Erik Hjorth Nielsen

Lise Lotte Larsen. 2000.
Main image
Hjorth Nielsen, Erik
Foto: Privatfoto

Indledning

Dansk forfatter og illustrator.

Det, der først og fremmest karakteriserer Erik Hjorth Nielsens stil er hans sans for dynamik. Billederne fokuserer på mimik og bevægelse som udtryk for følelse og drama. Der er mange ekstreme positurer, gestikulerende hænder og rynkede bryn i hans billeder. På det punkt er hans billedsprog beslægtet med tegneseriens virkemidler, men tegneserien har også livet igennem fascineret Erik Hjorth Nielsen.

 

28474725

Blå bog

Født: 13. juni 1937.

Død: 19. oktober 2013.

Uddannelse: Uddannet på Kunstakademiets malerskole 1956-59, Kunstakademiets Grafiske skole 1959-61 samt læreruddannelse.

Debut: Illustrator på Marryat, F.: Børnene i Nyskoven. (1-3) 1982-3.

Litteraturpriser: IBBY´s honourlist 1986 (Solgudens vogn).
Kulturministeriets Initiativpræmie 1987 (Ridder Stegefedt; og Erik Menneskesøn, tekst Lars-Henrik Olsen). Kulturministeriets Illustratorpris 1988. Det Danske Tegneseriekonvents pris for det bedst tegnede album 1989 (Hvid & sort som mælk & blod). Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris 1991 (Færøhesten).

Seneste udgivelse: Fuglenes kappestrid. Agertoft, 2002. Billedbog.

Artikel type
illustratorer

Introduktion

Erik Hjorth Nielsen, født 13.7.1937, illustrator og forfatter.
Uddannet på Kunstakademiets malerskole 1956-59, Kunstakademiets Grafiske skole 1959-61 samt læreruddannelse.

IBBY´s honourlist 1986 (Solgudens vogn) .
Kulturministeriets Initiativpræmie 1987 (Ridder Stegefedt; og Erik Menneskesøn, tekst Lars-Henrik Olsen).
Kulturministeriets Illustratorpris 1988.
Det Danske Tegneseriekonvents pris for det bedst tegnede album 1989 (Hvid & sort som mælk & blod) .
Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris 1991 (Færøhesten) .

Faktisk startede Erik Hjorth Nielsens løbebane som illustrator for børn allerede i begyndelsen af 1970´erne, da han boede et par år i Brasilien og der tegnede til et børneblad.

Men det var først fra sidst i 70´erne efter sin hjemkomst til Danmark, at han for alvor kom i gang som illustrator og begyndte den produktion, der nu tæller illustrationer til mere end 100 bøger for børn og unge.

Femten af dem er billedbøger, og hvad dem angår, bærer han for hovedpartens vedkommende ansvaret for såvel tekst som billede. I 1985 holdt han op med at undervise og kunne begynde at leve udelukkende af arbejdet som illustrator.

Dynamik og tegneseriefascination

Det, der først og fremmest karakteriserer Erik Hjorth Nielsens stil er hans sans for dynamik. Billederne fokuserer på mimik og bevægelse som udtryk for følelse og drama. Der er mange ekstreme positurer, gestikulerende hænder og rynkede bryn i hans billeder. På det punkt er hans billedsprog beslægtet med tegneseriens virkemidler, men tegneserien har også livet igennem fascineret Erik Hjorth Nielsen.

´´Helt tidligt som barn lavede jeg handlingsforløb. I forhold til det, jeg i kraft af min uddannelse kender til børnetegninger, var de tegninger, jeg lavede som 4-5 årig, kendetegnet af meget bevægelse, noget der ellers først kommer meget senere i børnetegninger, og indtil jeg var 12-13 år lavede jeg tegneserier´´. Som forbilleder i barndommen nævner han tegnere som Foster og Hogarth. ´´Dem har jeg haft meget glæde af, og det er nok den tradition, jeg kører videre, blandet op med lidt tegneseriedynamik.´´

Hvid og sort som mælk og blod, en humoristisk-erotisk genskabelse af eventyret Følgesvenden, er foreløbig eneste tegneserie fra hans hånd. Den viser en tegner, der ikke alene belyser en handling i billeder, men også udbygger og drejer tekstens handlingsskelet i overraskende, ofte humoristisk-anarkistiske retninger. Dette forhold mellem tekst og billede ses ofte i hans bøger.

