Ida Marie Hede nævner selv Henrik Bjelke (1937-1993) som et af sine forbilleder. I Bjelkes romaner er associationsrækker helt centrale. Her er intet fremadrettet forløb. Forbindelserne er sproglige, ligesom i Hedes tekster.
’Generation krop’ er en bølge af unge forfattere blevet kaldt. Flere af dem gik på Forfatterskolen i de samme år som Ida Marie Hede. De skriver om fysiologiske og psykologiske processer, sex og kropsvæsker. Det er ærlige, rå, til tider forvrængede eller sønderdelte billeder af kroppen, og teksterne dukker ikke kun op i bogform, men også på blogs og som dele af performances. Udover Ida Marie Hede er blandt andre Olga Ravn (f. 1986) og Asta Olivia Nordenhof (f. 1988) blevet nævnt som nogle af de markante stemmer i denne generation (Louise Helstrup Guldager: Tidens trodsige tøser. Information, 2010-11-10). Fælles for de tre er, at de skriver om kroppen – også om alt det, der ellers tabuiseres – og at de eksperimenterer med udformningen af tekst og lader litteraturen spille sammen med andre medier.
Josefine Klougart (f. 1985) lader lige som Ida Marie Hede sproget være det bærende element, der både samler teksten og udvikler den. Både naturbeskrivelser og skildringer af parforhold er fragmenterede og sansemættede billeder, og ligesom hos Hede zoomes der helt ind på detaljer, der får deres eget liv uafhængigt af det objekt, de er en del af.
I Margaret Atwoods (f. 1939) sci-fi-roman ”The Handmaid’s Tale” fra 1985 beskrives en dystopisk fremtid, hvor fertiliteten i verden er dalet drastisk, og hvor de få kvinder, der endnu er fertile, bruges som rugemaskiner for at sikre, at befolkningens gener føres videre. Deres fertilitet overvåges nøje, og de er frataget alle rettigheder over egen krop. Ida Marie Hede har i Skønlitteratur på P1 selv fremhævet Atwoods roman som inspirationskilde til ”Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer?” (Nanna Mogensen, Årets vildeste roman? Skønlitteratur på P1, 2020-11-25).