j heller
Foto: Bertil Ericson / AFP / Ritzau Scanpix

Joseph Heller

stud.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
j heller
Foto: Bertil Ericson / AFP / Ritzau Scanpix
Main image
Heller, Joseph
Foto: Jørgen Jessen / Scanpix

Indledning

Joseph Heller kendte altid den første og sidste sætning af en roman, før han begyndte at skrive den. Debuten ”Punkt 22”, som er Hellers mest kendte værk, fik kultstatus blandt en hel generation af antikrigstilhængere. Bogen satte Heller på det litterære landkort, og romanens originaltitel ”Catch 22” blev en del af det amerikanske sprog. Hellers forfatterskab er særligt kendetegnet ved at dyrke satiren og absurditeten, blandt andet demonstreret via en bombeskytte, der er fanget i Anden Verdenskrig, som han for alt i verden gerne vil slippe levende fra. 

 

22743813

Blå bog

Født: 1. maj 1923 i Brooklyn, New York, USA.

Død: 12. december 1999.

Uddannelse: Mastergrad i Amerikansk Litteratur fra Columbia University og Oxford University, 1949.

Debut: Catch-22. 1961.

Litteraturpriser: University of South Carolina’s Thomas Cooper Medal, 1996.

Seneste udgivelse: Nu og da: fra Coney Island til i dag. Gyldendal, 2000. Oversat af Bodil Sørensen. (Now and then, 1998).

Inspiration: Louis-Ferdinand Céline, Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij, Lewis Carroll, Ernest Hemingway, William Faulkner.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Der var kun én bestemmelse, og det var den i Punkt 22, der sagde, at ængstelse for egen sikkerhed over for virkelige og umiddelbare farer var produkt af en fornuftigt arbejdende hjerne (…) Hvis han fløj dem, var han tosset og behøvede det ikke, men hvis han ikke ville, var han normal og skulle.”
”Punkt 22”, s. 40.

Joseph Heller er opvokset i bydelen Coney Island i Brooklyn og kommer fra en jødisk-russisk familie. Hjemmet var fyldt med bøger og magasiner, og siden sjette klasse vidste Heller, at han ville være forfatter. Moren var syerske, og faren, der kørte med brød, døde under en operation, da Heller var fem år gammel.
Da Heller var 15 år, opdagede han til sin brors bryllup, at han ikke havde samme mor som sine to søskende. En oplevelse, som Heller senere beskrev som et chok og følte som en hemmelighed, resten af familien bevidst havde prøvet at holde fra ham. Han satte senere ord på traumet i sin bog ”Min søns bror”. Gennem hele sin ungdom skrev Heller noveller. Den første, som var skrevet på en nabodrengs skrivemaskine, sendte han til The Daily News, men fik afslag. Først i sine senere tekster begyndte Heller at trække på egne erfaringer og følelser, som ”Punkt 22” blandt andet er et eksempel på.
Som 19-årig trådte han ind i hærens luftkorps under Anden Verdenskrig og blev sendt i krig i tre år, blandt andet på øen Korsika. Også i denne periode skrev han. Heller førte dagbog over, hvad der skete, og mange har påpeget, at der er visse ligheder mellem forfatteren og hovedpersonen Yossarian i debutromanen ”Punkt 22”, der bygger på Hellers egne oplevelser som bombeskytte.
Heller gjorde efterfølgende karriere inden for reklamebranchen. I sin fritid skrev han på sin debutroman, som han var otte år om at færdiggøre, mens hans anden bog, ”Der er sket noget” fra 1974 tog ham tretten år at skrive. Den langsommelige skriveproces var Heller da også selv bevidst om: ”Jeg er bemærkelsesværdigt lang tid om at skrive,” har han sagt (George Plimpton: The Art of Fiction. The Paris Review, 1970. Egen oversættelse). Selvom selve skriveprocessen var tidskrævende, kendte Heller altid den første og sidste sætning af en historie, før han begyndte at skrive den: ”Og når jeg nærmer mig afslutningen af en bog, er intet mere vigtig for mig. Jeg ville nok stoppe for at redde et liv, men intet mindre.” (Barbara Gelb: Catching Joseph Heller. 1979. Egen oversættelse).
Debutromanen var ikke en øjeblikkelig succes. Men som Vietnam-krigen skred frem i 1960’erne og 70’erne, ramte bogen en nerve i den amerikanske ungdom, der for alvor var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne. Romanens skildring af krigens vanvid fik tilslutning af mange antikrigstilhængere, og den har solgt i mere end ti millioner eksemplarer. Bogen, der blev filmatiseret i 1970 af den amerikanske instruktør Mike Nichols, gjorde Heller til millionær. Men forfatteren, der selv kom fra fattige kår, havde det ambivalent med sin rigdom: ”Jeg synes ikke, jeg fortjener alle de penge. De sætter mig i en socialklasse, som jeg har meget lidt sympati for,” har han sagt (Barbara Gelb: Catching Joseph Heller. The New York Times, 1979-03-04. Egen oversættelse). 

