Lone Hørslevs niende værk, romanen “Dyrets år” fra 2014, foregår hovedsageligt i vintermånederne i 1666, hvor den 23-årige Marie bor med sin mand – den uægte kongesøn Ulrik Frederik Gyldenløve – på Akershus i Christiania (det nuværende Oslo). Men Marie har meget andet end sin mand i tankerne. Sværmerisk, som hun er, bliver hun forført af slottets ritmester, og da denne affære brydes, er det svogeren, der løfter op i Maries gevandter.
51316703
“Dyrets år” er både en historisk roman og en litterær fantasi – ja nærmest en erotisk fantasi – over Marie Grubbes liv. I værket indgår en række faktuelle afsnit, og her pointerer Hørslev blandt andet, at man ikke ved meget om denne historiske kvindeskikkelse, og at hun således er åben for fortolkning.
Lone Hørslevs Marie er en kvinde fuld af begær og længsel efter den altopslugende kærlighed, og hun giver sig lidenskabeligt hen. Kærlighed og lidenskab er et centralt tema i romanen, som løbende kontrasteres af den allestedsnærværende død. Eksempelvis har Marie Grubbes mor endt sit liv i barselssengen, og i en helt central scene (s. 222) går død og begær hånd i hånd, da to kvinder (hekse) bliver brændt på bålet for kætteri, alt imens Marie stikker sin hånd i svogerens bukser.
Både det kvindelige begær og hekseri blev i Grubbes samtid betragtet som samfundstrusler, og derfor blev det straffet hårdt. I romanen bliver det menneskelige begær ofte symboliseret ved dyr. Allerede titlen refererer til Johannes-åbenbaringen i Bibelen, hvor 666 omtales som dyrets tal, ligesom det ofte bliver benyttet som et symbol på satan.
Referencen til djævlen henviser til, at samtiden har ment, at Grubbe var i djævlens vold. Måske antyder Hørslev med forsidebilledet, der gengiver hende selv i et korset, der kunne stamme fra Grubbes tid, at synet på kvinders begær ikke har ændret sig meget.
Med “Dyrets år” går Hørslev i store litteraturhistoriske fodspor, da både J.P. Jacobsen, Ludvig Holberg, St. St. Blicher og H.C. Andersen har skrevet om Marie Grubbe. Endvidere har Ulla Ryum og Juliane Preisler arbejdet med Grubbe-figuren. Samtidig følger Hørslev en tendens i samtidig dansk litteratur, hvor flere unge kvindelige forfattere har en meget eksplicit sanselighed i centrum – bl.a. Josefine Klougart og Kristina Stoltz.