En ordentlig mundfuld

Citat
”Vinteren var allerede trængt ind i mit kød som en rå erkendelse, og måske var det kulden som havde skærpet mine sanser; det her med at vågne op, helt forfrossen og tankerne skarpe som istapper som havde givet mig et klarsyn jeg måske hellere ville have været foruden. Jeg forstod at du ikke ville have mig og heller aldrig ville komme til det”.

”Saltsprederne” i ”En ordentlig mundfuld”, s. 171.

Lone Hørslev har med sit tiende værk, "En ordentlig mundfuld" fra 2017, kastet sig over en ny genre, nemlig novellen. Bogen består af 20 noveller med titler som "Fugleklatten", "Rullepølse" og "Sorte huller" og foregår i en genkendelig samtidsvirkelighed tilsat metaforer og humor. Figurerne er almindelige mennesker midt i bl.a. en mislykket familieferie, en ulykkelig forelskelse og en sexfest med deltagere i latex og læder – en dresscode, som får den pågældende novelles hovedperson til at føle sig som en stor rullepølse.

De fleste af karaktererne er udsatte, sårbare mennesker, og det er ikke håbet eller en forandring til det bedre, der præger historierne – tværtimod. For den ulykkeligt forelskede mand, der tager til Island for at se nordlys, bliver oplevelsen af naturfænomenet en spejling af hans egen fortvivlelse: ”Det eneste jeg kan få øje på oppe i det gigantiske mørke hen over mit hoved, er min egen dansende og flimrende fortabthed.” (s. 121).

53009506

I ”Paradis” bliver den boblende følelse af forår, glæde og forventning, som hovedpersonen oplever, mens hun går nøgen rundt i en sommerhushave, brat afbrudt af en mand i jagttøj, som pludselig dukker op og kommer alt for tæt på hende. Og i novellen ”Ulykken”, hvor det ender mest fatalt, er det foruroligende med helt fra starten: ”Jeg havde længe kunnet mærke ulykken i mine knogler. Jeg kunne mærke det som en stadig stærkere følelse af uro.” (s. 99).

Et centralt tema i værket er længsel, mens hovedmotivet er umuligheden af at føle sig fuldt ud tilfreds i livet. I novellesamlingen er ufrihed en uundgåelig del af drømmen: ”Smerten der findes alle vegne, den korte afstand mellem ordene længsel og fængsel.” (s. 36). Og netop længslen er ifølge Hørslev kendetegnende for mange af novellesamlingens figurer: ”Der er på én gang noget meget tragisk og smukt over at drømme og længes. En drøm kan jo være en fantastisk drivkraft, for det er jo ofte drømme, der flytter os, men det kan jo også være en flugt at ville flytte sig, og den flugt kan bunde i en destruktiv utilfredshed med det, man har”. (Daniel Øhrstrøm: Lone Hørslev: Drømmen om det perfekte kan ødelægge glæden ved det liv, man har. Kristeligt Dagblad 2017-03-30).