Maria Hellebergs egne ord om, at hendes historiske romaner er forklædninger, virker ekstra sande, når det drejer sig om bøger som ”Marskallens kvinde” (1990), ”Statholderens hustru” (1992) og ”Lucrezias ægteskab” (1994). Her færdes vi i skiftende tidsaldre i det gamle Rom med tilhørende provinser. Maria Helleberg skildrer kvinden, ikke som den undertrykte og fortabte, men (og navnlig når det gælder karakteren Lucrezia Borgia) som den vellystige med eget begær og egne ønsker.
52333741
Historiernes indhold er eviggyldige, når det gælder de indre dramaer, drømme, længsler, troskab og svigt, og det gør dem ikke ringere, at de udspilles foran brogede, eksotiske bagtæpper og i kulisser, skildret med munter ironi, dristighed og fantasi.
”Marskallens kvinde” på 400 sider er den længste af de tre romaner, hvor de andre holder sig på lidt over 200 sider. Romanen foregår i midten af det tyvende århundrede i et stalinistisk Sovjetunionen. Man følger den polske kvinde Julia fra hun flygter fra Polen ved tyskernes trussel i 1930erne til tøbruddet omkring Stalins død i 1950erne.