Hsieh, Heartland, Palimpsest

Citat
”le diner – forret: et ganske almindeligt
stykke hvedebrød – hovedret: fynsk
æggekage med kartoffelskiver bacon
fra frilandsgris purløg tomater
og cocktailpølser – vinmenu: solar
de palomares rødvin fra
superbrugsen – dessert: ingen”
”Heartland”, s. 133.

De tre bøger i Høecks sene forfatterskab ”Hsieh” (2004), ”Heartland” (2006) og ”Palimpsest” (2008) er som de fleste af forfatterskabets bøger skrevet på baggrund af en prototype. Det særlige ved netop disse tre værker er i denne sammenhæng, at de bruger hinanden som prototype. Grundteksten udsprang i ”In nomine”, og den står videreført og transformeret gennem de tre værker:

”Hsieh” er struktureret med grafisk forlæg i den oldkinesiske spådomsbog ”I ching” og dens 64 anvisningsmønstre til fordeling af linjer, såkaldte hexagrammer, hvor Hsieh er navnet på hexagram nummer 40. Et stramt 6-linjesystem kombineret med møntkasts udfald er afgørende parametre i forlæg såvel som Høecks genskrivning. Sidstnævnte rummer bl.a. den helt nære dagligdag samt en abstraktionsfremkaldende gennemgang af grundstofferne i det periodiske system. Forskellige former for sådan udtrykt nivellering af det strengt subjektive og det strengt objektive er et væsenstræk ved hele forfatterskabet.

26398045

”Heartland” består af 100 bogsider, som på den ene side udfolder tid og på den anden fremstiller et specifikt sted. Bogstaveligt talt: Front-/højresiderne beskriver i et tilsyneladende jovialt toneleje og i en sirligt ensartet grafisk opsætning et døgns fortløbende og banale begivenheder (morgenmad, løbetur, toiletbesøg, aftensmad, søvn). Bag-/venstresiderne viser sig omvendt i konsekvent forskelligartet grafisk opsætning og vedholder at beskrive et magnolietræ, som det tager sig ud under årstidernes billedfremmanende skiften.

”Palimpsest” er tre bøger. I sin første afdeling beskriver, fortolker, omvender, personliggør bogen samtlige (med enkelte undtagelser) opslag i den alfabetisk ordnede kunstantologi ”20th century art book”. I anden afdeling tematiseres en række jazzstandarder, alle angiveligt indspillet af den amerikanske bebopsaxofonist Dexter Gordon, og endelig gives i tredje del en række oder til alt muligt mellem himmel og jord med forlæg i den chilenske poet Pablo Nerudas såkaldte ”elementære oder”.

Udvidelsen i emne, tid og geografi er ekspansiv. Læseren føres fra oldtidens Kina til nutidens Fyn, fra tolkning af kubistisk kunst til taktil sansning af magnolietræets farver, fra bebop til bomuldstrusser. Man sidder tilbage med en vag og uhåndterlig fornemmelse af nær sammenhæng på trods af uoverkommelig afstand eller, som det hedder i ”Heartland”, af ”forstandens vrøvleri”.