romanen handler ikke så meget om det umulige og urealistiske i, at et barn vender sig bort fra sin barndom for at blive et undergrundsvæsen, men snarere om, hvor hårdt livet og den ekstreme fattigdom var i årrækken efter det store børskrak i 1930'erne.

 

Genrer og tematikker

I skrivestil bliver Sonya Hartnett hverken sentimental eller kynisk. Men hun har en mørk og hård stil, der ydermere kan betegnes som kompromisløs og direkte. Hun er en pessimistisk forfatter, der samtidig kan skrive meget poetisk og bevægende.

Hartnetts forfatterskab er til stor debat i hendes hjemland, Australien, for hun er svær at sætte i bås. Debatten går på, om hun er børneforfatter, ungdomsforfatter, eller blot forfatter (underforstået for voksne). De tre romaner, der er oversat til dansk, har alle børn, teenagere og unge voksne som hovedpersoner. Men, og det er måske skismaet i debatten, temaerne for hendes forfatterskab er meget seriøse og mørke.

Et særligt tema for Hartnetts forfatterskab er børns naturlige dyriskhed og hensynsløshed, og dette tema kæder hun ofte sammen med grove omsorgssvigt som voldeligt misbrug af børn, sindslidelser, døden, social isolation og ekstrem fattigdom. Men som hun selv siger: ”Jeg har brugt meget tid på at forsvare mine bøger imod de kritikere, der ser dem som værende for komplicerede; for voksne i deres tilgang; for dystre til at kunne være børnelitteratur. Dette er min skæbne.

Jeg skriver egentlig ikke til børn: Jeg skriver kun til mig selv, og til de få mennesker, som jeg håber på at tilfredsstille – og jeg skriver for fortællingens skyld.” (Interview på www.literature.britishcouncil.org).

Genremæssigt placerer forfatterskabet sig inden for Southern Gothic, en amerikansk undergenre til Gothic-genren, der indlemmer overnaturlige og usædvanlige begivenheder i sin plotstruktur med henblik på at undersøge sociale spørgsmål og for at bringe de amerikanske sydstaters kulturelle værdier frem for en dag.

At Hartnetts litteratur er i familie med denne genre, skinner igennem i eksempelvis den lokalkolorit, som hun bruger meget plads til at male frem. Omgivelserne er moser, store tunge og dystre forstadskvarterer, hvor al menneskelig snak og aktivitet forstummer, forsømte og forældede gårde meget langt ude på landet. Steder, der ligesom lever deres eget liv udenom menneskene, der beboer dem. Menneskene er afsporede, isolerede, til tider grusomme og lever under ekstreme forhold såsom den store depression.

Sonya Hartnett forklarer: “Hvis jeg gør noget som helst med mine bøger, så er det at opfordre folk til at tænke sig grundigere om og iagttage verden mere indgående. […] Jeg forsøger at skrive bøger der går ud på mere end bare at fortælle en historie.” (Interview på www.achuka.co.uk).

Beslægtede forfatterskaber

Sonya Hartnetts måde at knytte mytiske elementer ind i en realistisk fortælling som i ”Tin og tunnelerne” har affødt sammenligninger med den britiske forfatter David Almond. Almond skriver også børnebøger, der indeholder overnaturlige eller eventyrlige elementer, døden og følelser, sygdom og sorg. Af Almonds værker er bl.a. ”Skellig” (”Skellig den mystiske mand”), ”Kit’s Wilderness” (”Vildnisset”) og ”Heaven Eyes” (”Himmeløjne”) oversat til dansk.

Hartnett giver selv udtryk for, at hendes litterære forbillede er den amerikanske forfatter og journalist Robert Cormier. Han er ligesom Hartnett en pessimistisk forfatter til bl.a. psykologiske thrillers og gysere, som for eksempel ”I am the Cheese”, 1988 (”Ind og ud af cirkler”) og ”Fade” (”Blegnerne”), om en trettenårig dreng, der opdager, at han kan blive usynlig. Den nu afdøde Robert Cormier beskæftigede sig i sit forfatterskab med unge menneskers problematikker i relation til det moderne samfund.

 

Bibliografi

Noveller

Hartnett, Sonya; Nick Earls og Heide Seaman:
There Must Be Lions: Stories About Mental Illness, 1998.

Romaner

Hartnett, Sonya:
Black Foxes, 1996.
Hartnett, Sonya:
Tin og tunnelerne. Høst & Søn, 2006. (Thursday’s Child, 2000).
Hartnett, Sonya:
Forest, 2001.
Hartnett, Sonya:
Of A Boy, 2000 / What the Birds See, 2003.
Hartnett, Sonya:
Surrender, 2005.
Hartnett, Sonya:
Landscape With Animals, 2006.
Hartnett, Sonya:
Butterfly, 2009.

Ungdomsromaner

Hartnett, Sonya:
Trouble All The Way, 1984.
Hartnett, Sonya:
Sparkle and Nightflower, 1986.
Hartnett, Sonya:
The Glass House, 1990.
Hartnett, Sonya:
Wilful Blue, 1994.
Hartnett, Sonya:
Sovende hunde. Gyldendal, 1997. (Sleeping dogs, 1995).
Hartnett, Sonya:
Djævelens discipel. Gyldendal, 1997. (The Devil Latch, 1996).
Hartnett, Sonya:
Princes, 1997.
Hartnett, Sonya:
All My Dangerous Friends, 1998.
Hartnett, Sonya:
Stripes Of The Sidestep wolf, 1999.
Hartnett, Sonya:
The Ghost’s Child, 2007.

Børnebøger

Hartnett, Sonya:
The Silver Donkey, 2004.
Hartnett, Sonya:
Sadie and Ratz, 2008.
Hartnett, Sonya:
The Midnight Zoo, 2010.
Hartnett, Sonya:
The Boy and the Toy, 2010.
Hartnett, Sonya:
Come Down, Cat!, 2011.

Om forfatterskabet

Artikler

På denne hjemmeside kan man finde et videoforedrag givet af Sonya Hartnett, der omhandler lokaliteter i hendes skønlitteratur.
Forfatterens australske forlag, der giver en kort beskrivelse af forfatterskabet.
Her kan man bl.a. læse en præsentation af Sonya Hartnetts forfatterskab og begrundelsen for valget af Hartnett som vinder i 2008.
British Council Literatures hjemmeside, hvor man kan finde en kort beskrivelse af forfatterskabet og en engelsk bibliografi.
På wikipedia kan man både læse en biografi om Sonya Hartnett og hendes forfatterskab og en artikel om Southern Gothic.
På denne australske hjemmeside kan man læse et interview af Jo Case med Sonya Hartnett.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sonya Hartnett

Kilder citeret i portrættet

Kilder

På den britiske litteraturblog Achukas hjemmeside kan man finde et langt interview med Sonya Hartnett.
På siden careerfaqs.com.au kan man læse et interview med Sonya Hartnett om hendes karriere som forfatter: www.careerfaqs.com.au