Kongens kvinder

Citat
”Hekse dræbte og spiste børn, gjorde mænd magtesløse i sengen eller smittede deres fjender med uhelbredelig sygdom. Heksen var forklaringen på alt uforklarligt. Hvor var det dog praktisk og skræmmende på samme tid at tro på hekse.”
”Kongens kvinder”, s. 202.

Maria Hellebergs ”Kongens kvinder” fra 2013 er en historisk roman, som streger kongeriget Danmark detaljeret op med udgangspunkt i Christian 4. og hans koner, elskerinder og veninder. En del af romanens drivkraft er magtspillet mellem kvinder og mænd i det tidlige 17. århundrede. Romanen starter med en mislykket hekseafbrænding og fortsætter med at give indblik i fornuftsægteskaber, seksualitet og forførelse, svangerskab, manglende prævention og livet som kvinde – høj som lav.

”Kongens kvinder” er delt op i en prolog og seks dele og starter kronologisk med Ellen Marsvin, kongens ven og svigermor. Få steder i romanen har Helleberg indlagt små breve, som er trykt i kursiv og giver autenticitet og jeg-stemme til karaktererne.

Ellen overlever flere ægteskaber og ender med at eje og drive adskillige godser, som den drevne forretningskvinde og strateg hun er. Hendes datter Kirsten bliver gift til ”venstre hånd” med kongen og bliver hans officielle ”staldbroder”. Kirstens affære med ”Rhingreven” isolerer hende desværre på kanten af samfundet. Kirsten og kongen får hele 12 børn sammen. Kirstens plads i kongens seng bliver overtaget af hendes stuepige Vibeke Kruse, den lille ”Wiebke”. Vibeke lever med Christian 4. til den bitre ende og sammen oplever de kongerigets ruin præget af Trediveårskrigen og kongens evindelige byggetrang.

50769003

Romanen har et underliggende tema om frihed. Som afslutning på tredje del lukker Kirsten to af sin mors dresserede bjørne fri og signalerer selvstændighed, frihed og oprør. Frihed og manglen på samme foregår i romanen i relation til køn, klasse, nationalitet, religion og familieforhold. Maria Helleberg bruger klæder til at hægte karakterernes skæbner sammen. Kirsten er den hengemte elskerinde, som ikke kan rende rundt i strålende kjoler, men kun blive malet i en sådan. Vibeke finder senere hen de fine klæder og tænker tilbage. Kirsten syr kongens dragter om, så de passer sin fattige elsker og alle i romanen kan se deres ændringer i stand ved at skue til deres tidligere og nuværende klæder.

Geografi og besiddelser er en anden måde, hvorpå Helleberg knytter romanens karakterer til hinanden og til et større perspektiv af danmarkshistorie. Læseren bevæger sig gennem den danske geografi, slotte og herregårde, hvor kongen for eksempel generøst tildeler sine kvinder len og herregård.