det egentlig er
at alt der er småt, skal pumpes op til noget stort, og HVORFOR
alt der er stort
hele tiden skal tales ned
Mennesker har altid slået de store dyr ihjel.
Mennesker har altid villet være de største og
farligste dyr
på savannen.
Og det blev vi.”
Lone Hørslevs ellevte værk og sjette digtsamling, ”Dagene er data” fra 2018, er inddelt i fire afsnit, og digtene understøttes af en række sirlige og pænt surrealistiske tegninger af billedkunstner Julie Nord – som forsidebilledet, hvor en tegning af forfatterens ansigt er kombineret med et næsehorn og en bjørn.
Digtene har en gennemgående jeg-fortæller, der ofte henvender sig opfordrende og udfordrende til et både implicit og eksplicit du, som nogle gange er kæresten, andre gange veninden, og andre gange igen læseren. Stilen og sproget er let og legende – fuldt af skæve symboler og humoristiske associationer.
Det primære tema i værket er betydningen af vores onlineliv, og alle associationer i digtene peger hen imod vores digitale liv: Grøn henviser ikke kun til håb, men også til den lille grønne ”du er på”-prik i Messenger i digtet ”Farven grøn”.
54996039
Ifølge jeg’et er onlinelivet krøbet ind i vores hjerne – som associationer og som måder at tænke og lagre erfaringer på. Onlinelivet spænder ben for vores nærvær, hvilket blandt andet pointeres med sætninger som ”Der sker jo ikke en skid/ hold nu op med at tjekke hele tiden.” (s. 89) og ”Jamen så læg dog den telefon!/ Skyl den ud i toilettet/ jeg taler jo til dig/ så fat det dog!” (s. 32).
I nogle af digtene drager Hørslev paralleller til fortiden. For eksempel i ”Du og jeg i stenalderen”, der kontrasterer samtidens skrøbelige relationer til fortidens ditto. Dengang kunne man eje hinanden, mens det lyder ”Ingen vil ejes, alle vil beundres/ i dag/ fortæller vi hinanden at vi er lige./ Vi fortæller hinanden/ at ingenting er kommet for at blive.” Ingen relationer er altså varige, men jagten på likes er konstant.
”Du og jeg i middelalderen” har en eksplicit henvisning til digtsamlingens tvetydige titel med ordene: ”Hvor DATA var Guds ord og/ Guds ord var data”. Data er således både de digitale data (som i øvrigt også kan være fake news) og ”det givne”: kyssene, digtene, genrerne, ekskæresterne, arkiverne, nummerpladerne og tarmbakterierne for eksempel – givet som livet, som ordet, og som en Guds gave. Klimaforandringer og finanskrise bliver også tematiseret, ligesom dyret i os selv er et centralt emne.