Modspil og dobbeltlag

F.eks. er hverken eventyret Følgesvenden eller H.C. Andersens Elverhøj på tekstens plan så entydigt erotiske, som de bliver i Erik Hjorth Nielsens billeder. " Elverhøj morede jeg mig ved at lave. Det var smadderskægt helt at lade billederne udarte i forhold til H.C. Andersens tekst. Jeg har tolket alt sådan lidt frækt, grotesk, noget der jo faktisk ligger og simrer i teksten. Man kan lægge meget ind i det, det er derfor han er så spændende at arbejde med. Jeg kan godt lide, at der er den der finurlighed, dobbeltlag. Der skal helst være et lille lag ekstra i illustrationerne, som ikke står i teksten. Det synes jeg er sjovt, og det lægger H.C. Andersen meget op til. Elverhøj har jeg egentlig også meget gerne villet lave i farver som en decideret børnebilledbog, og så måske lige tage nogle af de uartigste ting fra den. Når elverpigerne danser er det jo nærmest et stripnummer. Den er sigtet på voksne."

Også Smeden og bageren henvender sig til et voksent publikum. "Her har jeg virkelig flippet og syntes, det var morsomt. Jeg er helt sikker på, at Wessel ville være helt på linje her." Både tekst og billede udtrykker en burlesk humor men i en yderst sleben form, der drejer humoren over mod ironien. Og det er karakteristisk for Erik Hjorth Nielsen, at uanset hvor meget han ´flipper ud´ i humor og dobbeltlag, så gør han det altid indenfor rammerne af en med omhu og talent udført realistisk form.

Tvillingerne

© Erik Hjorth Nielsen
© Erik Hjorth Nielsen

Til gengæld har Erik Hjorth Nielsen specielt haft børn i tankerne i valget af eventyret Fiskersønnerne som forlæg for Tvillingerne, en historie om et par tvillingebrødre, der med hjælp af hinanden og deres tvillingeheste, -hunde og -sværd besejrer havtrolden og hans fæle mor på deres vej til prinsessen. "Børn elsker det dobbelte og det, at man ikke kan se forskel. Derfor har jeg udnyttet tvillingemotivet helt ud."

 De fleste af billederne er bygget op med en entydighed i det fortællemæssige, der modsvarer tekstens nøgternhed. Først i sidste billede giver tegneren efter for sin trang til at boltre sig i dobbeltlag og drillende modhistorier.

I teksten ender eventyret lykkeligt for nu var den rigtige brudgom endelig kommet hjem . Den rigtige brudgom er den af tvillingebrødrene, der har prinsessens guldring flettet ind i sit hår. Umiddelbart udstråler billedet en tilsvarende enkel lykke med en lys, rolig blå som dominerende farve og med glade spisende, dansende og drikkende personer.

Men ser man nøjere efter med et voksent granskende blik, vil man se, at prinsessen, der danser med begge brødre, ser rigelig interesseret på ham uden guldring, og på samme måde viser de to brødres hunde en upraktisk fælles interesse for hendes lille hvide vaps. I stedet for den ukompliceret lykkelige slutning, der er fast inventar i eventyret og en del af dets magi, viser han os en konflikt i kim.

Kongen og dronningen er bogen igennem skildret som evigt drikkende og spisende tyksakker, og det er dem, der i slutbilledet repræsenterer den ukomplicerede lykke, der ligger i teksten. Dronningen med barmen hvilende i sovsen på tallerkenen, lykkeligt smilende henover maden til kongen, der med kronen på sned og lysende næse svinger sit fulde bæger.

Når Erik Hjorth Nielsen med den slags modbilleder og dobbelttydigheder veloplagt vrider eventyrets handlingsskelet på en måde, der går lige ved grænsen til benbrud, bliver resultatet en indforstået spøg mellem tegneren og den voksne oplæser.

Var det trolden?

© Erik Hjorth Nielsen
© Erik Hjorth Nielsen

Erik Hjorth Nielsen har et svagt punkt for trolde. "Jeg har altid interesseret mig for de der fantasivæsner. Det har noget at gøre med, at de også giver mig en frihed til at fabulere over naturformer, bjerge, der bliver til ulvehoveder osv. Mange tegner sådan, at mennesker ligner trolde og troldene er nødt til at have en hale, for at man kan se, det er en trold. Jeg kan lide kontrasten mellem det realistiske barn og den ´realistiske´ trold." 

Var det trolden?, der er Erik Hjorth Nielsens genfortælling af Anna Wahlenbergs Trollgubben i Storberget, handler om en lille dreng, der hver dag er nødt til at være alene hjemme. Han er blevet advaret mod den trold, der allerede har taget familiens to geder. Da trolden faktisk kommer, ser drengen ingen trold, men blot en venlig fremmed, der giver ham den gode idé at gå ud i skoven og lede efter trolden og de tabte geder.

