En anden dansk forfatter, der arbejder med at ophæve grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur er Rebecca Bach-Lauritsen. Hun har, ligesom Mette Hegnhøj, gået på Forfatterskolen for børnelitteratur, og hun har også bidraget til antologien ”Skrædder i helvede”. Bach-Lauritsen skriver om tunge tematikker som sorg og tab, for eksempel lader hun en lillebrors død være afsættet for handlingen i ”Ellens ark” fra 2014. Forfatterparret Oscar K. og Dorte Karrebæk arbejder ligeledes med at bryde tabuer gennem børnelitteraturen. Fortælleren August i billedbogen ”Idiot” er ikke som de andre drenge, og ligesom Hegnhøjs Møgunge har August også sit helt eget sprog, der medvirker til at karakterisere hans personlighed og problemer.
I dansk voksenlitteratur er der en del forfattere, der som Hegnhøj, har arbejdet eller stadig arbejder med typografi, litterære hybrider og avantgardistiske eksperimenter. I 1971 klippede Johannes L. Madsen f.eks. et manuskript i stykker og lagde tekststrimlerne i en tombola, så man for at læse bogen skulle trække en tilfældig del. Vagn Steens ”Digte?” fra 1964 er et hovedværk i dansk, konkretistisk digtning. Digtene i samlingen leger som i Hegnhøjs ”Ella er mit navn vil du købe det?” med skrivemaskinens grafiske og visuelle muligheder.
Martin Larsens ”Svanesøsonetterne” fra 2004 er ikke en bog, men en rigsarkivaræske indeholdende 60 krøllede A4 papirer, der kræver at man folder dem ud, for at man kan læse den frustrerede digters notater om arbejdet med en sonetkrans. Hegnhøjs æstetiske valg overlapper på flere måder med Larsens anti-litterære udgivelser.
Andre yngre forfattere, der arbejder med lyrik og prosa i spændingsfeltet mellem installation, objekt og performance, er bl.a. Morten Søndergaard, Thomas Hviid Kromann, Eva Tind og Gerd Laugesen. Gerd Laugesen har f.eks. udfordret det traditionelle bogmedie med digtsamlingen ”Har du set min kjole”, hvor der til hver digtsamling hørte en specialsyet kjole i forskellige farver. Hun har også skrevet digte på stoflommetørklæder, og udgivelsen ”På lyserødt papir” er en kombineret udstilling og papirstak fra 2013. Her har Laugesen udelukkende skrevet sine digte med en gammeldags skrivemaskine på lyserøde papirark, for at udforske hvordan papirets farve og maskinens langsommelighed påvirkede hendes skrift.