Følelser som ensomhed, savn og sorg hos børn er tematikker som Mette Hegnhøj belyser gennem sine karakterer. Også venskaber, forældrerelationer, sommerferie og vrede er tilbagevendende. Om temaerne i ”Ella er mit navn vil du købe det?” forklarer hun: ”Det var Ella, der kom først. Det er verden set med Ellas øjne. Sorg, tab, ensomhed – men også kærlighed – er en del af Ellas verden. Det er centrale temaer i teksten, fordi det er centralt for Ella.” (Arnoldbusck.dk: Interview med Mette Hegnhøj, Arnoldbusck.dk, 2014-05-26).
I flere af Hegnhøjs bøger danner skift og overgangsfaser i livet udgangspunktet for fortællingerne. I ”Elvis & Otto” er det skridtet fra børnehave til grundskole, og i ”Små frø” er det omvæltningen ved at gå fra folkeskolens afgangsklasse til gymnasiet, der skaber rammen om karakterernes personlige udvikling.
Et stilistisk fællestræk ved alle Mette Hegnhøjs tekster er det legende og afmålte sprog. Hendes sproglige stil er på samme tid minimalistisk, virtuos og sprudlende. Hun har en nysgerrig tilgang til døde metaforer og sjove udtryk, der smitter af på karaktererne. De har typisk et til flere kælenavne, initialer eller forkortelser. Eksempelvis kaldes Elvis i ”Elvis & Otto” både El V og Elvis my man, og i ”Små frø” er Ine Qvists initialer IQ, selvom hun ikke føler, at hun ved særlig meget om andet end kemi.
Inden for litteraturteorien har man de to begreber intertekstualitet og paratekst, som begge er noget, Mette Hegnhøj arbejder med i sit forfatterskab. Intertekstualitet vil sige, at der i en tekst er referencer eller henvisninger til andre tekster. Det kan være direkte citater, eller at en roman indirekte inddrager en anden roman, som når Mette Hegnhøjs ”Små frø” er skrevet med udgangspunkt i Herman Bangs historie om ”Irene Holm”. Paratekst er et udtryk for alt det, der er uden om selve teksten i en bog. Det kan være omslaget, bagsideteksten eller kasse, bånd og poetsne i ”Ella er mit navn vil du købe det?”