De sorte fugle

Hovedpersonen i Natfuglene (1976) er drengen Joakim, hvis far plages af dårlige nerver, en dyb depression. Faderens sygdom smitter naturligvis af på den øvrige familie - også på Joakim, der er angst for alt og alle. Om natten er han bange for de sorte fugle, som - tror han - kommer om natten.

I fortsættelsen Joakim (1979) er faderens angstneurose blevet så alvorlig, at han må indlægges på hospitalet. Joakims mor, der har kæmpet i mange år for at holde sammen på familien, giver op og ønsker skilsmisse. Joakim føler sig svigtet af de voksne, som uden at inddrage ham handler hen over hovedet på ham.

Børnene i Tormod Haugens bøger bliver ofte ’til-intet-gjort’ - i overført betydning! - med eller mod deres vilje, og Joakim må kæmpe for ikke at forsvinde.

Sorgen er sammen med ensomheden og angsten de mest grundlæggende livsvilkår, vi har, mener Tormod Haugen. Det kan lyde tungt og ubærligt, men man må lære at sætte ord - eller billeder - på sin angst. Joakim lukker f.eks. natfuglene inde i skabene om natten, så der kan blive plads til at tænke på andre ting udenfor.