Den spænding og pointe, der i teksten ligger i, at trolden ikke på noget tidspunkt afsløres som trold, men bare kaldes "den skindklædte", udtrykkes i billederne ved stemningen i landskabet eller ved spænding og dynamik i billedkompositionen.

F.eks illustrerer han den latente fare, der ligger i den første halvdel af historien, mens drengen intetanende følges med "den skindklædte" ud i skoven, ved at fylde det landskab, de går igennem med farer og uhygge.

De går i den dystre skov, hvor ulve stryger afsted mellem stammerne, langs et slimet vandhul, hvor et afpillet elgkranium stikker op af det sorte vand, eller de balancerer på en træstamme over en brusende elv, mens en bjørn brølende rejser sig på bagbenene i billedets forgrund. Og som et ekko af bjørnens og ulvenes åbne rovdyrgab er et af bjergene i baggrunden tegnet som et gabende ulvehoved.

Det sidste er ikke alene prikken over det uhyggelige i, men også en del af spillet med troldens identitet. Den hedder Trolden fra Ulvebjerget, og billedbogslæseren ser altså både bjerget og "den skindklædte", der absolut ligner en trold og må i næsten sikker forvisning om de kommende farer gyse ved tanken om drengen, der ingenting ser af alt det.

Da alt ender godt, ændres skildringen af landskabet tilsvarende. Vi ser ikke mere til Ulvebjerget, og vandhullet forandres til en solbeskinnet skovsø med åkander og en fredeligt svømmende elg.

Historie og eventyr

Billederne fra den nordiske histories univers må være særligt levende i Erik Hjorth Nielsens forestillingsverden. Når han tegner til nordiske sagn og myter som f.eks. i samarbejdet med Jørgen Liljensøe eller Lars-Henrik Olsen eller med forkærlighed henlægger handlingen i et eventyr til samme historiske periode, bliver det til billeder, der virker overbevisende i deres realisme. Man føler sig sikker på, at den bløde blyantsstreg eller akvarellernes dæmpede jordfarver nøjagtigt gengiver datidens landskaber og interiører, som de må have taget sig ud i nordisk diset grålys.

Til nutiden og dens ydre former har han et mere ambivalent forhold: ´´Når jeg i stor udstrækning holder mig til eventyret og det historiske, så er det fordi jeg synes, det hele går så svimlende hurtigt. Jeg kan ikke finde ud af at tegne konditøj med det rigtige antal striber og nye cykler og skateboards. Der tror jeg, man skal have børn i den alder, så det hele ligger og flyder alle vegne. Hvorimod med de historiske dragter, der har man nogle stumper, og så kan man digte alle mellemrummene ud, digte dem færdigt og bruge fantasien der. Det er ikke fordi nutiden som sådan er mig imod, men det går sgu så hurtigt, så jeg synes ikke rigtig, jeg kan få et forhold til tingene. Og så synes jeg altså det er ti gange mere spændende at tegne en hest end en knallert. Alt, hvad der laves idag ligner jo efterhånden hinanden, selvom det har design på osv. Det er atmosfæren i det nye, som for mig er svær at få frem.´´

Men Erik Hjorth Nielsen understreger, at hans forkærlighed for det historiske og eventyrlige ikke udgør en form for virkelighedsflugt på børnenes vegne: ´´For mig er det primære at fortælle en god historie, som måske både har en pointe, og hvor barnet i mig selv kan identificere sig med de ting, der foregår. Grunden til at jeg laver eventyr og historiske bøger, er at jeg kan lide at lave de billeder. Men jeg mener selvfølgelig, at børn skal have nutidige historier også. Men eventyr kan sagtens rumme en problematik, som er aktuel for børn af i dag. Og det er det, jeg prøver at vise i de ting, der er i eventyrligt eller historisk regi. Alle eventyr handler jo om alvorlige problemer, hvis man går ind til kernen af dem.´´

Ud fra sin egen tekst har Erik Hjorth Nielsen med billedbogen Syretrolden skabt et eventyr om en påtrængende, nutidig problematik, forureningen af hav og luft.

Også Ridder Stegefedt er en nutidig, eventyragtig fortælling, resultatet af et vellykket samarbejde mellem Gerd Rindel og Erik Hjorth Nielsen. I kraft af poesien i sproget og fabuleringen i billederne er skildringen af kontrasten mellem hverdag og dagdrøm for kloakarbejder Pedersen blevet en vellykket billedbog.

