”og DEN STORE FLUGT” skriver sig ind i en tradition af bøger, som omhandler det bevidste fravalg af civilisationens bekvemmeligheder og tilvalget af det simple og hårde liv i naturen. Amerikanske Henry David Thoreaus ”Walden” fra 1854 er den mest markante af disse. Men også Jon Krakauers ”Into the wild”, som er blevet filmatiseret af Sean Penn, bør nævnes. I Norge er temaet blevet behandlet på humoristisk vis af Erlend Loe i ”Doppler”, og på dansk har to kvindelige forfattere taget livtag med emnet inden for de seneste år. Nemlig Camilla Stockmarr med ”Udflytterne” og Nanna Goul med ”Privat skov”.
Hvor Thoreaus projekt i høj grad er filosofisk og en konkretisering af en civilisations- og kulturkritik på et mere alment plan, fremstiller Hejlskov i højere grad sit som en personlig eksistentiel nødvendighed. Hun og familien kunne ikke længere fungere inden for rammerne af ”systemet”, og de har ikke i sinde at vende tilbage. Da Thoreau udgiver sin bog, er han atter en del af samfundet og erkender, at han er et barn af det. Hvor Thoreaus bog i vid udstrækning er båret af en intellektuel nysgerrighed og overordnet civilisationskritik, er Hejlskovs båret af nødvendighed i den forstand, at den er en affotografering af menneskelig desperation og en søgen efter mening med livet. Samtidig er netop menneskene og ikke det mere abstrakte problem – materialismen, selvtilstrækkeligheden, samfundets slavebinding af mennesker – i centrum, om end det har en fremtrædende plads i bogen. Dog anskues de mere overordnede samfundsmæssige problemer konstant gennem Hejlskovs optik, og det centrale er, at selve optikken konstant er synlig. Deri ligger også Hejlskovs kvalitet – den tydelighed med hvilken hun skinner igennem som menneskelig og personlig stemme.
””Andrea Hejlskov” – en facebookbiografi” har træk til fælles med chicklit og for eksempel en udgivelse som ”Nynnes dagbog”. De to har præget af dagbog til fælles. Dog har de ikke humoren til fælles. Hvor ”Nynnes dagbog” har latteren som sigte, er facebookbiografien overordnet set mere alvorlig i behandlingen af sine tematikker. Den ægthed der ligger i, at Hejlskov så direkte bruger sit eget liv som stof, giver også præg af en vis nøgenhed, på trods af at den selviscenesættelse, som normalt præger Facebook, ikke lader sig fornægte.