Den lille mod den store

Temaerne i Hans Chr. Hansens bøger er ofte den lille mod den store og børn mod de voksne, men hans grundtanke er altid at skrive en historie, som løfter og giver læserne et indtryk af, at noget kan lade sig gøre, selv om det måske er svært. Ofte skriver han om drenge, og i historierne er der altid en løsning, som er mulig og realistisk, Måske løser den ikke alle hovedpersonens - eller hovedpersonernes - problemer, men det er vigtigt for Hans Chr. Hansen, at læseren går lidt løftet og lettet ud af historien med løsninger, det er muligt at arbejde videre med.