Bakkehuset er i dag et vigtigt museum og mindesmærke beliggende på Valby bakke i København. Maria Helleberg bruger huset og dets berømte tidligere beboere som forlæg til sin roman ”Kamma” fra 2011. Romanen beskriver Karen Margrethe Hegers (Kammas) udviklingshistorie og begivenhederne omkring hende: ”Hun er vokset op med tjenestefolk, og hun ved ikke engang, hvordan man laver kaffe eller koger et æg, så jeg lader hende opfinde spejlægget, før hun af bitter nød må lære at blive husmoder.” (Daniel Øhrstrøm: Der kommer altid en ny medvind. Kristeligt Dagblad, 2011-03-21).
29440913
”Kamma” foregår i begyndelsen af den danske guldalder og starter med en prolog om Kammas sidste dage og hendes sidste oplyste refleksioner. Det er en kold januar i 1829, og Kamma dør af sygdom i armene på sin mand, forlæggeren Knud Lyne Rahbek. Herefter springer Helleberg tilbage til 1785 og fortæller, med udgangspunkt i Kammas tanker, deres og Bakkehusets historie. Kamma er vokset op med en sindssyg mor, en hård far og tre meget forskellige søskende. Kamma finder endelig en ægtemand i den litterære Rahbek, og hendes søster Christiane bliver gift med digteren Adam Oehlenschläger. Rahbeks bedste ven er forfatteren P. A. Heiberg, som bliver eksileret i Paris. Igennem romanen giver Helleberg et blik på tidens emner som kvinders muligheder i samfundet, ytringsfrihed, oplysning, astronomi, poesi, teater, botanik, slaget ved Reden, bombardementet af København og forholdet mellem by og land.
Romanens 283 sider er inddelt i over 60 små kapitler med årstal som titel. Det giver en fast fremadrettet struktur. Desuden fletter Helleberg mange genkendelige steder og personer ind i romanen, der giver refleksioner i den moderne læser. Sproget er både subjektivt og deskriptivt; det er fuld af Kammas personlige overvejelser, men beskriver samtidig miljø, personer og begivenheder. Teksten er let af megen dialog, og Hellebergs tilnavne giver plads til leg, som når Bakkehuset besøges af ”Næsebarnet”, der let genkendes som en ung H. C. Andersen.