Christina Hesselholdts udgivelse fra 2019, ”Virginia is for lovers”, bærer genrebetegnelsen ’roman’, om end den bygger på ”et skelet af virkelighed”, som det hedder på coveret. Baggrunden for romanen er mordet på ægteparret Nancy og Derek Haysom i 1985. Året efter blev parrets datter Elizabeth fængslet sammen med sin tyske kæreste Jens Söring. I første ombæring påtog Jens sig skylden, men han har sidenhen sagt, at Elizabeth stod bag, og at han blot forsøgte at beskytte hende. Begge sidder stadig fængslet i Virginia.
Værket undersøger Elizabeths liv og baggrund og går dermed i kødet på det penible spørgsmål: hvad skaber en (eventuel) morder? Er det moderens misbrug af datteren – følelsesmæssigt og måske også seksuelt? Er det faderens jalousi, der ganske tidligt sender Elizabeth på kostskole? Er det dobbeltlivet i det nydelige rigmandskvarter, hvor alt på overfladen er pænt og ordentligt, men hvor livet leves igennem alkoholens tåger, og hvor Elizabeth også tidligt eksperimenterer med alkohol og stoffer? Og hvis Jens Söring er morderen, er det så kærligheden til Elizabeth, der drev ham, eller var det vrede eller måske jalousi?
46133889
I værket afsløres hverken den sande morder eller de egentlige årsager til mordet. I det hele taget gives der ingen entydige svar – som en implicit påpegning af, at der ikke findes entydige svar i tilværelsen. Værket understreger også flertydigheden via sin beretterstil, idet både Nancy, Elizabeth og Jens får stemme. Men mest af alt fortælles historien via fortællestemmen Mr. Upfront og dennes hjælper (Hjælperen), der indimellem korrigerer Mr. Upfront – særligt når han tager for store afstikkere fra fortællingen. Mr. Upfront ironiserer og diskuterer løbende værkets genre og kalder den eksempelvis for ’paparazzolitteratur’. Ingen af fortællerstemmerne er det mindste troværdige, og på den måde understreger Hesselholdt de litterære konstruktioner i værket.
Bogens titel referer både til staten, hvor Elizabeth er vokset op og mordene fandt sted, og til den ungdommelige kærlighed mellem Elizabeth og Jens, og samtidig er den en ironisk kommentar til en 50 år gammel kampagne med titlen ”Virginia is For Lovers”, der stadig forsøger at trække beboere og turister til staten.