Nordisk landskab og lys

© Erik Hjorth Nielsen
© Erik Hjorth Nielsen

"Jeg kan godt lide det eksotiske, yderpunkterne, og rejser med stor lyst sydpå - jeg kan bedst lide varmen - men det barske, nordiske landskab får jeg mest ud af som tegner."

 Hans ophold i Brasilien har dog afstedkommet én billedbog, den eneste rent nutidsrealistiske i hans produktion, Drengen og vandet, om to drenges oplevelser, da deres by oversvømmes af floden. Gennem de to drenge, som han her kan skildre uden at tænke på antallet af striber i konditøj osv, giver han et fascineret indblik både i et eksotisk miljø og en fremmed mentalitet.

Om de mange grå og overtrukne himle, man finder i hans billeder, siger han: "En sol, der sejler deroppe blandt blå sommerskyer eller en solnedgang - det kan let blive for sødladent."

Nogle af de fineste billeder i hans billedbogsproduktion findes da også i de bøger, der foregår i solfattige, barske, nordiske landskaber som i Min ulo! Min ulo! , et sagn fra Grønland, Færøhesten, der henter størstedelen af sit sceneri fra Færøerne og Nisserne flygter, der har scener fra et vinterligt forblæst, dansk kystlandskab.

De tre bøger har samme layout: en akvarel på hele højresiden og tekst og blyantstegning på venstresiden, en blanding, som er svær at få til at balancere, men som lykkes for Erik Hjorth Nielsen, fordi blyanten for ham nok er det optimale værktøj. Med den skaber han en nuancerigdom i forholdet mellem lys og skygge, der gør hans sort/hvide tegninger ligeså levende som dem i farver.

© Erik Hjorth Nielsen
© Erik Hjorth Nielsen

 

I Min ulo! Min ulo!, er hvert opslag blevet til harmoniske helheder med et spil mellem de grå, blå og brune toner i akvarellerne og blyantens bløde sorte, og både stemningen i landskabet og dramaet i historien lever og spiller sammen.

Det sidste gør sig også gældende for Færøhesten. Ólavur Michelsen lader sin tekst med følelser ved en voldsom kontrastering af hesten Rødes frie liv i naturen og dens tragiske møde med civilisationen, da Røde indfanges og sejles fra Færøerne til England for at blive brugt som trækdyr i kulminerne.

© Erik Hjorth Nielsen
© Erik Hjorth Nielsen

Og med Erik Hjorth Nielsens sans og forkærlighed for at skildre form og bevægelse i natur og levende væsner - og særligt heste - kommer accenten også i billederne til at ligge på kontrasten mellem det bløde og organisk levende i skildringerne af hestene i den færøske natur og det triste og livsfornægtende, han lægger i skildringerne af mennesker og deres miljøer, hvadenten det er de solide, tillukkede færinger eller de udmarvede engelske minearbejdere.

Om sin fascination af specielt heste siger han: "Den har både en styrke og ynde på samme tid, dvs. man kan fremhæve både det ene og det andet i billedet, både det maskuline og det feminine. Jeg synes det er et smukt dyr."

 

 

 

At sprænge rammerne

© Erik Hjorth Nielsen
© Erik Hjorth Nielsen

I de to følgende udgivelser fortsætter Erik Hjorth Nielsen delvis ad de veje, han hidtil har gået, og delvis ad nye. Begge er historier af den slags, han kan lide at lave billeder til.

 Den ene, Lungefisken Columbus, er en fortælling om livets opståen, frit efter en novelle af Harald Bergstedt, hvor alle aktører er dyr.

Den anden er klassikeren Robin Hood, der foregår i et historisk miljø.

Erik Hjorth Nielsen har udvalgt og bearbejdet fem af historierne om Robin Hood til en billedfortælling. Og i begge bøger er han trofast mod sin fascination af tegneseriens billedsprog. Vægten i billederne ligger på dynamik og bevægelse, og også eksperimenterne i de to bøger peger mod tegneseriens virkemidler. Men til gengæld viger den minutiøse realisme, der ellers kendetegner hans stil for en højere grad af stiliseren og eksperimenteren.

I Lungefisken Columbus, eksperimenterer han med en farvet klangbund for motiver og scenerier, og sammen med de optrædende dyrs humoristisk menneskeliggjorte udtryk bliver det samlede indtryk i højere grad fantasi end realisme.

