Thriller-romanen “Frøken Smillas fornemmelse for sne” udkom i 1992 og blev en sensation i dansk litteratur: Bogen blev solgt i 5 millioner eksemplarer i 33 lande, og Peter Høeg blev som dansk verdensnavn kanoniseret på linje med H.C. Andersen, Karen Blixen og Søren Kierkegaard.
Romanen har en sær hybridform: Den krydser Chandlersk hårdkogt krimi og thrillerstof med encyklopædiske vidensophobninger om alt fra sneens opbygning og kryolitbrud til fragtskibes konstruktion. Dette mødes i en iskold civilisationskritisk og eksistentiel roman om splittelse, fremmedgørelse og hjemløshed.
29263981
Hovedpersonen Smilla Qaavigag Jaspersen, 37 år, halvt dansk, halvt grønlandsk, sætter sig for at opklare mordet på den grønlandske dreng Esajas. Plottet bliver stadigt mere kompliceret, som Smilla raser igennem københavnske advokatkontorer, koloniadministrationen og op ad Grønlands vestkyst mod den fiktive ø Gela Alta. Her iscenesættes den endelige konfrontation med den skruppelløse videnskabsmand Tørk Hviid, der vil beherske naturen alene for magtens og pengenes skyld. Men romanens slutning uddyber blot mysteriet; endnu engang forskyder plottet sig – nu til ren sci-fi – og forbliver uforløst.
Romanens uigennemskuelige plot mimer Smillas eksistentielle rodløshed, som igen koncentrerer en kritik af den rationelle, profitorienterede udbytning af naturen, der i Høegs optik kendetegner en grådig, vestlige kultur. “Jeg er ikke kulturpessimist men jeg er en lille smule rystet over den tilknytning til ting, der findes i vores verden – grådighed er et andet ord. (…) For mig har den fremadklaprende grådighed, som der er meget af, karakter af at man undviger at gå ind i de virkelige vigtige spørgsmål”. (Ninka: “Jeg har aldrig haft et ur”. Interview i Politiken, 1993-09-12).
Nogle af de spørgsmål kan findes koncentreret i grænsefiguren Smilla: Hun krydser på tværs af kategorier om kultur, identitet og køn. Hun er glaciolog og bærer på en eksakt naturvidenskabelig viden om sneen og isen; det, der konkretiserer hendes egen tabte natur. Hun er én stor modsætning, og længes efter en oprindelighed, der allerede er tabt. Hun er heltinden, der er dømt til at tabe.
Romanen blev i 1997 filmatiseret af Bille August.