Som ung mand lignede Ernest Hemingway slet ikke billedet af den verdensberømte amerikanske forfatter som før sin død ved selvmord i 1961 var blevet et stort ikon som den brovtende macho-mand med et gråsprængt fuldskæg, gerne i skovmands- eller hawaiiskjorte og gerne med store nedlagte dyr ved sin fod. Den unge Hemingway var alt andet lige, præcis alt andet end netop sin senere myte. Han var en smuk og genert ung mand med følsomme øjne og en drenget skikkelse. Og havde han skæg, var det en tætklippet moustache i tidens og 1920ernes stil. Og selvom han siden i sin tidlige alderdom påstod at han havde været en rebelsk oprører mod alt amerikansk og borgerligt, var sandheden en ganske anden.
Unge Ernest var en dygtig og flittig elev i skolen og selvom han aldrig drev det til andet end gymnasiet, den amerikanske high school, havde han klart akademiske og intellektuelle anlæg. Både for sprog og filosofi, litteratur og selvfølgelig også for sport. Det sidste understregede han gerne med sin egen myte, de andre kvaliteter blev fortegnet til at være en halvkvædet vise om at blive selvlært i livets skole. Her i blandt at have deltaget aktivt i to verdenskrige, plus alt det andet løse, krige på Balkan og i Kina - og så selvfølgelig den spanske borgerkrig.