Punkt 22

Citat
”Hungry Joe var et nervøst, udtæret vrag med et kødløst ansigt af gusten hud og ben og sitrende årer, der bugtede sig under huden i de sorte huler bag hans øjne som afskårne stykker slange. Det var et øde, kraterfyldt ansigt, sodsværtet af bekymring som en forladt mineby.”
”Punkt 22”, s. 45.

Joseph Hellers debut ”Catch 22”, 1961 (”Punkt 22”, 1963) er en kultsucces og har indskrevet sig i den amerikanske litteraturhistorie som en klassiker. Romanens omdrejningspunkt er protagonisten Kaptajn John Yossarians kamp mod et bizart, militært system under Anden Verdenskrig, skildret med lige dele satire og absurditet. Historien indledes på et felthospital på den italienske ø Pianosa i 1944, hvor Kaptajn Yossarian er indlagt. Yossarian, der er bombeskytte, foregiver at have en leversygdom, fordi det er den eneste måde, han kan slippe for flyvetogter og krig. Som fortællingen skrider frem, begynder det imidlertid at gå det op for ham, at krigen er umulig at undslippe, og udsigterne til at komme hjem er endnu sortere.

”Punkt 22” har et omfattende persongalleri. Blandt andre antihelten Yossarian, der for alt i verden ikke vil miste sit liv, feltpræsten Tapmann, der er en genert og godhjertet mand, kapitalisten Milo Minderbinder, der både er gal og genial, og Oberst Cathcart, der bliver ved med at øge antallet af togter, som skytterne skal flyve, så de er tvunget til at blive i krigen.
Romanen er fortalt i tredje person, men det er primært gennem Yossarians anti-krigsøjne, at hæren og krigen skildres. Romanen starter in medias res, det vil sige midt i handlingen, og historien udfoldes episodisk frem for kronologisk. Denne fortællestruktur gør, at det tidslige aspekt bliver diffust, og fortællingen kommer til at fremstå fragmenteret. Det meste af historien foregår i 1944 på Pianosa, men i løbet af fortællingen er der blandt andet tilbageblik til en mission i Avignon. Her skete der en ulykke, som gennem historien bliver ved med at vende tilbage til Yossarian i brudstykker.

Romanen lægger særligt vægt på detaljerede og billedskabende personbeskrivelser, mens der næsten ikke er nogen beskrivelser af de fysiske omgivelser. ”Punkt 22” tegner et billede af krigen og hæren som et absurd bureaukrati, hvor der er mange spørgsmål, men meget få svar, der giver mening. Logikken udfordres konstant, og rationaliteten tilsidesættes i et univers, hvor graden af inkompetence og ondskabsfuldhed synes at stige i takt med graderne på soldaternes jakker.