”Punkt 22” starter og slutter på et hospital. For hovedpersonen Yossarian er hospitalet et sted, hvor han kan finde fred for verdenen og vanviddet udenfor. Sygdom er et tema, der går gennem Joseph Hellers forfatterskab som en rød tråd. Heller forklarede selv interessen således: ”Ingen ved med sikkerhed, hvad der former en personlighed. Jeg kunne gætte på, at det stammer fra dengang, min far døde under en operation, der gik galt (…) Men det er svært at finde en bestemt forklaring på, hvorfor sygdom insisterer på at dukke op i mit arbejde.” (Barbara Gelb: Catch-22 Plus: A Conversation With Joseph Heller. New York Times, 1994-08. Egen oversættelse).
Absurditet og satire er også fremtrædende temaer i Hellers forfatterskab. I ”Punkt 22” giver det sig for eksempel til kende ved den absurde og amoralske logik, der hersker i hæren; karakteren Milo hyldes af autoriteterne for sin indsats i krigen, selvom han ikke har ydet nær så meget som de øvrige skytter, og feltpræsten Tapmann beskyldes for at have stjålet en tomat, selvom større og mere tragiske hændelser finder sted. Denne blanding af absurditet og satire kalder Heller selv for ”fortvivlelseskomedie”. Sprogligt lægger Joseph Heller vægt på at beskrive personer frem for fysiske omgivelser i sine romaner, fordi han ifølge eget udsagn ikke er god til at beskrive natur, rum og lignende.
I Hellers anden bog, ”Der er sket noget”, tjener de manglende miljøbeskrivelser et personkarakteristisk formål. I modsætning til ”Punkt 22” er Hellers anden roman nemlig skrevet i første person med udgangspunkt i karakteren Bob Slocum: ”Bob Slocum er ikke interesseret i, hvordan folk ser ud, eller hvordan et værelse er indrettet, eller hvilke blomster der er (…) Det er rigtigt, at jeg selv kunne have været meget sjovere, meget mere intelligent, meget klogere med ordene, end Slocum er. Men jeg er nødt til at begrænse ham” (Barbara Gelb: Catching Joseph Heller. The New York Times, 1979-03-04. Egen oversættelse).