Helhedsplanen

Citat
”For at få dagpenge har jeg skrevet under på at jeg ikke længere vil skrive med henblik på udgivelse, lad det derfor være officielt: ALT hvad jeg skriver fra nu af er enten for sjov eller med henblik på overlevelse”

”Helhedsplanen”, s. 19.

Hanne Højgaard Viemoses 31 sider lange ”Helhedsplanen” fra 2015 indgår i serien ”Små bjerge af beton”, der tæller i alt fem bøger skrevet af fem forskellige forfattere. Bøgerne, der er udgivet af det lille forlag Jorinde og Joringel, handler alle på hver deres måde om at bo i Gellerupparken i Brabrand, lige uden for Aarhus, og de giver et nyt, farverigt blik på den ellers grå betonghetto.
I ”Helhedsplanen” skildrer Hanne Højgaard Viemose en kvindelig jeg-fortællers tanker og oplevelser fra en kaotisk hverdag, der til tider er barsk i Gellerupparken med overfald og indbrud. Hun er enlig mor til to små drenge, og det er ikke nemt at få det hele til at hænge sammen. Stilen er flaksende og mimer eksemplarisk fortællerens sindsstemninger, der præges af undren, desperation, kedsomhed, frygt og accept. Tanker og scener kredser om børn, kærlighed, krop, lyst, sammenbrud og samfundets kynisme.

51699548

Teksten er en blanding af prosa og poesi, men uanset genren er talesproget allestedsnærværende. Det gør teksten både kvik og sprudlende, og fungerer næsten som en selvstændig motor, der driver læseren frem. Der er intet plot, ingen fremadskridende fortælling, og læseren kastes hovedkulds ind i bogens univers, hvirvles rundt og spyttes lige så pludseligt ud igen. Der er ikke et eneste punktum i bogen og sammen med genreblandingen giver det teksten et noteagtigt præg. Den stilistik skaber fornemmelsen af at læse uredigerede, ærlige tanker, så man som læser føler sig inviteret indenfor i et virkeligt univers.

Trods alt det uregerlige er bogens rytme stram. Både digte og prosatekster er præcise, kortfattede og lige til pointen. Tonen er som altid hos Hanne Højgaard Viemose rå og usentimental, og det tilfører teksten en befriende humor.

”Helhedsplanen” er en dokumentarisk tekst, hvor Hanne Højgaard Viemose med humor og et stilistisk fast greb viser læseren alt det kaotiske og uperfekte ved at være menneske.