kusiner har ik
ke grønt blod i årerne
som de castili
anske adelsslæg
ter eller blåt blod som en
romanoff de har ganske
almindeligt rødt
blod i venerne
som larsen og jensen som
johnsenerne rødt
som mit eget blod”
I sit skrigorange omslag indvarsler ”In nomine” (2001) Høecks sene forfatterskab, hvor titlerne ”Hsieh”, ”Heartland” og ”Palimpsest” hver især viderefører og videreudvikler forgængerens ”gennemsnitlige prototype”, der baserer sig på lingvisten Viggo Brøndals strukturelle sprogforståelse.
Kort fortalt inddeler Brøndal sproget i fire grundkategorier, som i kombination kan beskrive sprogets forskellige ordklasser og frem for alt (det er vigtigt i tilfældet Høeck) gøre sproget kvantificerbart. I serien af sene digtbøger observerer Høeck hhv. den gennemsnitlige fordeling af Brøndals fire kategorier i én bog (dvs. antal ord, der optræder som en bestemt grundkategori divideret med antal digte) og producerer digte i næste bog med disse gennemsnitsværdier som sigtepunkt.
På den måde hænger digtene og bøgerne sammen – de er bygget på samme dna eller ud fra samme ”informationskode”, som det hedder om en tilsvarende konstruktion i ”1001 Digt” (1995).
23451085
Stafetstrukturen har sit udspring i forfatterens fulde navn: Klaus Høeck Johnsen. Første digt i ”In nomine” (s. 5) gentager denne grundlæggende sprogenhed 17 gange, mens sidste digt (s. 385) udelukkende gør brug af navnets 17 bogstaver. Antallet af de forskellige variabler i dette grundlæggende digt (det sidste) er prototype for samtlige digte i ”In nomine”, som igen er prototype for samtlige digte i ”Hsieh”, som igen er … Indimellem støder man her og der på blanke sider, for som det hedder i appendikset: ”Til sidst (efter ca. et års forløb) fjernede jeg et antal digte efter forgodtbefindende. Således at frihed og nødvendighed mødes i en lykkelig eening.”
Den latinske titel ”In nomine” henviser til en hel del. Her synes den leksikalske betydning (i navnet eller i nogens navn – ofte i religiøs kontekst: I Guds, Helligåndens, Jesu navn) væsentlig. Værket cirkler om forfatterens navn, der ikke blot er systematikkens egocentriske arnested men så at sige det første sprog, som digteren indgik eller deltog i produktionen af. Af bogens otte tæt sammenfiltrede spor handler fire i en bekendende og afklædende tone netop om bæreren af navnet Klaus Høeck Johnsen: om eget livsforløb, egen familie og egne karaktertræk: ”jeg bekender at jeg har myrdet/ sommerfugle en masse med en// badmintonketcher (flest med bag/ hånden)”.