I 2009 udkom Christina Hesselholdts ”Hr. Andrés vanvidsnat”, illustreret af Cato Thau-Jensen. Hr. André arbejder på en fyrværkerifabrik, elsker bearnaise (endog i en sådan grad at han har opkaldt sin hund efter sovsen) og er hemmeligt forelsket i den næsten døve overbo, Viola. Og så lider han gevaldigt af fodsved.
Første gang, læseren møder hr. André, er netop den vanvidsnat, som indgår i titlen. I søvne får en nøgen Hr. André smækket sig ude og må, kun iført en paraply, banke på hos den skønne Viola og bede om sin ekstranøgle. Siden da, oplyser Hr. André, har han aldrig sovet nøgen igen.
Denne oplevelse er, finder læseren ud af, langt fra enestående. Hr. André tiltrækker ganske enkelt uheldssvangre og pinlige hændelser, gerne overværet af Viola og hendes datter Jam.
27670458
Jam har et godt øje til Hr. Andrés hund, Bearnaise, og bliver en uventet allieret i jagten på Violas hjerte. Efter en skrækkelig fyrværkeriulykke ender Hr. André i gips fra top til tå, og han erfarer overraskende, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jam og Viola kommer nemlig på besøg, og førend Hr. André får set sig om, har den handlekraftige Jam friet på hans vegne. Viola takker efter en del betænkningstid ja, og Hr. André er lykkeligere end nogensinde før.
Atypisk, i forhold til Christina Hesselholdts andre børnebøger, har ”Hr. Andrés vanvidsnat” en voksen fortællestemme. Det er altså voksnes følelser, situationer og problemer der skildres, men fordi de er oplevet og fortalt af den naive og socialt udfordrede Hr. André, får de et vist barnligt skær. For på mange måder er Hr. André et barn i en voksens krop, hvilket f.eks. tydeliggøres, da det konstateres, at han aldrig er blevet kysset, eller gennem hans venskab med den 7-årige pige Jam.
Ensomheden og jagten på selskab er helt centralt i denne fortælling. Hr. André lever et på mange måder isoleret liv, uden den store kontakt til andre. Det er et trygt, omend noget stillestående liv. Påvirket af hændelser, han ikke selv bevidst er herre over – f.eks. hans søvngængeri – bringes han i bevægelse, og læseren følger hans forunderlige udvikling fra akavet enspænder til lykkelig gift mand med kone, hund og gipsbarn.