Efter endnu en skilsmisse finder vi Hemingway som krigskorrespondent i Madrid i begyndelsen af den spanske borgerkrig, som han både korporligt og politisk engagerer sig i mod Franco. Opholdet resulterer i Hemingways sidste store roman, Hvem ringer klokkerne for , som kom ud i 1940. Historien om en ung amerikaners ophold som sabotør blandt republikanske partisaner i bjergene syd for Madrid tager et gammelt tema op fra ungdomsårene, men med en ny vinkel. Verden er stadigvæk stedt i meningsløshed, men ved at tage kampen op mod fascismen, kan man for en stund både opleve den store kærlighed og forlige sig med dens meningsløshed. Romanen er nok Hemingways mest menneskelige og sociale i sin hymne til at intet menneske er en ø, men en del af hele menneskehedens store kontinent.