Barndom

Tormod Haugen er en sjældent indfølt skildrer af barndommen. Uanset om man er født i Norge, Danmark eller andre steder i verden, vil man kunne nikke genkendende til de problematikker, han skriver om. Barndommen er først og fremmest det tema, som han igen og igen kredser om i alle sine romaner for børn og unge. Tormod Haugen har altid haft en meget direkte linie til sin egen barndom. Han legede meget, han læste meget, men han følte sig også meget ensom under sin opvækst.

"barndommen har altid været nærværende i mig. Jeg har altid set livet i en sammenhæng. Der findes ingen port, man går igennem og kommer ud som voksen på den anden side. Min barndom har været en vigtig kilde til information om mig selv og mine følelser. Det er smertefuldt at være der, for vi oplever alle at blive svigtet i barndommen. De voksne ønsker ikke bevidst at svigte barnet, men de gør det alligevel, det er næsten en naturnødvendighed"
(Tormod Haugen i "OPSIS KALOPSIS")

På mange måder er det sværere at være barn i dag end nogensinde tidligere, har Tormod Haugen sagt til det svenske tidsskrift "OPSIS KALOPSIS". "Vi bor midt i verden hele tiden!" Han mener, at presset på de voksne er større i dag, end da han selv var barn, og at dette pres smitter af på børnene. Derfor er det enormt krævende at være barn og ung i dag.

Det centrale for Tormod Haugen er, at børn skal være elsket, så kan man overvinde ensomheden, aleneheden, som er et livsvilkår for mange børn i dag - og som det måske har været altid. At nogen ser en og synes om en, som man er - og ikkeikke, som man burde være - er det helt centrale for Tormod Haugen - og det går igennem alle hans bøger som en meget tydelig rød tråd.