I Robin Hood, danner den sikkert ramte miljø- og tidskarakteristik en let stiliseret baggrund for hovedpersonen og højdepunkterne i handlingen, som er det billederne fokuserer på. Her leger han med billedets grænser ved dels at understrege dem i form af sindrigt udarbejdede billedrammer, der leder tanken hen på både slynget normannerornamentik og jugendstil, og dels ved flere gange at bryde dem.

Erik Hjorth Nielsen fortæller, at det også i fremtiden vil være dynamikken i billedet, han søger. Dels drømmer han om at lave flere tegneserier for voksne, og dels drømmer han, der mestrer den formfuldendte realisme, om at lade det dynamiske sprænge formen.

"Selvom jeg har lavet meget af nogle ting, så er der ikke noget af det, jeg føler, jeg er kørt træt i. Jeg vil meget gerne fortsætte lidt endnu med det historiske og eventyret, og det er nok der, jeg vil frigøre mig noget mere fremover. Jeg leder stadig efter formen og eksperimenterer stadigvæk både med materialer og tegnestil. Jeg vil også gerne lave noget lidt mere frit, noget i retning af Ejler Krag, lidt mere skitsepræget. Jeg vil gerne sprænge nogle rammer. På det punkt kan man godt sige, jeg er lidt bange for mig selv. Jeg er ud af en for pæn familie, og har måske gået for længe i skole. Forstået sådan at når jeg sidder og skitser, så kan jeg jo bare det der, men så snart jeg sidder med et manuskript og formater osv, så kan jeg let blive lidt for forsigtig og lidt for omhyggelig. De rammer ville jeg da gerne bryde lidt, det håber jeg da på. F.eks. blev Louis Moe bedre og mere magtfuld og fri med årene. Hans Ragnarok synes jeg, er fabelagtig god. Han var ældgammel, da han lavede den, så der er da håb forude."

Bibliografi

Illustrerede værker for børn og unge.

Marryat, F.:
Børnene i Nyskoven. (1-3) 1982-3
Andersen, H.C.:
Elverhøj. 1983 (bi)
Rømer, Bodil:
Trolden Torkild. 1983 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Solgudens vogn. 1985 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Var det trolden? 1985 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Drengen og vandet. 1986 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Ridder Stegefedt. 1986 (bi)
Olsen, Lars-Henrik:
Erik Menneskesøn. 1986
Asbjørnsen, P. Chr.:
Eventyr. 1987 (39.12) Ved Lisbeth Jensen.
Hjorth Nielsen, Erik:
Min ulo! Min ulo! 1987 (bi 39.13)
Hjorth Nielsen, Erik:
Nisserne flygter. 1987 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Syretrolden. 1987 (bi)
Wessel, Johan Herman:
Smeden og bageren. 1988 (bi)
Swift, Jonathan:
Gullivers rejse til Lilliput. 1989 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Tvillingerne. 1990 (bi)
Michelsen, Olavur:
Færøhesten. 1990 (bi)
Olsen, Lars Henrik:
Kampen om sværdet. 1991
Hjorth Nielsen, Erik:
Lungefisken Columbus. 1992 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Robin Hood - en billedfortælling. 1992 (bi)
Hansen, Hans:
Viktor og Viktoria. 1993 (bi) Efter filmmanuskript af Linda Wendel.
Hjorth Nielsen, Erik:
Hugin & Munin fortæller om Nordens guder. 1994 (bi 29.3)
Hjorth Nielsen, Erik:
Gunløg Ormstunge - en billedsaga. 1994 (bi)
Thomsen, Thorstein:
Fortællinger om farfars fantastiske hund. 1994
Om menneskelig tilfredshed og andre børnerim. 1998 (bi)
Hjorth Nielsen, Erik:
Fuglenes kappestrid. Agertoft, 2002 (bi)
Erik Hjorth Nielsen har illustreret flere bøger, især bøger om sagn og sagaer.

Læs mere om Erik Hjorth Nielsen.

Måske er ´billedmager´ et mere præcist ord! 1985 I: Bogens verden, nr. 5, 1985. Lilian Brøgger og Erik Hjorth Nielsen om børnebogsillustration. (02.05)
Dael, Merete:
Erik Hjorth Nielsen. 1987 Bibliotekscentralen.
Hjorth Nielsen. 1988 I: Børn & bøger, nr. 8, 1988. (37.13605)
Rasmussen, Bent:
Interview med Erik Hjorth Nielsen. 1991 I: Skolebiblioteket, nr. 6, 1991. (37.13605)

Links

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Erik Hjorth Nielsens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Erik Hjorth Nielsen