Susan Hinton og kammeraterne

Gennem sit samvær med kammeraterne har hun forsøgt at forstå, hvorfor de handler, som de gør, og det har hun skrevet ned.

Hun havde et meget godt kammeratskab med drengene i sin hjemby. Det betød, at de betroede hende mange ting, og som hun selv siger, hun blev en slags amatør-socialrådgiver for dem. De kom og fortalte hende om deres problemer.

Hun tilhørte ikke nogen bestemt gruppe eller bande af de unge, og hun forsøger også at beskrive dem alle fra forskellige sider.

Hun holdt sig nu mest til de såkaldte fedtfjæser, de fattige børn.

De andre var de såkaldte sos´er dvs. børnene som går i de gode skoler, har mange penge osv.

Susan E. Hinton siger, at selve grundlagt for Outsideren er konflikten mellem de to samfundsklasser.
"Det var umuligt at indse, hvorfor man fordømte den ene gruppe, men ikke den anden. De var begge indblandet i kriminelle forehavender, men ud fra to komplet forskellige motiver. Jeg forstod ikke, hvorfor det var de fattige knægte, der skulle have hele skylden," siger hun i foredraget.

Engang blev en af hendes gode venner (et fedtfjæs) overfaldet af en flok drenge (sos´er) uden særlig grund. Susan E. Hinton blev så gal over det, at hun gik lige hjem og skrev en historie om det. Det er baggrunden for første kapitel i Outsideren .

Egentlig var det ikke hendes mening, at historien skulle offentliggøres, men foreløbig er det blevet til 4 romaner.