Punkt 22

”Hungry Joe var et nervøst, udtæret vrag med et kødløst ansigt af gusten hud og ben og sitrende årer, der bugtede sig under huden i de sorte huler bag hans øjne som afskårne stykker slange. Det var et øde, kraterfyldt ansigt, sodsværtet af bekymring som en forladt mineby.”
”Punkt 22”, s. 45.

Joseph Hellers debut ”Catch 22”, 1961 (”Punkt 22”, 1963) er en kultsucces og har indskrevet sig i den amerikanske litteraturhistorie som en klassiker. Romanens omdrejningspunkt er protagonisten Kaptajn John Yossarians kamp mod et bizart, militært system under Anden Verdenskrig, skildret med lige dele satire og absurditet. Historien indledes på et felthospital på den italienske ø Pianosa i 1944, hvor Kaptajn Yossarian er indlagt. Yossarian, der er bombeskytte, foregiver at have en leversygdom, fordi det er den eneste måde, han kan slippe for flyvetogter og krig. Som fortællingen skrider frem, begynder det imidlertid at gå det op for ham, at krigen er umulig at undslippe, og udsigterne til at komme hjem er endnu sortere.

”Punkt 22” har et omfattende persongalleri. Blandt andre antihelten Yossarian, der for alt i verden ikke vil miste sit liv, feltpræsten Tapmann, der er en genert og godhjertet mand, kapitalisten Milo Minderbinder, der både er gal og genial, og Oberst Cathcart, der bliver ved med at øge antallet af togter, som skytterne skal flyve, så de er tvunget til at blive i krigen.
Romanen er fortalt i tredje person, men det er primært gennem Yossarians anti-krigsøjne, at hæren og krigen skildres. Romanen starter in medias res, det vil sige midt i handlingen, og historien udfoldes episodisk frem for kronologisk. Denne fortællestruktur gør, at det tidslige aspekt bliver diffust, og fortællingen kommer til at fremstå fragmenteret. Det meste af historien foregår i 1944 på Pianosa, men i løbet af fortællingen er der blandt andet tilbageblik til en mission i Avignon. Her skete der en ulykke, som gennem historien bliver ved med at vende tilbage til Yossarian i brudstykker.

Romanen lægger særligt vægt på detaljerede og billedskabende personbeskrivelser, mens der næsten ikke er nogen beskrivelser af de fysiske omgivelser. ”Punkt 22” tegner et billede af krigen og hæren som et absurd bureaukrati, hvor der er mange spørgsmål, men meget få svar, der giver mening. Logikken udfordres konstant, og rationaliteten tilsidesættes i et univers, hvor graden af inkompetence og ondskabsfuldhed synes at stige i takt med graderne på soldaternes jakker.

Genrer og tematikker

”Punkt 22” starter og slutter på et hospital. For hovedpersonen Yossarian er hospitalet et sted, hvor han kan finde fred for verdenen og vanviddet udenfor. Sygdom er et tema, der går gennem Joseph Hellers forfatterskab som en rød tråd. Heller forklarede selv interessen således: ”Ingen ved med sikkerhed, hvad der former en personlighed. Jeg kunne gætte på, at det stammer fra dengang, min far døde under en operation, der gik galt (…) Men det er svært at finde en bestemt forklaring på, hvorfor sygdom insisterer på at dukke op i mit arbejde.” (Barbara Gelb: Catch-22 Plus: A Conversation With Joseph Heller. New York Times, 1994-08. Egen oversættelse).
Absurditet og satire er også fremtrædende temaer i Hellers forfatterskab. I ”Punkt 22” giver det sig for eksempel til kende ved den absurde og amoralske logik, der hersker i hæren; karakteren Milo hyldes af autoriteterne for sin indsats i krigen, selvom han ikke har ydet nær så meget som de øvrige skytter, og feltpræsten Tapmann beskyldes for at have stjålet en tomat, selvom større og mere tragiske hændelser finder sted. Denne blanding af absurditet og satire kalder Heller selv for ”fortvivlelseskomedie”. Sprogligt lægger Joseph Heller vægt på at beskrive personer frem for fysiske omgivelser i sine romaner, fordi han ifølge eget udsagn ikke er god til at beskrive natur, rum og lignende.

