- © Erik Hjorth Nielsen
I de to følgende udgivelser fortsætter Erik Hjorth Nielsen delvis ad de veje, han hidtil har gået, og delvis ad nye. Begge er historier af den slags, han kan lide at lave billeder til.
Den ene, Lungefisken Columbus, er en fortælling om livets opståen, frit efter en novelle af Harald Bergstedt, hvor alle aktører er dyr.
Den anden er klassikeren Robin Hood, der foregår i et historisk miljø.
Erik Hjorth Nielsen har udvalgt og bearbejdet fem af historierne om Robin Hood til en billedfortælling. Og i begge bøger er han trofast mod sin fascination af tegneseriens billedsprog. Vægten i billederne ligger på dynamik og bevægelse, og også eksperimenterne i de to bøger peger mod tegneseriens virkemidler. Men til gengæld viger den minutiøse realisme, der ellers kendetegner hans stil for en højere grad af stiliseren og eksperimenteren.
I Lungefisken Columbus, eksperimenterer han med en farvet klangbund for motiver og scenerier, og sammen med de optrædende dyrs humoristisk menneskeliggjorte udtryk bliver det samlede indtryk i højere grad fantasi end realisme.
I Robin Hood, danner den sikkert ramte miljø- og tidskarakteristik en let stiliseret baggrund for hovedpersonen og højdepunkterne i handlingen, som er det billederne fokuserer på. Her leger han med billedets grænser ved dels at understrege dem i form af sindrigt udarbejdede billedrammer, der leder tanken hen på både slynget normannerornamentik og jugendstil, og dels ved flere gange at bryde dem.
Erik Hjorth Nielsen fortæller, at det også i fremtiden vil være dynamikken i billedet, han søger. Dels drømmer han om at lave flere tegneserier for voksne, og dels drømmer han, der mestrer den formfuldendte realisme, om at lade det dynamiske sprænge formen.
"Selvom jeg har lavet meget af nogle ting, så er der ikke noget af det, jeg føler, jeg er kørt træt i. Jeg vil meget gerne fortsætte lidt endnu med det historiske og eventyret, og det er nok der, jeg vil frigøre mig noget mere fremover. Jeg leder stadig efter formen og eksperimenterer stadigvæk både med materialer og tegnestil. Jeg vil også gerne lave noget lidt mere frit, noget i retning af Ejler Krag, lidt mere skitsepræget. Jeg vil gerne sprænge nogle rammer. På det punkt kan man godt sige, jeg er lidt bange for mig selv. Jeg er ud af en for pæn familie, og har måske gået for længe i skole. Forstået sådan at når jeg sidder og skitser, så kan jeg jo bare det der, men så snart jeg sidder med et manuskript og formater osv, så kan jeg let blive lidt for forsigtig og lidt for omhyggelig. De rammer ville jeg da gerne bryde lidt, det håber jeg da på. F.eks. blev Louis Moe bedre og mere magtfuld og fri med årene. Hans Ragnarok synes jeg, er fabelagtig god. Han var ældgammel, da han lavede den, så der er da håb forude."