langs drømmenes stiplede linjer, og jeg vågner altid
med halve historier i hovedet. For eksempel er der dén om prinserne,
der leder efter nogle prinsesser, der ligger på nogle ærter,
og sådan er det hele vejen igennem – Når man hele tiden
går gennem nye døre af velmente løfter og skipperløgne
glemmer man let, hvor man er, og
hvor det var, man skulle hen, måske”
Lone Hørslevs anden digtsamling “Ærgerligt, ærgerligt” fra 2003 er opbygget af seks afsnit med tilknyttede overskrifter. Dertil kommer et indledende digt med titlen “Du må selv betale, siger de i radioen”, der fungerer som en introtekst. Her præsenteres et ‘du’ og et ‘jeg’, som tilsammen udgør et relativt nyt ‘vi’. Et vi, der ligger i sengen, og som kun lader omverdenen trænge sig på i form af tv og radio, imens de “kryber tættere ind til hinandens små historier”. Endvidere hedder det: “Vi observerer nøje hinandens vejrtrækning og lyde. Du kunne gå. Du bliver liggende.” Sidstnævnte fungerer som en refleksion over tilværelsens tilfældigheder.
Livets tilfældigheder er samlingens centrale tema og kædes ikke mindst sammen med kærligheden. Som i digtet “Hvis nu”, hvor jeg’et overvejer: ”hvis nu alt tog sig helt anderledes ud, ville vi så være lykkelige”. Ind imellem indgår kronprinsen i digtene som en påmindelse om enhver ‘rigtig’ piges prinsessedrømme. Han indgår desuden som en personificering. Ligesom jeg’et slæber forliste forhold efter sig, bærer kronprinsen “en stribe af/ forliste forhold/ og en lille elefant om halsen”, som det hedder i digtet “Grønland”.
24838730
I digtet overvejer jeg’et desuden, hvad hun ville sige, hvis Billedbladet ringede til hende i stedet for til kronprinsen. På den måde slippes også drømmen om at blive kendis ind i digtene.
Lone Hørslev leger sprælsk med formen i denne digtsamling. Der er både lange digte, digte fulde af huller og sprækker mellem ordene, hvor læseren kan fylde sit tomrum eller sine tanker ned i, kassedigte om skibe og en lille suite over konceptet: sidste retter. Her skal særligt fremhæves versene: “Tænk på kokken på dødsgangen i Texas, USA. Han skal opfylde alle de dødsdømtes sidste grådkvalte ønsker. Du skal bare opfylde mine! Sidste ønsker. Elskede.” Som det også står klart i citatet, har Hørslev en foruroligende evne til at sætte spørgsmålstegn ved eller måske ligefrem udstille og ironisere over følelser ved at skrive ord som elskede og hjerte i kursiv eller LYKKEN med versaler. Igennem sådanne markeringer peger hun på, hvor vanskeligt det kan være at få sine drømme og forventninger til livet og ikke mindst kærligheden til at blive til virkelighed.