I Hellers anden bog, ”Der er sket noget”, tjener de manglende miljøbeskrivelser et personkarakteristisk formål. I modsætning til ”Punkt 22” er Hellers anden roman nemlig skrevet i første person med udgangspunkt i karakteren Bob Slocum: ”Bob Slocum er ikke interesseret i, hvordan folk ser ud, eller hvordan et værelse er indrettet, eller hvilke blomster der er (…) Det er rigtigt, at jeg selv kunne have været meget sjovere, meget mere intelligent, meget klogere med ordene, end Slocum er. Men jeg er nødt til at begrænse ham” (Barbara Gelb: Catching Joseph Heller. The New York Times, 1979-03-04. Egen oversættelse). 

Beslægtede forfatterskaber

Joseph Heller har fortalt, at han var meget inspireret af den franske forfatter Louis-Ferdinand Célines måde at fortælle på. Særligt ”Rejsen til Nattens Ende” (1932) har efter sigende været en inspirationskilde til opbygningen af ”Punkt 22”. I sit forfatterskab trak Heller også på Franz Kafka og Fjodor Dostojevskij, som han kaldte ”litteraturens smerte”. Heller har også ladet sig inspirere af Lewis Caroll og Evelyn Waugh, der ifølge ham repræsenterer ondskab og absurditet i litteraturen, der blandt andet kommer til udtryk i Hellers debutroman. Disse to elementer, litteraturens smerte og litteraturens ondskab og absurditet, udgør tilsammen det, Heller kaldte fortvivlelseskomedie. Undertiden har han også forsøgt at tilføre lidt af Oscar Wildes måde at skrive på til sin egen litteratur.
Heller var også inspireret af Ernest Hemingway og William Faulkner, der tilhører en stor generation af forfattere fra USA, der også omfatter Scott Fitzgerald og John Steinbeck. Både Hemingway og Faulkner var krigsveteraner ligesom Heller, og Hemingway trækker også på sine egne krigsoplevelser i bogen ”Farvel til våbnene” (1929). Ligesom Heller var Hemingway også udstationeret i Italien, hvor han kæmpede under Første Verdenskrig, mens Heller gjorde det under Anden Verdenskrig. 

Bibliografi

Romaner

Joseph Heller:
Punkt 22. Gyldendal, 1963. Oversat af Mogens Boisen. (Catch-22, 1961).
Joseph Heller:
Der er sket noget. Gyldendal, 1975. Oversat af Mogens Boisen. (Something happened, 1974).
Joseph Heller:
Min søns bror. Gyldendal, 1979. Oversat af Mogens Boisen. (Good as Gold, 1979).
Joseph Heller:
Gud ved. Gyldendal, 1985. Oversat af Finn Holten Hansen. (God knows, 1984).
Joseph Heller:
Der kan man se. Gyldendal, 1989. Oversat af Finn Holten Hansen. (Picture this, 1988).
Joseph Heller:
Lukketid. Gyldendal, 1994. Oversat af Thomas Harder. (Closing time, 1994).

Selvbiografier

Joseph Heller:
Ikke noget at grine a’: en pragtfuld sygehistorie. Gad, 1988. Oversat af Jørgen Christian Hansen. (No laughing matter, 1986).
Joseph Heller:
Nu og da: fra Coney Island til i dag. Gyldendal, 2000. Oversat af Bodil Sørensen. (Now and then, 1998).

Om forfatterskabet

Links

The New York Times, 1979-05-01.
Nummer 1. American Studies in Scandinavia, 1976.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Joseph Heller

Kilder citeret i portrættet

The New York Times, 1979-03-04.
Nummer 51. The Paris Review, 1970.